Frederiksgade 9, København

Bygningerne omkring Frederikskirken indgik som del af arkitekt Ferdinand Meldahls (1827-1908) helhedsplan for kirken og den omkringliggende bebyggelse fra 1876. Grundstenen til Frederikskirken blev lagt allerede i 1749, hvor kirken var planlagt som en central del af den nye bydel Frederiksstaden. Kirken stod først færdig i 1894. Bygningerne var næsten alle indrettet med vandklosetter, gasbelysning, vand og ringeapparater samt baderum med badeapparater. Frederiksgade 9 blev ligesom en stor del af randbebyggelsen opført af murermestrene Meincke og Nielsen med Emil Blichfeldt (1849-1908) som udførende arkitekt. Bygningen blev opført til beboelse med to lejligheder på hver etage, portnerbolig i kælderen, stald og vognremise i baghuset og over disse en indskudt etage med foderloft og værelse til kusken. Der har formentligt været indrettet værelser til tyende på tagetagen. Lejlighederne var disponeret med entré, stuer mod pladsen, værelse mod gården og spisestue i smigfaget i forhuset mens en lang gang i sidehuset ledte til soveværelserne samt til baghusets toilet, bad, bagtrappe, køkken og fadebur.

Frederiksgade 9 ligger i husrækken, der mod nord indrammer Frederikskirken (Marmorkirken) i Frederiksstaden i det indre København. Et forsiret støbejernsgitter med blomster og en lille forhave afgrænser grunden ud mod kirken. Forhuset er bygget sammen med to sidehuse der igen forbindes af et baghus. Forhuset, sidehusene og baghuset indrammer en mindre gård, og bag ved baghuset er yderligere en lille gård. Frederiksgade 9 er opført i grundmur i fire etager over en høj kælder. Bygningerne har skifertag. Mod Frederiksgade er flere kviste med rundbuede tage, hvoraf den placeret over indgangsporten er størst, prydet med kartouche samt muret og pudset. Mod gården er flere kviste med fladt zinktag. Endvidere er der nyere ovenlys i tagfladerne mod gården. I forhusets rygning er tre skorstenspiber og i tagfladerne på sidehusene er der flere skorstenspiber, alle i gult murværk. Facaden 8 fag lang, konkav og pudset med cement. Den nederste etage og 1. og 2. etages fag over indgangsporten er båndfuget, ligesom facaden afsluttes af en båndfuget lisén mod øst. Indgangsporten er placeret i 4. fag fra øst og herover er to murede, pudsede balkoner på konsoller. Vinduerne har indfatninger og dekorationer i puds og hele facaden inddeles af øreliséner lodret og af kordongesimser over stue- og 2. etage. Portrummet aflukkes med to tilbagetrukne, ældre og fint detaljerede, tofløjede fyldingsporte med ruder, forsiret gitterværk og tredelte, rundbuede overvinduer. Mod gården skyder et buet trappetårn sig ud fra hovedhuset under et zinktag. Alle mure mod gården og baggården fremtræder i gult murværk. Mod gården fremtræder kælder- og stueetage pudset, mens baghuset mod baggården har en pudset, høj sokkel. Der er en mindre muret, pudset tilbygning på baghuset mod baggården, denne fremstår lukket og med fladt tag. Vinduerne sidder i fladbuede stik. Fra gården er der via ældre fyldingsdøre med ruder i øverste del adgang til to bagtrapper i hver ende af baghuset, hvorfra der er gennemgang til baggården. Endvidere er der to portrum bag ældre, tofløjede revleporte med mindre ruder i øverste del samt en ældre fyldingsdør i forhusets trappetårn og en ældre, tofløjet kælderdør ligeledes med glas i de øverste fyldinger. Vinduerne er mestendels ældre dog er nogle vinduer nyere, traditionelt udførte vinduer. Mod Frederiksgade er vinduerne korspostvinduer der i stue-, 2. og 3. etage er rundbuede. I kvistene er torammede vinduer. Mod gården og baggården er hovedsageligt to- og trerammede korspostvinduer med todelte underammer. Endvidere ses etrammede vinduer af varierende formater samt en nyere fransk dør i baghuset. De ældre vinduer er udført med forsatsruder for de nederste vinduer. Vinduer og døre er malet brune. Frederiksgade 9 er indrettet med to lejligheder på hver etage og pulterrum i baghusets tagetage. I kældrene er en lejlighed, fyr- og depotrum, og over portene i baghuset et selvstændigt værelse. Portrummet mod gaden giver adgang til kælder- og en stuelejlighed og en repos, hvorfra der er adgang til hovedtrappen samt endnu en stuelejlighed. Portrummet fremtræder med terrazzogulv, brystningspaneler, stukgesimser samt pudsede, hvide, hvælvede lofter med pudsdekorationer og loftsmalerier. Bagtrapperne i baghuset og hovedtrappen med forsiret smedejernsværn og mahognihåndliste er bevaret. Hovedtrapperummet fremtræder med linoleumsgulv, brystningspaneler og listebeklædte vægge, pudsede og stukdekorerede løb og lofter ligesom vinduerne er dekorerede med sandblæste motiver. I det store hele er den ældre grundplan genkendelig på alle etager, dog er tagetagen indrettet til lejligheder i nyere tid. På de øvrige etager er lejlighederne disponeret med entré stuer mod gaden, værelse mod gården, spisestue i smigfaget, soveværelser i sidehuset og badeværelser og køkken i baghuset. Der er dog enkelte afvigelser, herunder et køkken og bad placeret i sidehuset, spor af tidligere erhvervsindretning med større vægåbninger og ændring af skillevægge samt et lejemål indrettet til klinik med håndvaske i flere stuer og værelser. Generelt ses en traditionel materialeholdning med parket- og bræddegulve samt pudsede vægge og lofter. Der ses dog enkelte steder laminat- og linoleumsgulve, nedhængte lofter og indbyggede spots. Der er bevaret mange ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, fodpaneler, listebeklædte vægge, stukgesimser og -rosetter, ådrede hoveddøre med glas i øverste fylding og rigt detaljerede, udskårne topstykker, et- og tofløjede fyldingsdøre med gerichter, to fajanceovne og enkelte indbyggede hjørnevitrineskabe.

Den miljømæssige værdi for Frederiksgade 9 knytter sig til beliggenheden i Frederiksstaden, hvor bygningen indgår i Frederikkirkens randbebyggelse. Bygningen indgår som del af den samlede helhed i kraft af disponeringen med en mindre forhave, det gennemgående smedejernsgitter samt etagernes fremhævede fag over porten, der modsvares af nabobygningens portfag, hvorved husrækken fremstår som en symmetrisk helhed tilpasset kirkepladsen. Tilpasningen ses i forhusets konkave facade, der på elegant vis giver plads til Frederikskirken, ligesom bygningens materialeholdning, dekoration og støbejernsgitteret gør bygningen til en umistelig del af det homogene og helstøbte byrum omkring Frederikskirken, der udgør en central del af Frederiksstaden.

Den kulturhistoriske værdi for Frederiksgade 9 knytter sig i det ydre til bygningen som del af C.F. Tietgens og Ferdinand Meldahls stort anlagte plan om at færdiggøre Frederikskirken og kirkepladsen, der var den manglende centrale brik i Frederiksstaden. Hertil kommer bygningens klare, udprægede historicistiske stiltræk med rige pudsdekorationer, der skulle tilpasse bebyggelsen til Frederiksstadens rokokopalæer i Bredgade. Mens kontrasten mellem den rigt dekorerede, repræsentative facade og de funktionelt betingede gårdsider med udekorerede mure og billigere vinduer med opdelte underammer vidner om ejendommens brug. Den kulturhistoriske værdi for Frederiksgade 9 knytter sig i det indre til den i store træk genkendelige grundplan, der repræsenterer datidens boliger for det bedre borgerskab med tilhørende vognremise og stald samt tilhørende portnerbolig, foderlo og værelse til kusken. Endvidere kan datidens stilidealer og bygningens alder aflæses i de bevarede ældre bygningsdele og -detaljer, herunder fyldingsdøre, paneler, stukarbejder samt i port- og hovedtrapperummet.

Den arkitektoniske værdi for Frederiksgade 9 knytter sig i det ydre til særligt facadens konkave og velproportionerede form med stigende etagehøjder samt til det stramme facadeskema, der trods de svulstige og talrige dekorationer, fremstår behersket og ordnet grundet vinduernes taktfaste placering, de vandrette kordongesimser og de lodret ordenende liséner. Den konkave form, skifertaget, de rundbuede kviste, balkonerne og dekorationerne giver facaden et herskabeligt udtryk, der dog ikke kan stå alene men bør ses i helhed med husrækken, hvor Frederiksgade nr. 9 indgår som del af en symmetrisk helhed, der slører facadens asymmetri med fremhævede fag og hovedindgang i 4. fag fra øst. Den arkitektoniske værdi for Frederiksgade 9 knytter sig i det indre til lejlighedernes disponering, hvor baghusets funktionsrum og sidehusets lange gang står i stærk kontrast til de herskabelige højloftede stuer og spisestuer med rige stukgesimser og parketgulve i forhuset. Hertil kommer det overdådigt udsmykkede portrum samt hovedtrappeopgangen med listebeklædte vægge og dekorerede lofter og løb, der fremstår lys og karakterfuld i kraft af de store trefags korspostvinduer med sandblæste motiver placeret i den rundbuede vægflade mod gården.

Læs videre om

• Badstuestræde 15, København
• Ny Vestergade 11, København
• Toldbodgade 5, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen