Fiolstræde 23 ligger på Fiolstræde 23 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Såvel for- som sidehus i Fiolstræde 23 er opført 1834-35 af murermester Thomas Andreas Blom (1777-1851). J. F. Frølich (1806-1860), der var koncertmester ved Det Kongelige Teater fra 1834 til 1844, var fra 1836 til 1860 blandt ejendommens beboere. Området blev svært beskadiget af englændernes bombardement af København i 1807, og bygningsmassen i området er med få undtagelser fra eftertiden, herunder med mange ejendomme bygget i årtierne umiddelbart efter bombardementet. Gadenavnet, Fiolstrædes oprindelse skyldes formentlig blomsten viol, i det området op til 1600-tallet var præget af grønne områder. Fiolstræde har været gågade siden 1968 og har i mange årtier været kendt for sine mange antikvariater, men blot et enkelt har overlevet tiderne.

Beskrivelse

I kælder- og stueetagen er indrettet butik, mens der på de øvrige etager inklusive tagetagen er beboelse. Ejendommen Fiolstræde 23 er beliggende i Københavns Klædebo Kvarter som et led i den vestlige husrække i Fiolstræde, hvor forhuset til hver side er sammenbygget med naboejendommene. Ejendommen består af et grundmuret forhus i fem fag. Forhuset er opført over en lav sokkel med en høj kælder, fire etager samt en fuldt udnyttet tagetage. Forhuset har et heltag hængt med røde tegl. I taget er til gaden tre kviste med lave taghældninger og en kvist til gårdsiden i tilsvarende udformning. I taget et par ældre skorstene. Forhuset har en profileret kordongesims, og øverst er en bred, profileret hovedgesims udstyret med sparrehoveder. Facaden på forhuset er pudset og står i underfacaden malet i en grønlig nuance, mens overfacaden fra 1. til 3. sal er malet i en sartere grøn nuance. Forhusets gårdside står fra sokkelen og op til den profilerede hovedgesims pudset og malet i en lys gullig nuance. I gården er sammenbygget med forhuset et grundmuret sidehus i to fag, ligeliges opført med kælder og fire etager og tagetage, og af samme højde som forhuset. Taget på sidehuset har ensidigt mansardtag med et par vinduespartier i undertaget til gården. Sidehusets overflade er som forhusets gårdside pudset og bemalet i den lyse, gullige nuance. I forhusets søndre yderfag er ejendommens hovedindgang placeret i en niche over et par ydre trin af granit og med et kort jerngelænder i nichens væg. I nichen er en ældre, tofløjet, mørkegrøn fyldningsdør med pyramidiske fyldninger og et traditionelt udført greb, og over denne er i niveau med facadens øvrige vinduer et ældre en-rammet diagonalt småtopsprosset og mørkegrønt overvindue. I kælderen er i midterfaget en niche med nedgang til kælderen gennem en nyere, hvidmalet dør med et stort glasparti. I kælderetagen er tre nyere butiksvinduer i enkeltglas, og samme type vindue er i højere udgave anvendt i stueetagens fire butiksvinduer. I forhusets facade er på 1. til 3. sal ældre korspostvinduer med opsprosning af underrammerne og en hel del ældre anverfere og stormkroge, og vinduerne er desuden udstyret med traditionelt udførte forsatsvinduer. I tagetagens kviste til gaden er traditionelt udførte, trerammede, opsprossede og blåmalede vinduer. Gårdsidens, dvs. både forhusets og sidehusets vinduer, er på hovedetagerne ældre fire- og seksrammede, småtopsprossede vinduer med mange ældre anverfere og stormkroge samt svarende til facadens vinduer, traditionelt udførte, mørkegrønne forsatsvinduer. Dertil kommer i køkkenerne mod nabogården i nord nogle små en-rammede vinduer, og i sidehuset øverst torammede, nyere vinduer. Kælder- og stueetage, der er indrettet til butik, har i kælderen en nyere planløsning, herunder med en nyere ligeløbstrappe med adgang til stueetagen og nyere overflader og i gadens vinduesnicher nyere men traditionelt udførte lysningspaneler. Stueetagen har en gennemgående bevaret planløsning, hvor de gadevendte stuer er butik, mens det gårdvendte rum i forhuset samt sidehusets rum fungerer som bagbutik, overvejende med nyere bygningsdele og -detaljer samt generelt nyere overflader. Stueetagens vinduesnicher mod gaden har traditionelt udførte lysningspaneler. Fra hovedindgangens dørparti er adgang til et dybt entrérum i stueplan, der bagerst via en skråtstillet passage i forhuset giver adgang til ejendommens bevarede trappeopgang. Entréen har ind til butikken en ældre perlegrå femfyldningsdør med tilsvarende mørkegrønne gerichter men nyere greb, og som opdeling til passagen ind mod opgangen er en ældre tofløjet femfyldningsdør med ældre hængsler og nyere greb, og ligeledes med ældre mørkegrønne gerichter. På gulvet er nyere gulvlægning. I passagen til trappen via en tilsvarende ældre en-fyldningsdør adgang til et kammer vendt mod gården. Til gården er nedgang til en traditionelt udført grønmalet fyldningsdør med et mindre glasparti øverst samt et overvindue i traditionel udformning. I trappeopgangen, hvor der er endnu en ældre femfyldningsdør og gerichter med adgang til butikken, er en ældre toløbstrappe med let afrundede hjørner i trappeløbet, volutsnoet mægler, udskårne, grønmalede balustre og en gennemgående, profileret håndliste. På trinene og reposerne er på gulvet gråt linoleum. Gennemgående fra entré, i passagen og gårdudgangen samt i trappeopgangen blågrønt malet bånd i brystningshøjde, hvorover alt er malet hvidt. På hver repos er der tre ældre og traditionelt udførte, perlegrå femfyldningsdøre med nyere greb og ældre, grønmalede gerichter. Der er i ejendommen én lejlighed på hver etage. Øverst, med adgang til tagetagens lejlighed, er to nyere perlegrå fyldningsdøre, også med mørkegrønne gerichter, og fra den øverste repos er der derudover adgang via en moderne perlegrå pladedør til det uudnyttede spidsloft. På hovedetagerne, fra 1. til 3. sal, der gennemgående velbevarede planløsninger i ejendommen. Mod gaden er i forhuset to stuer og et kammer mod gaden, og mod gården er to værelser, der har skorstenskerner i hjørnerne mod gavlen. Fra fordelingsgangen er adgang til sidehuset, hvor køkken og toilet/badeværelse ved en nyere ombygning er flyttet om, således at køkkenet udgør ét samlet rum og herfra, gennem en bevaret skillevæg, er der adgang til det bagerste rum i sidehuset, hvor der er indrettet de nyere bade- og toiletfaciliteter. I alle lejligheder, undtagen i tagetagen, er der hovedsageligt ældre, hvidmalede femfyldningsdøre, med en del ældre og traditionelt udførte messinggreb, gennemgående ældre indstukne hængsler, ældre gerichter. På første sal er en del af de ældre lejlighedsdøre afsyrede, og bindingsværkets i skillevægge blotlagt flere steder. På gulvet er på 1. sal i entrégang og sidehus nyere gulvbelægning, mens de øvrige rum har ældre plankegulve. Lejlighederne på de øvrige hovedetager ældre eller traditionelt udførte plankegulve, i køkkenerne nyere træbelægning. I stuerne og kamrene mod gaderne er bevaret brystningspaneler samt omkring vinduerne hel- og lysningspaneler. I et par stuer på 1. og 3. sal er traditionelt udførte kakkelovnspilastre. I lofterne er der fra 1. til 3. sal i alle stuer og kamre mod gaden ældre profileret stukkatur samt en del rosetter. Køkkener og toilet- og badeværelser har hovedsageligt nyere overflader, med undtagelse af 1. salens køkken, hvor bindingsværket er delvist blotlagt. I lejligheden på 3. sal er i en stue desuden ejendommens eneste ældre ovn, en sort støbejernsovn med kannelering og relief. Taglejligheden har til gaden en åben plan med én stor stue, og ellers planløsning som de øvrige lejligheder. Der er gennemgående traditionelt udførte og nyere, hvidmalede fyldningsdøre, nyere og både ældre, traditionelt udførte samt nyere plankegulve og nyere, glatte og hvidmalede overflader i tagetagen.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i Fiolstræde, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken, der består af lignende bygninger fra samme periode. I kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset som en harmonisk del af det historisk fortættede gadebillede. Hertil kommer, at forhuset tillige er med til at opretholde den middelalderlige gadestruktur.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi for Fiolstræde 23 knytter sig til ejendommen som et eksempel på den nedtonede senklassicisme, der prægede periodens Københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795 og englændernes bombardement i 1807. Regelsættet for det nye byggeri var blevet udarbejdet af stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert umiddelbart efter branden, og det blev stort set fulgt i flere årtier herefter. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet og dermed store del af København. Fiolstræde 23 er fra 1834-35, hvor empiren, som fulgte i klassicismens fodspor var toneangivende. Empirens facader var meget enkle i deres formsprog og viser, ligesom klassicismens facader, en sikker proportionering, som i forhuset kommer til udtryk i den enkle og nøgterne facade med vinduernes regelmæssige takt, den enkle kordongesims mellem stueetagen og første sal som eneste deling af murplanet under den mere accentuerede hovedgesims med sparrehoveder. Ligeledes er facadens korspostvinduer med opdelte nedre rammer kendetegnende for periodens bygninger. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade og den mere funktionelt betingede gårdside, der fremstår pudset og med en profileret gesims som eneste dekoration. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles også i det indre i såvel planløsning som interiører. I Fiolstræde 23 ses det i de bevarede etage- og planløsninger med tre adgangsdøre, hvad der muliggjorde at der oprindeligt boede flere familier i adskilte afdelinger på hver etage – mod det nuværende, én lejlighed per etage. I lejlighederne ligger de repræsentative stuer og værelser mod gaden, mens øvrige værelser og hovedtrappe ligger mod gården, mens køkkenet samt nyere badeværelse er placeret i sidehuset. De generelt meget bevarede dele af de ældre og traditionelt udførte interiører har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlig værdi har den oprindelige hovedtrappe med samtlige ældre detaljer samt i lejlighederne de generelt ældre planke- og bræddegulve, fyldingsdøre med indstukne hængsler og gerichter, brystnings- og lysningspaneler, herunder fuldt panelerede ydervægge mod gaden og loftstukkaturen samt vinduesrammernes håndsmedede anverfere og stormkroge. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.

Arkitektonisk værdi

Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den enkle facadekomposition med kordongesims og mere profileret hovedgesims med sparrehoveder, der giver facaden et afbalanceret og knapt udtryk. Gesimsen mellem stueetagen og første sal har endvidere den vigtige funktion, at den skaber en visuel balance i den ellers høje og smalle facade. Den regelmæssige og taktfaste placering af vinduer bidrager til bygningens overordnet ganske stilfærdige og værdige fremtræden. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk, den blandede vinduessætning og den enkle, ensartede farvesætning, der skaber et meget helstøbt gårdmiljø. I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til de helstøbte og generelt meget velbevarede planløsninger, der giver en stemningsfuld og klart defineret oplevelse af datidens diskret elegante boligbyggeri med de økonomiske, men gennemtænkte og veldisponerede lejligheders rumforløb og udsmykning hovedsageligt i de gadevendte rum.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links