Vibensgård, København

Vibensgård er opført i 1903-05 efter tegninger af Anton Rosen i samarbejde med Peter Neerskov. Bygherrerne var et brødrepar, sagfører A. Mørk og telegrafist S. Mørk. De to symmetrisk anbragte kvindefigurer er udført af billedhuggeren Hans Gyde Petersen (1862-1943)

Ejendommen Vibensgård er beliggende på Østerbro i Københavns Udenbys Klædebo Kvarter, hvor den udgør et etagebyggeri placeret som et markant blikfang på hjørnet af Østerbrogade, hvor ejendommen har sin hovedfacade, og Strandboulevarden, hvor den er sammenbygget med den lavere naboejendom, samt ud til Nyborggade nord for ejendommen, hvor den ligeledes støder op til naboejendommen. Vibensgård er fortsat ejet af bygherrens efterslægt og består derfor af en række forskellige lejemål på hovedetagerne. Vibensgård er disponeret som et trefløjet anlæg i fem etager med kælder omkring et rektangulært gårdrum. Mod Strandboulevarden omfatter facaden i alt syv vinduesfag på hovedetagerne samt et fag med små altaner. En lignende facadestørrelse, dog med karnapløsning fordelt på to konsolbårne karnapudhæng, er anvendt mod Nyborggade. Facaden mod Østerbrogade er som nævnt hovedfacade i anlægget og omfatter en central risalit på fire vinduesfag, der på hver side er flankeret af et bredt vinduesfag samt et smalt altanfag, og yderst, på hvert hjørne, er et tårnfag. I stueetagen er indrettet en række butikker, hvoraf den oprindelige butiksfacade med bueslag og dørnicher mod Østerbrogade og Nyborggade er synlig, mens de på hjørnet til Strandboulevarden og til denne side er dækket af en nyere butiksfacade. Bygningen er opført i massivt murværk med træbjælkelag og Hennebique-betonkonstruktioner, der de to udkragede hjørnetårne. Stueetagen er beklædt med kraftige granitsten, hvorover der en dekorativ frise i kalksten med motiver fra søens og engens fauna og flora. En sandstensfrise mellem stueetage og 1. sal er dekoreret med planteornamenter. Facaden er udført i rødbrune håndstrøgne mursten med indslag af lys sandsten i form af indfældede plaketter med planteornamentik og dekorative led, der binder de mange detaljer sammen. Murstensfladen brydes endvidere af friser og forsiringer af mønstermurværk, søsten og udhuggede natursten. Vibensgårds hovedfacade mod Østerbrogade er kronet af en dekoreret, rundbuet frontispice, der går over 4 fag. Her rækker to symmetrisk anbragte kvindefigurer hænderne mod hinanden over en arne, hvorfra der stiger røg op. Dekorationens symmetri er yderligere forstærket af to cirkulære, opsprossede vinduer. Bygningens hjørner er markeret med udkragede tårne, der krones af orientalsk inspirerede kupler. I tårnenes øverste etage er der en trekantet loggia, hvis afgrænsninger markeres af sandstenspiller. De mellemste tre etager har mindre altaner med dekorative smedejernsgitre. De to sidefacader er forskellige med mindre udkragede risalitter, der indeholder de mindre karnapper med smalle vinduer i siderne. Desuden er der små altaner med smedejernsgitre, der indeholder stiliseret ornamentik, hentet i engens flora og fauna. Risalitterne krones af buede frontoner, der blandt andet er udsmykket med stangdekorationer. Alle vinduer på facaderne består hovedsageligt af ældre og traditionelt udførte fem- og seksrammede vinduer. Som gennemgående vinduestype er anvendt en trefaget kombination af wienersprossede vinduer med en større ubrudt vinduesflade i midten. Dertil kommer forskellige vindues- og dørpartier i loggiaer og altan-nicher udført i samme stil, mens tagetagens kvistvinduer er torammede, opsprossede vinduer med rundbuede overkanter. Alle vinduer er hvidmalede. Gårdfacaden er hovedsageligt i røde mursten og har desuden store, pudsede flader. Alle vinduer til gårdsiden er udført i samme stil som gadefacadernes løsninger, dvs. hovedsageligt femrammede vinduer, her med en enkelt opsprosning af den centrale øvre ramme. Hertil kommer korspostvinduer og enkeltrammede vinduer, alle ligeledes ældre og traditionelt udførte. Endelig har en del vinduer i ejendommens trappeopgange vinduer med blyindfatninger og partier i farvet glas. Taget er dækket med smaragdgrønne, glaserede vingetegl og hjørnekuplerne med bæverhaletegl. Alle tagets inddækninger er udført i drevet kobber. I taget er en række rundbuede kviste med traditionelt udførte, torammede, småtopsprossede og hvidmalede kvistvinduer. Til gårdsiden er i fløjen mod Strandboulevarden, vendt mod gården, en tagplatform med en vid udsigt, hvorfra man kan bese tagfladerne og ejendommens gårdside oppefra. Ud over skulpturarbejderne på facadedekorationen findes der i det flisebelagte gårdrum en fontæne udformet som en grotesk maske. I ejendommens indre er Vibensgård disponeret på følgende måde: Stueetagen er indrettet med et antal butikker i alle tre fløje. Bevaringsgraden i disse varierer, men de har gennemgående nyere overflader og detaljer. Via overhvælvede vestibuler, indimellem butiksområderne, er der skabt adgang til to hovedtrapper, placeret bagerst i bygningen tæt på gårdrummet. Bygningen er desuden udstyret med fire mindre trapper (én opgangstrappe i Nyborggade og tre køkkentrapper) samt to portgennemgange med adgang til gårdrummet. De to hovedtrappers vestibuler er hvælvede gange med bemalede friser, og inderst giver et ældre, opsprosset vindues- og dørparti med radiært og buet indfattede ruder adgang til trappeopgangene. Hovedtrapperne er stort formede toløbstrapper, der på hver etage giver adgang til to lejligheder. Trappen i Østerbrogade nr. 158 er delvist ovalt afrundet i sine midterste reposer og i dens løb, mens trappen i Østerbrogade nr. 160 ligesom trappeopgangen i Nyborggade 2 er ligeløbstrapper. Trapperne er i hovedopgangene udstyret med rigt udskårne og kanellerede trappeløb og balustre samt profilerede håndlister (Østerbrogade nr. 158 og Nyborggade 2), mens væggene er udsmykket med malede dekorationer, herunder farvede felter, geometriske og botaniske ornamenter. Hertil kommer, i trappen i nr. 158, gennemgående gipsfrise, bl.a. med små monogrammer med to Mer med reference til bygherren, de to brødre med navnet Mørk. I nr. 160 er der i opgangen en række indskrifter på væggen med opbyggelige fyndord og ordsprog (angiveligt hentet fra Rosens eget eksemplar af Danske Ordsprog), f.eks.: Den bliver sjælden rig som ofte flytter, God nabo er bedre en broder i anden by, Det gjør intet gavn at gjøre sin nabo skade, Arbejde har en bitter rod, men sød smag, etc. Øverst i opgangen i nr. 160 er et højloftet og rigt udsmykket bjælkeloft med bemalede øvre vægfelter, og malede bånd og friser i loftet. Dertil kommer i begge hovedtrapper en centralt placeret eller midtstillet, ældre elevatorskakt med en elevator i samme udsmykkede stil som opgangene i øvrigt, dvs. med slyngede træbånd og sprosser. Nyborggades trappeopgang minder om hovedtrapperne i en mindre målestok, ligesom de tre køkkentrapper er enkelt udformede trapper med ovale løb. Der er i hovedtrappernes opgange med indgang til de store lejligheder overalt ældre gerichter og indgangsdøre, udformet med fyldninger, ældre dørgreb, skilte og beslag i messing og i de øvre fyldninger flere messing-ciselerede åbninger. Entrédørene og elevatordørene i ejendommen er gennemgående bemalet i en varm, rødbrun nuance. Hver etage fra 1. til 4. sal indeholder i alt to seksværelses lejligheder (placeret henholdsvis mod Strandboulevarden og omkring hjørnet af Strandboulevarden/Østerbrogade), en femværelses lejlighed (placeret mod Østerbrogade-hjørnet af Nyborggade), en fireværelses og en treværelses lejlighed (placeret, fra vest til øst i fløjen mod Nyborggade). Denne overordnede planløsning er helt gennemgående velbevaret på alle etager og i alle tre fløje af ejendommen. Der er overalt bevarede skorstenskerner, men med færre benyttede ovnsteder end ved opførelsestidspunktet. Begyndende, i retning mod uret, omfatter hver lejlighedstype følgende grundlæggende planløsning: De seksværelses lejligheder mod Strandboulevarden (Østerbrogade nr. 158, tv.) omfatter en entré, der mod gaden har adgang til et herreværelse og en dagligstue, og mod gården til et soveværelse. Via entréen kommer man til en central fordelingsgang med adgang til et soveværelse og toilet/badeværelse mod gården og indgang til en spisestue mod gaden. Yderst mod øst er køkkenet med adgang til køkkentrappe, pigeværelse og anretterværelse med kabinet. De seksværelses lejligheder på hjørnet af Strandboulevarden og Østerbrogade (nr. 158, th.) omfatter en entré med pigeværelse mod gården (hvori der er separat håndvask), og mod gaderne adgang til kabinet med herreværelse samt den hjørnevendte dagligstue og gadevendte spisestue, der er afrundet indadtil. Fra en fordelingsgang er derpå adgang til to soveværelser mod gaden, og toilet/badeværelse samt køkken med adgang til køkkentrappe mod gården. De femværelses lejligheder (dvs., nr. 160 tv.) omfatter entré med adgang til pigeværelse og spisestue med afrundet indervæg, og på hjørnet til Nyborggade er en dagligstue og til gaden et herreværelse. Fra entréen er en korridor med forbindelse til toilet/badeværelse samt køkken med adgang til køkkentrappen. De fireværelses lejligheder mod Nyborggade (dvs., nr. 160, th.) omfatter entré med adgang til herreværelse og dagligstue mod gaden, og fra fordelingsgangen er adgang til spisestue mod gaden, og til den anden side, soveværelse samt toilet/bad, pigeværelse og køkken med adgang til køkkentrappe mod gården. De treværelses lejligheder (Nyborggade 2) omfatter entré og korridor med adgang til dagligstue og spisestue mod gade, og mod gården er soveværelse, toilet/bad, et pigeværelse og køkken med adgang til køkkentrappe. Med hensyn til indretning og detaljer er besigtiget, hvad der skønnes at være et repræsentativt udsnit af ejendommens lejligheder, som i det indre er meget varierede i såvel udstyr som udsmykning, hvorfor her skal nævnes en række forhold, der afspejler de forskellige lejligheder. Overalt er planerne i tillæg til de ovenstående beskrivelser med en bevaret række indbyggede skabe. I lejligheden, 1. th. i nr. 160, er ældre en- og tofløjede fyldningsdøre, herunder skydedøre og døre med vinduesparti, disse med tilsvarende gerichter samt traditionelt udførte dørgreb. En del døre er her afsyrede. På gulvene er parket, linoleum, kork og tæpper. Der er i stuerne en rig stukkatur med dyre- og plantemotiver, der afspejler ejendommens øvrige natur-tematik, mens gangen har nedsænkede pladelofter. På 3.th., og 4. tv. i nr. 160, er der en tilsvarende bevaringsgrad; her er dørene hvidmalede og har endvidere specialfremstillede dørgreb med en vibe på beslaget, gulve af parket og planker og en frodig stukkatur i de repræsentative rum. Hertil kommer malede vægfriser med vinranker med drueklaser i lejligheden 4. tv., og i lejligheden 3. th. er ældre lysningspaneler og blyindfattede forsatsvinduer. Loftet er ikke sænket i gangene. Altanerne i ejendommen varierer i størrelser og har som udgangspunkt smedejernsgelænder eller sandstensværn mod gaden, ligesom der fra badeværelserne er adgang til små balkoner mod gården. I flere af lejlighederne er der endvidere bevaret nogle oprindelige dørtavler i gangene, der ved hjælp af små kort meddeler, at der har været en gæst. I lejlighederne 2. th. og 4.tv., i nr. 158 samt Nyborggade 2. sal, er der omtrent tilsvarende detaljer som i førnævnte lejemål, dog med traditionelt udførte forsatsvinduer. Tagetagen lader sig gennemgående se med sin oprindelige tagkonstruktion, stedvise nyere tømmerarbejder samt ældre og nyere bemalede skillevægge i træ og tilsvarende undertage i træ. Gulvet har generelt ældre planker overalt, mens de bærende mure står pudsede og delvist bemalede, ligesom skorstensføringer er synlige de fleste steder. Via en stejl trappe er adgang til spidsloftet med synlig tømmerkonstruktion og herfra adgang til tagets ydre, lille repos i den sydlige fløj. Kælderen i Vibensgård er tilsvarende, med undtagelse af nyere installationer, stort set bevaret, med en del niveauspring og en labyrintisk struktur under fløjene.

Den miljømæssige værdi ved Vibensgård knytter sig først og fremmest til den trefløjede bygning, der navnlig i krydset mellem Østerbrogade, hvor den har sin hovedfacade, og Strandboulevarden udgør et markant og frodigt blikfang med sine skulpturelle former og blandede materialeholdning. Blandt det omgivende etagebyggeri på denne af Østerbro med mange stort formede ejendomme udgør Vibensgård et yderst værdifuldt indslag med sine rigt udsmykkede facader og detaljer, hvor navnlig samspillet mellem natursten, røde teglflader og det smaragdgrønne tag er en iøjnefaldende og karakterfuld del af kvarteret og passagen omkring ejendommen fra flere sider.

Der knytter sig kulturhistorisk værdi til Vibensgårds velbevarede trefløjede anlæg tegnet af Anton Rosen, den førende eksponent for den internationale art nouveau -stil i Danmark, der med sin originale og egensindige tilgang til en traditionel genre, det klassiske etagebyggeri til et herskabeligt klientel, skabte et her til lands sjældent set og meget vellykket Gesamtkunstværk, hvori arkitektens store respekt for det gode håndværk og oplevelsen ved at bo afvekslende og karakterfuldt overalt skinner igennem i ejendommens løsninger. Mens tiden omkring år 1900 markerede en begyndende brydning mellem en efterhånden klichéfyldt historicisme og en gryende neo-klassisk bølge samt nogle nationalromantiske strømninger, så er Rosens en yderst værdifuld repræsentant for en helt anden og frit arbejdende retning i tidens arkitektur, der som fællestræk havde de organiske former, de rige ornamenter og frie skulpturelle former samt forædlingen af gode, ærlige materialer som en fællesnævner. Bygningerne blev, som det her må fremhæves som en kulturhistorisk værdi, et unikt produkt af disse ambitioner, men hævder sig i sin konstruktion også ved moderne konstruktionsprincipper og brugen af beton under de tilsyneladende massive og rigt varierede flader af tegl og natursten. I Vibensgårds ydre knytter der sig specifikt kulturhistorisk værdi til stueetagens kraftige granitsten, til den dekorative frise i kalksten med motiver fra søens og engens fauna og flora, til sandstensfrisen mellem stueetage og 1. sal dekoreret med planteornamenter, facaderne i rødbrune, håndstrøgne mursten med indslag af lys sandsten i form af indfældede plaketter med planteornamentik og dekorative led samt til alle friser og forsiringer af mønstermurværk, sø-sten og udhuggede natursten. Dertil kommer den rundbuede frontispice med tilhørende skulpturudsmykning og ejendommens udkragede tårne med orientalsk inspirerede kupler og den trekantede loggia med sandstenspiller, de mindre altaner med dekorative smedejernsgitre, de to sidefacader med udkragede risalitter og karnapper, de små altaner med smedejernsgitre med stiliseret ornamentik og risalitternes buede frontoner, udsmykket med stangdekorationer. Endelig kommer alle Vibensgårds ældre og traditionelt udførte gadedøre og fem- og seksrammede vinduer, både mod gade- og gårdsider. Øverst knytter der sig værdi til taget med smaragdgrønne, glaserede vingetegl og hjørnekuplerne med bæverhaletegl samt alle tagets inddækninger udført i drevet kobber og de rundbuede kviste med traditionelt udførte torammede, småtopsprossede og hvidmalede kvistvinduer. I det indre knytter der sig kulturhistorisk værdi til de to hovedtrappers vestibuler med hvælvede gange, bemalede friser, ældre dørparti, til hovedtrapperne med toløbstrapper med rigt udskårne og kanellerede trappeløb og balustre samt profilerede håndlister (Østerbrogade nr. 158 og Nyborggade 2), væggene der er udsmykket med malede dekorationer, farvede felter, geometriske og botaniske ornamenter, i nr. 158, til den gennemgående gipsfrise, bl.a. med små monogrammer med to Mer med reference til bygherren, de to brødre med navnet Mørk i nr. 160 til en række indskrifter med opbyggelige fyndord og samt øverst i opgangen i nr. 160 det højloftede og rigt udsmykket bjælkeloft med bemalede øvre vægfelter, og malede bånd og friser. I lejlighederne knytter der sig kulturhistorisk værdi til de overalt velbevarede planløsninger, herunder med herskabelige stuer og værelser mod gaderne (herunder herreværelser), og mod gården køkken og pigeværelser, således at hver lejlighed uanset størrelse har fungeret som en lille herskabelig beboelse med faste og gennemtænkte dispositioner og opdelinger. At ejendommen er opført i begyndelsen af det 20. århundrede med dertilhørende ønsker om moderne komfort vidner først og fremmest de relativt store toiletter og badeværelser med udgang til altaner mod gården, der er en original løsning. I lejlighederne er der kulturhistorisk værdi i alle ældre en- og tofløjede fyldningsdøre, herunder skydedøre og døre med vinduesparti, de tilsvarende gerichter samt alle oprindelige dørgreb. Dertil kommer stukkatur med dyre- og plantemotiver, der afspejler ejendommens øvrige natur-tematik, herunder endvidere de specialfremstillede dørgreb med en vibe på beslaget, de malede vægfriser med vinranker med drueklaser, ældre lysningspaneler og blyindfattede forsatsvinduer samt nogle oprindelige dørtavler i gangene. Endelig kommer tagetagen med sin generelt oprindelige og synlige tagkonstruktion og kælderen, der begge står i deres ældre fremtræden med kun få ændringer og indbyggede tilføjelser. Den naturinspirerede dekoration, der er anvendt både ude og inde i Vibensgård, refererer til det sted, hvor bygningen er opført. Her var tidligere et stort engareal med et rigt plante- og dyreliv, før Københavns urbane udvikling med eksplosiv hast erobrede de store arealer nord for byens gamle centrum. Den oprindelige flora og fauna lever dog videre i den stiliserede ornamentik, der således forankrer bygningen på stedet. Desuden skaber denne naturfremstilling en spænding til den klassicerende og figurative reliefudsmykning på hovedfacadens frontispice, hvor mennesket forbindes til hele naturens organiske cyklus og mangfoldighed af liv.

Der knytter sig arkitektonisk værdi til hele Vibensgårds trefløjede anlæg, der udgør et markant værk i både Anton Rosens produktion og i hans frie fortolkning som den danske art-nouveau-stil, der på festlig og velbevaret vis er repræsenteret i denne helstøbte, herskabelige og konsekvent gennemarbejdede ejendom. Der knytter sig arkitektonisk værdi til den uhyre varierede facades raffinerede skematik til tre sider mod gaderne og gården, hvor navnlig fløjen mod Østerbrogade er et mesterstykke i at skabe variation og overraskelser i den symmetrisk opbyggede facade under den brede fire-fags frontispice. Brugen af indhak, altaner, loggiaer og karnapper skaber i det ydre en meget særegen og rig oplevelse, både for den passerende og for beboerne i ejendommen. I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til de velbevarede trappeopgange med trapper og udsmykning, hvor funktion og ornament stedvis går i ét med hinanden. Herudover knytter der sig arkitektonisk værdi til de velbevarede planløsninger i hele ejendommen med seks-, fem-, fire- og treværelseslejligheder med et stort opbud af raffinerede rumvirkninger og forløb, herunder kantede og buede vægge, de forskellige ældre døre, gerichter og greb, plankegulve og den rige stukkatur, der er anvendt i fuld overensstemmelse med ejendommens overordnede udtryk og tematikker.

Læs videre om

• Botanisk Have, København
• Kompagnistræde 21, København
• Petri Kirke, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen