Gammel Køgegård

Hovedbygningen er fra 1791. Sidefløjene, som står på fundamenter fra tidligere sidebygninger, er fra 1856. Nordfløjen, der blev opført i 1603, har gennemgået flere ombygninger. Havestuen er fra midten af 1800-tallet.

Gammel Køgegård ligger umiddelbart vest for Køge by. Hovedfløjen er en grundmuret bygning i to etager med kælder og helvalmet tegltag. Bygningen står i blank mur af røde sten. Vinduerne er på begge etager nyere, traditionelt udførte, grønmalede krydspostvinduer med opsprosning. I tagfladerne sidder flere ældre kviste og i rygningen tre murede skorstenspiber med sokkel og krave. En bred naturstenstrappe fører op til hoveddøren, som har svungne fyldinger og kronglas. Facadens portal er af sandsten og over den konsolbårne fordakning sidder en inskriptionstavle. Sidefløjene er grundmurede bygninger i én etage med kælder og afvalmede tage mod nord og syd. Begge fløje har tværstillede korshuse med halvvalmede tage. Sidefløjene er opført i blank mur af gule sten med en brændt, rød overflade. Vinduerne er nyere, traditionelt udførte, grønmalede torammede og korspostformede vinduer med opsprosning. I tagfladerne sidder flere ældre og nyere ovenlys samt i rygningerne en muret skorsten med sokkel og krave. Mod gården, midt på korshusene, sidder cementtavler med initialerne CF og HC. Både hovedfløj og sidefløje har i det indre bevaret en ældre planløsning og interiør med tre ældre trapper, lysningsskodder, flere ældre kaminer og jernovne med pilasterindfattede og marmorerede ovnnicher. Hovedfløjen er i stueplanet kendetegnet ved et svungent, glasindfattet vindfang bag hoveddøren, flere ældre fyldingsdøre og gerichter, stuer med brystningspaneler og kraftig, profileret loftsstukkatur samt oprindelige, klassicistiske bemalinger. På førstesalen findes to større sale med ældre plankegulve, flerfyldingsdøre, brystningspaneler, panelerede og tapetbeklædte vægge samt loftsstukkatur. Tagetagen har spor efter tidligere pigeværelser. Taget er med undertag af masonit. Begge sidefløje er i det indre kendetegnet ved en ens loftsstukkatur og taginspektionslemme. I sydfløjen ligger et ældre anretterværelse og et nyere, gennemlyst køkken. Tagetagen er i sydfløjen indrettet med traditionelle overflader, dog står gavlværelset mod syd med nyere overflader, herunder trægulve, gipsvægge, blotlagt bindingsværk og hanebånd samt dobbelte ovenlys. Vinduerne har nyere forsatsrammer og i den gennemgående kælder findes en centralgang belagt med ølandsfliser, ældre revledøre og et større støbejernskomfur i det tidligere køkken. Den én etage høje nordfløj er bygget sammen med den nordre sidefløj og står i brunmalet egebindingsværk med tavl af røde munkesten, udskårne knægte og valmet tegltag. Bygningen har en høj sokkel, dels af kampesten, dels af munkesten, grønmalede torammede vinduer, et åbent gavlparti mod vest samt et vindfang mod gården. Flere steder ses pålagte, udskårne lister og brædder. Havedøren har en kraftig, historicistisk indfatning. I tagfladerne sidder flere ældre ovenlys og i rygningen en muret skorstenspibe med sokkel og krave. I det indre er nordfløjen domineret af en ældre planløsning og ældre overflader. Den centralt beliggende, historicistiske havestue har ådrede døre med konsolbårne fordakninger og et bemalet bjælkeloft. Hertil kommer flere mindre værelser samt en uudnyttet tagetage med understrøget tag.

Gammel Køgegårds miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden mellem Køge by og Køge ås, på brinken af Køge å, hvor hovedbygningen ligger som centrum i det formfuldendte, aksefaste herregårdsmiljø, der ud over den alléomkransede tilkørsel, omfatter avlsgårdsanlægget mod vest samt mod øst parken med det snoede åløb, broen og de imponerende rododendron.

Gammel Køgegårds kulturhistoriske værdi relaterer sig i det ydre til hovedfløjens velbevarede, dels barokke, dels klassicistiske fremtræden. De barokke, delvist rokokoinspirerede træk ses især i det høje, helvalmede tag, inskriptionstavlen, de småsprossede krydspostvinduer og i hoveddøren med svungne fyldinger og kronglas. Sandstensportalen med den konsolbårne fordakning, akantusblade og tandsnitsfrise har et udpræget klassicistisk udtryk. Sidefløjenes kulturhistoriske værdi ligger i det ydre i deres velbevarede fremtræden, der tilpasser sig hovedbygningen i skala og materialer. I det indre ligger hovedfløjens og sidefløjens kulturhistoriske værdi i deres ældre, delvist oprindelige planløsning med tre trapper og kælder med centralgang og køkken, der tydeligt fortæller om herskabets og tjenestefolkets separate liv i bygningen. Den kulturhistoriske værdi ligger endvidere i de mange oprindelige og ældre bygningsdele og –detaljer, herunder plankegulve, brystningspaneler, lysningsskodder, fyldingsdøre med oprindelige dørgreb, gerichter, jernovne og kaminer samt loftsstukkaturer og rosetter. Stukkaturen er enkel og ens i begge sidefløje, mens hovedfløjen flere steder har bevaret en oprindelig, dyb hulkehlsstukkatur. Hertil kommer hovedfløjens bemalede stue med klassicistiske motiver, førstesalens fuldt panelerede og tapetbesmykkede vægge samt marmoreringerne bag de ældre jernovne. Nordfløjens kulturhistoriske værdi ligger i det ydre dels i renæssancebindingsværket og tavlenes munkesten, dels i de historicistiske tilføjelser i form af pålagte lister og brædder, det åbne gavlparti og gårdsidens vindfang. Nordfløjens kulturhistoriske værdi ligger i det indre i havestuens velbevarede, historicistiske interiør med ådrede døre, konsolbårne fordakninger og kraftigt, bemalet bjælkeloft.

Gammel Køgegårds arkitektoniske værdi relaterer sig i det ydre til den stringent symmetriske hovedbygning, hvor den høje hovedfløj med den tætte og taktfaste vinduessætning fremstår som det aksefaste anlægs naturlige centrum. De to sidefløje tilpasser og underordner sig på elegant vis hovedbygningen, blandt andet ved deres lavere taghøjde og ved at fortsætte vinduernes højde og -takt, dog med den forskel, at sidefløjenes vinduer har en rude mindre i de øverste rammer. Der er i Gammel Køgegårds hovedbygning et velafbalanceret, rytmisk forhold mellem den rolige og regelmæssige, ældre hovedfløj hvis vertikale stræben kulminerer i portalen og det høje tags tre skorstene, og så sidefløjenes mere viltre formsprog med fremskudte korshuse, varierende taghøjder og valmede tagflader. Nordfløjens arkitektoniske værdi relaterer sig i det ydre til det ældre bindingsværk med de senere tilkomne historicistiske detaljer samt til de kraftigt udkragede og næsten ubrudte tagflader, der visuelt tynger bygningen og bidrager til fløjens landlige, romantisk udtryk.

Læs videre om

• Brogade 22, Køge
• Brogade 5-7, Køge
• Manufakturgården, Køge

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen