Frederiksgade 11, København

Bygningerne omkring Frederikskirken indgik som del af arkitekt Ferdinand Meldahls (1827-1908) helhedsplan for kirken og den omkringliggende bebyggelse fra 1876. Grundstenen til Frederikskirken blev lagt allerede i 1749, hvor kirken var planlagt som en central del af den nye bydel Frederiksstaden. Kirken stod først færdig i 1894. Bygningerne omkring kirken var næsten alle indrettet med vandklosetter, gasbelysning vand og ringeapparater og baderum med badeapparater. Frederiksgade 11 blev opført af snedkermester Voetmann med H. Hagemann som arkitekt. Bygningerne blev solgt straks efter opførelsen. Frederiksgade 11 blev opført til beboelse med to lejligheder på hver etage. Der har formentligt været indrettet værelser til tyende på tagetagen. Lejlighederne var disponeret med entré, stuer mod pladsen, i sidehuset en større stue samt værelser mod gården samt en gang der ledte fra sidehuset til baghusets toilet, bad, bagtrappe, køkken og formentlig et fadebur. I midten af 1990'erne blev de to lejligheder på første, anden og tredje etage forbundet internt. Omkring år 2008 blev tagetagen indrettet til boliger.

Frederiksgade 11 er beliggende i husrækken, der indrammer Frederikskirken (Marmorkirken) mod nord i Frederiksstaden i det indre København. Et forsiret støbejernsgitter med blomster og en lille forhave afgrænser delvist grunden ud mod kirken. Forhuset er bygget sammen med to sidehuse der igen forbindes af et baghus med et udskudt trappehus i hver ende. Forhuset, sidehusene og baghuset indrammer en mindre gård og bag ved baghuset er yderligere en lille gård med to mindre tilbygninger, der ikke er omfattet af fredningen.Frederiksgade 11 er opført i grundmur i fire etager over en høj kælder. Forhuset er seks fag langt, og de tre vestre fag er trukket frem i facaden, så de fremstår som en risalit i husrækken. Bygningerne har skifertag, der over risalitten afsluttes som et pyramidetag. Mod Frederiksgade er flere kviste med rundbuede, tage, hvoraf den placeret over risalittens midterfag er størst, muret, pudset og prydet med pudsdekorationer. Mod gården og baggården er flere kviste med lavt heltag, nyere ovenlys i tagfladerne samt flere skorstenspiber i gule teglsten. Facaden er pudset med cement og kælder- og stueetagen er refendfuget. Indgangsporten er placeret i risalittens midterste fag, og herover på første etage er en muret, pudset balkon på konsoller og på anden og tredje etage yderligere to konsolbårne balkoner med forsirede værn i jern. Risalitten er dekoreret med en kraftig, profileret hovedgesims og kolossalpilastre med rigt detaljerede kapitæler. Vinduerne har indfatninger og dekorationer i puds og facadens resterende tre fag inddeles af øreliséner lodret og vandret af kordongesimser over stue- og anden etage. Portrummet aflukkes af en ældre, fint detaljeret, trefløjet fyldingsport med et tredelt, rundbuet overvindue. Mod gården skyder et trappetårn sig ud fra forhuset, og ved siden af trappetårnet er et nyere elevatortårn. Alle mure mod gården fremtræder med gråpudset, refendfuget underetage og herover hvidmalet murværk. En åben portgennemgang i baghuset leder til baggården hvor murene står i gult murværk over en lav, gråpudset sokkel. Begge portrum har støbte gulve og pudsede vægge. Porten i forhuset har pudset, hvidmalet loft med stukgesims, mens porten i baghuset har et nyere pladeloft. I hver side af forhusets portrum leder trapper i rundbuede, indfattede åbninger til to ældre, tofløjede døre med glas i de midterste fyldinger. I gården er to støbte kældernedgange med ældre, tofløjede fyldingsdøre med todelte ruder i øverste fylding og fra baggården er der adgang via nyere pladedøre til to køkkentrapper, der ligger udskudt i hver ende af baghuset. Vinduerne er mestendels ældre, dog er nogle vinduer nyere, men traditionelt udførte, vinduer. Mod Frederiksgade er vinduerne korspostvinduer der i stue-, 2. og 3. etage er rundbuede. I risalittens midterfag ses trerammede vinduespartier, hvor den midterste underramme udgøres af en ældre fyldingsdør med glas i øverste fylding. I kvistene er torammede vinduer. Mod gården og baggården er hovedsageligt to- og trerammede korspostvinduer, hvoraf enkelte har todelte underrammer. Endvidere ses enrammede vinduer af varierende formater samt to- og trerammede kældervinduer. Vinduerne og dørene mod gården og baggården sidder i rundbuede stik. De ældre vinduer er udført med forsatsruder for de nederste vinduer. Vinduer og døre er malet brune. I tagetagen er enkelte termoruder. Frederiksgade 11 er opført som lejlighedsbebyggelse, men er i dag indrettet til et erhvervslejemål på hver etage og med en lejlighed i stueetagen, mens der i tagetagen er to lejligheder. Grundplanen i forhuset er kendetegnet ved forstuer placeret ud til gården og stuer ud til gaden. I hvert sidehus er en stor stue og et mindre værelse forfra en fordelingsgang leder til baghusets køkkener, toiletter, arkiver og køkkentrapper. De ældre køkkentrapper og hovedtrappen er bevaret. Hovedtrapperummet fremtræder med linoleum på gulvene, pudsede vægge med en liste i brystningshøjde, værnet har hvide balustre i jern og en håndliste i træ mens vinduerne har sandblæste motiver. Det indre karakteriseres af en traditionel materialeholdning med dels nyere dels ældre brædde- og parketgulve, pudsede vægge og lofter. I de større sale og stuer i forhus og sidehus er bevaret brystningspaneler, listeinddelte vægge og rigt detaljerede stukgesimser og -rosetter. Ligesom der er bevaret flere ældre bygningsdele og -detaljer, herunder brændeovnsnicher, lysningspaneler, et- og tofløjede fyldingsdøre med gerichter og hængsler. Endvidere ses der nyere plade-, glas- og fyldingsdøre, enkelte sænkede lofter med indbyggede spots.

Den miljømæssige værdi for Frederiksgade 11 knytter sig til beliggenheden i Frederiksstaden, hvor bygningen indgår i Frederikskirkens randbebyggelse. Bygningen indgår som del af den samlede helhed i kraft af disponeringen med en mindre forhave, det gennemgående smedejernsgitter samt de tre vestre fremhævede fag med port og pyramidetag, der modsvares af en lignende risalit på de øvrige tre sider af kirken, hvorved husrækken og hele bebyggelsen fremstår som en symmetrisk helhed tilpasset kirkepladsen. Hertil kommer bygningens materialeholdning, dekoration og støbejernsgitteret, der ligeledes er gennemgående i hele bebyggelsen og dermed udgør bygningen en umistelig del af det homogene og helstøbte byrum omkring Frederikskirken, der er en central del af Frederiksstaden.

Den kulturhistoriske værdi for Frederiksgade 11 knytter sig i det ydre til bygningen som del af C.F. Tietgens og Ferdinand Meldahls stort anlagte plan om at færdiggøre Frederikskirken og kirkepladsen, der var den manglende centrale brik i Frederiksstaden. Hertil kommer bygningens udprægede historicistiske stiltræk med rige pudsdekorationer, der skulle tilpasse bebyggelsen til Frederiksstadens rokokopalæer i Bredgade. Mens kontrasten mellem den rigt dekorerede, repræsentative facade og de funktionelt betingede gårdsider med udekorerede mure og billigere vinduer med opdelte underammer vidner om ejendommens brug. Den kulturhistoriske værdi for Frederiksgade 11 knytter sig i det indre til den i store træk genkendelige grundplan med store repræsentative stuer mod gaden og først i sidehusene samt med de mindre værelser bagerst i sidehusene og de funktionelle rum i baghuset, der vidner om indretningen om datidens boliger for det bedre borgerskab. Endvidere kan datidens stilidealer og bygningens alder aflæses i de bevarede ældre bygningsdele og -detaljer. Særligt fremtræder de større stuer mod gaden med fine interiører med parketgulve nedlagt i mønstre af forskellige træsorter, brystnings og -lysningspaneler, tofløjede fyldingsdøre med dobbelte slaglister og cirkelrunde felter i det høje, øvre fyldingsspejl samt stukgesimser med akanthusblade.

Den arkitektoniske værdi for Frederiksgade 11 knytter sig i det ydre til særligt proportioneringen med stigende etagehøjder samt det stramme facadeskema, der trods de svulstige og talrige dekorationer, fremstår behersket og ordnet grundet vinduernes taktfaste placering, de vandrette, kraftige, trukne gesimser og de lodret ordenende liséner. Det rigt dekorerede indgangsparti i risalitten med de overdådigt udformede balkoner, risalittens pyramideformede tag, de rundbuede kviste og facadens rige dekorationer giver et herskabeligt udtryk, der dog ikke kan stå alene men bør ses i helhed med husrækken, hvor Frederiksgade 11 indgår som del af en symmetrisk helhed, der slører facadens asymmetri. Den arkitektoniske værdi for Frederiksgade 11 knytter sig i det indre til lejlighedernes disponering, hvor baghusets funktionsrum og sidehusenes mindre og enkelt udsmykkede rum og fordelingsgang står i stærk kontrast til de herskabelige, højloftede stuer og spisestuer med rige stukgesimser og parketgulve i forhuset.

Læs videre om

• Bakkehusene, Rødkildevej, København
• Nytorv 19, København
• Vibensgård, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen