Fiskebløderhuset, København

Gråbrødretorvs historie begyndte med grundlæggelsen af Gråbrødrekloster i 1238. Klosteret blev nedlagt i 1530. På en del af klostergrunden byggede rigsråd Corfitz Ulfeldt og hustru Leonora Christina Ulfeldt i 1600-tallet en gård. Pladsen blev navngivet Ulfeldts Plads. Gården blev nedbrudt som følge af, at Ulfeldt blev erkendt skyldig i landsforræderi i 1663, hvorefter stedet udlagdes til en offentlig plads – det nuværende torv. En skamstøtte blev rejst over Ulfeldt og den står i dag på Nationalmuseet. I 1841 blev torvets navn omdøbt til Gråbrødretorv. Ved Københavns brand i 1728 blev næsten hele bebyggelsen omkring Ulfeldts Plads (det nuværende Gråbrødretorv) jævnet med jorden. De nuværende ejendomme på torvets sydside stammer fra tiden derefter og er velbevarede eksempler på de såkaldte "ildebrandshuse", bygget efter J.C. Kriegers forskrifter og i tidens barokstil, der kom til at præge den genrejste hovedstad efter bybranden i 1728. Fiskebløderhuset beliggende på torvets sydside er et eksempel på et såkaldt ildebrandhus, der er navnet på den gruppe af huse, som er opført i årene efter branden i 1728 og efter inspiration fra én af tidens førende arkitekter Johan Cornelius Krieger. Mange af ildebrandshusene gik til under branden i 1795 og i forbindelse med englændernes bombning af København i 1807, men enkelte af de københavnske bybilleder er endnu domineret af ildebrandshusenes smalle, høje bygningskroppe med de karakteristiske gavlkviste og facader i kraftige farver. Gråbrødretorv er et af de bedste eksempler herpå, hvor Fiskebløderhuset står som et velbevaret eksempel på et typisk ildebrandshus. Fiskebløderhuset blev opført af fiskebløder og øltapper Hans Lau i 1731-32. Fiskeblødere levede af at opbløde tørrede fisk og sælge dem. Som følge af den ulidelige stank, der fulgte med tilberedningen, blev det i 1684 forbudt at sælge deres varer på gaderne efter behag. De blev alene henvist til Gråbrødretorv, hvor der var god plads og luft. Fiskebløderprofessionen talte flere velbeslåede medlemmer for eksempel fiskebløder Hans Lau. Fiskeblødehuset var i Laus slægts eje i en periode for derefter at blive overtaget af Jørgen Jensen Pindvig, der siden 1765 sammen med sin bror havde drevet fiskebløderforretning. Bygningen blev overtaget af Anders Nissen i 1827. Familien Nissen drev fiskeblødererhvervet frem til 1894.

Fiskebløderhuset ligger midt i København. Den fredede ejendom består af et forhus med facaden til Gråbrødretorv og et sidehus, der vender mod Niels Hemmingsensgade samt et baghus. Både forhus, sidehus og baghus er sammenbygget med naboejendommene og omkranser et lille smalt gårdrum. Forhuset er et smalt gavlhus, der er fire fag bredt opført i tre etager over en høj kælder. Facaden og gavlen er muret og glatpudset og smykket med en gavlkvist, hvis trekant indrammes af en kraftig, profileret gesims. Mod taget afsluttes murene af en trukket og kraftig, profileret gesims. Facadens farveholdning er rød med hvidkalkede gesimser og øvrige dekorative led. Gårdsiden har sort, opstreget bindingsværk på en baggrund af gule tavl. Taget er et stejlt heltag med røde tegl. I tagfladen mod gaden ses et stort tagvindue, mens der mod gården er ældre støbejernsvinduer. I forhusets yderste fag er ejendommens indgangsparti, der udgøres af en nyere, mørkegrøn, flammeret dør. Partiet er hævet over gadeniveau med tre trin. Nedgangen til kælderen ligger i det modsatte yderste fag, og døren udgøres af en nyere fyldingsdør med øvre glaspartier. Over indgangen ses en ildebrandssten, en kalkstenstavle, der blev opført på huset efter Københavns brand i 1728 med inskriptionen "Den første steen jeg har lagt hvorfor siger hern tak hvad ilden har fortært har gud igen beskiært", og herunder er et ovalt opsprosset vindue. Mod gården er en nyere trædør med en foranliggende stentrappe. Sammenbygget med forhuset er et sidehus i tre etager opført i rødt, opstreget bindingsværk på en baggrund af røde tavl, mens gårdsiden er i sort, opstreget bindingsværk på en baggrund af gule tavl. Over de midterste tre fag mod gaden er en ældre, tofløjet luge med rundbuet overkant i en lyseblå farve. Taget er hængt med røde tegl. I sidehuset er en nyere, tofløjet glasdør med en foranstående trædør samt en kældernedgang med en nyere trædør. Sammenbygget med sidehuset er et baghus opført i bindingsværk med hvidmalet bindingsværk og hvidkalkede tavl. I baghuset ses en nyere trædør, der fører til baghusets trapperum samt en nyere trædør til kælderen. Begge døre har foranliggende stensatte trapper. Vinduerne i forhus, sidehus og baghus er overvejende ældre og nyere traditionelt udførte to- og firerammede vinduer med to- og tredelte ruder, mens kældervinduerne er nyere enkeltrammede vinduer. Der ses endvidere ældre, etrammede vinduer. I kælderen og i stueetagen er vinduerne grønmalede, mens de øvrige vinduer alle er hvidmalede. Alle Fiskebløderhusets lejligheder anvendes til erhverv. Hovedindgangen i facadens yderste fag giver adgang til en gennemgående forstuegang og til forhusets gårdvendte hovedtrappe. Endvidere fører en nyere dør til gårdrummet. Hovedtrappen er en ældre toløbstrappe udført i træ med indstemte trin i vangerne, udskårne balustre og en simpel, malet håndliste. Den øverste del af trappen stammer antageligt fra bygningens opførelse, mens den nederste del af trappen er yngre. Trappen forbinder alle bygningens etager. Hver etagé er indrettet med én lejlighed. Stueetagen i forhuset er indrettet med en gennemgående pladsvendt stue i hele bygningens bredde samt en smal, gadevendt stue. Begge rum har ældre, ferniserede bræddegulve, vinduesvægge med lysnings- og helpanelering samt indfældede skodder ved vinduespartiernes lysningspaneler og vægge med fod- og brystningspaneler. Panelerne er smykkede med barokke fyldinger. Lofterne er pudsede med en lille, profileret loftsgesims. Dørene til trapperummene er blændede, men de kraftige dørindfatninger i barok stilart er bevarede. Sidehuset er sammenbygget med forhuset og har et gadevendt trapperum med en nyere trappe med forbindelse til kælderen. Der er ældre bræddegulve, nyere vægbeklædning og pudsede og malede lofter. Der er forbindelse til baghuset, som er indrettet med en gadevendt stue og et mindre gårdvendt kontor. Her er der ældre bræddegulve, fod- brystnings- og fuldpanelering, og lofterne har synligt bjælkelag med mellemliggende listebeslåede felter. Kælderen er i forhuset indrettet til restaurant med en nyere bar, toilet og et industrikøkken placeret i sidehuset. Kælderen bærer præg af nyere overflader samt bygningsdele og -detaljer. Første sal i forhuset har en facadevendt stue opdelt af en nyere let-skillevæg. I forlængelse heraf er der en gadevendt stue med indgang fra trappen samt et trappevendt toilet. Fra forhuset er der forbindelse til sidehuset via en nyere døråbning med en trappe med tre trin, som forbinder sidehuset, der ligger lavere end forhuset. Sidehuset er indrettet med køkken og to gadevendte stuer samt et mindre gårdvendt rum. Fra køkkenet er der forbindelse til den ældre bagtrappe, som er placeret i baghuset. Anden sal er indrettet med et facadevendt rum, der er opdelt af en nyere skillevæg. I forlængelse heraf er en gadevendt stue med indgang fra trappen samt et trappevendt toilet. Forhuset forbindes med sidehuset, som tillige ligger et halvt niveau lavere end forhuset og forbindes af en nyere dør med en trappe med tre trin. I sidehuset er der køkken, udgang til baghuset og dets trappe samt en gadevendt stue med en muret kamin samt en gennembrudt væg til et mindre rum. Tredje sal er indrettet som et stort rum og er sammenbygget med tagetagen, forbundet via en nyere trætrappe. Tagetagen er udnyttet i forhuset med to gadevendte rum samt et gårdvendt køkken, hvorfra der fører en lem til den øvrige del af tagetagen i sidehuset. Det indre er kendetegnet ved både traditionelle og nyere materialer. Af oprindelige og ældre bygningsdele i forhuset og sidehuset er vinduesvægge med lysnings- og fuldpanelering, lysningspaneler med indfældede skodder samt brystningspaneler (alle med fyldinger i barok stilart). Væggene over panelerne er dels pudsede og malede, dels tapetserede. Lofterne er pudsede og malede og med synligt bjælkelag. Desuden er der bevaret ældre trapper, fyldingsdøre med gerichter, indstukne hængsler og bukkehornsbeslag, vinduer med rundposte og håndsmedede stormkroge og anverfere. Af nyere materialer samt bygningsdele og -detaljer kan nævnes flisegulve, flisevægge og pudsede lofter. Der er nyere bygningsdele og -detaljer, herunder industrikøkkeninventar, døre, indfatninger og en trappe. I de øvrige lejligheder ses endvidere tæppe-, flise- og linoleumsbelagte gulve, nyere fyldingsdøre, pladedøre med nyere indfatninger samt nyere skillevægge.

Den miljømæssige værdi ved Fiskebløderhuset knytter sig til bygningens beliggenhed på hjørnet af Gråbrødretorv og Niels Hemmingsensgade, hvor bygningen ligger i rækken af ildebrandshuse og er med til at opretholde et historisk gadenet og en pladsdannelse mod torvet. Forhusets facade har stor miljømæssig værdi, da det med sin karakteristiske smalle og høje bygningskrop med den markante gavlkvist med de kraftige, hvidpudsede gesimser på en baggrund af den røde facade indgår i samspil med de øvrige ildebrandshuse, der tilsammen skaber en enestående helhed og et historisk bymiljø omkring torvet.

I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til forhuset, sidehuset og baghuset som et velbevaret eksempel på de såkaldte ildebrandshuse, der blev opført efter Københavns brand i 1728, og som almindeligvis blev opført på smalle matrikler over tre og fire fag. Karakteristisk for ildebrandshusene var, at de høje og smalle firefagshuse med den murede kvist var forsynet med en gavlkvist og kraftige, profilerede gesimser. Farveholdningen var grå- eller hvidkalkede gesimser som kontrast til den dybrøde murflade. Den smalle facadebredde skyldes, at de fleste ildebrandshuse er opført på smalle grunde, hvor der inden Københavns brand i 1728 lå boder med én- eller toetagers huse. Grundplanen opretholdtes, men grundejerne benyttede lejligheden til at bygge i højden. Gavlkvisthuset blev anbefalet af bygningskommissionen, og det var også den bygningstype, der gik igen i landsbygmesteren Johan Cornelius Kriegers mønsterbog, der udkom i 1729. Krieger anbefalede kvaderlisener, knækkede vinduesrammer og ophængte guirlander. Det ses anvendt visse steder, men slog ikke fuldkommen igennem, da det nok har været for kostbart med alle dekorationstyperne på en og samme facade for den almindelige bygherre. En række af ildebrandshusene opført efter Københavns brand i 1728 gik til under Københavns brand i 1795 og i bombardementet i 1807, men netop Gråbrødretorv er endnu domineret af ildebrandshusenes smalle, høje bygninger med gavlkvist og de kraftige facadefarver. Forskellen mellem den grundmurede facade og gårdsiden og sidehuset opført i bindingsværk har ligeledes kulturhistorisk værdi, da det vidner om brandforordningen efter branden i 1728, hvor man dispenserede fra reglen om opførelsen af ejendomme i komplet grundmur. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den oprindelige planløsning med trapperummet i det yderste fag, de bevarede barokke bygningsdele og detaljer, herunder de rigt panelerede repræsentative rum i forhuset og sekundære rum i sidehuset. Denne planløsning afspejler datidens boligstruktur. Det indre indeholder mange bevarede bygningsdele og -detaljer, herunder panelering, stukkatur, vinduer med rundposte, anverfere og stormkroge, døre med kraftige fyldinger og bukkehornsbeslag, som er karakteristisk for perioden i 1730'erne. Disse bygningsdele- og detaljer vidner om datidens æstetiske præferencer og er således karakteristisk for det københavnske byggeri omkring 1730'erne, hvor den høje håndværksmæssige standard på trapper, døre, vinduer og panelering og stukkatur afspejler stilidealet omkring 1730'erne.

Den arkitektoniske værdi ved Gråbrødretorv 1 knytter sig til forhusets enkle, smalle, høje bygningskrop med en udpræget symmetrisk opbygning omkring den markante gavlkvist med gesims. Hertil kommer facadens røde farve, som lader bygningen stå som et markant indslag ud til torvet. Forhusets taktfaste vinduessætning med de firerammede vinduer giver facaden et roligt udtryk. De for 1730'erne karakteristiske detaljer, som karakteriseres af den kraftige gesimsindfattede gavlkvist, understreger facadens symmetri og betoner overgange i facaden og øger facadens relief. I det indre er der arkitektonisk værdi knyttet til det smalle trapperum med den ældre trætrappe med balustre med enkle og elegante træudskæringer. Hertil kommer stuernes ældre interiører med vinduesvægge med lysnings- og fuldpanelering samt indfældede skodder og vægge med brystningspaneler. Panelerne har spejle, som svarer til fyldingsdørenes spejle, lofterne er dels pudsede og malede og dels med synligt bjælkelag, og de fint forarbejdede barokke snedkerdetaljer understreger rummene.

Læs videre om

• Den Wintherfeldtske Stiftelse, København
• Nikolajgade 20, København
• Overgaden oven Vandet 52, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen