Den kongelige lensgård Skivehus ved Karup Å, der fungerede som kongsgård, dvs. administrativt center for kongemagten i området, omtales allerede i Kong Valdemars Jordebog fra første halvdel af 1200-tallet (som »Skivegård«). Fra ca. år 1400 kom et kongeligt birketing. Det var også på Skivehus, kongerne tog ophold, når de befandt sig i Salling. Anlægget menes i middelalderen at have bestået af en borgbanke med en to stokværk høj hovedfløj, et porthus og sidefløje; alle i bindingsværk. Umiddelbart vest for borgbanken lå den tilhørende ladegård.
Under svenskekrigene i 1600-tallet blev de gamle bygninger ødelagt. Kronen frasolgte Skivehus i 1661, og de private ejere opførte nye fløje i 1700- og 1800-tallet. Af den middelalderlige kongsgård, der tidligere var befæstet med voldgrave på tre sider og med Karup Å på den fjerde side, er der muligvis bevaret en rest i en kælder under en bindingsværkslænge opført af Verner Parsberg i 1719 i den nuværende østfløj.
Sidst i 1700-tallet oprettedes en ny ladegård uden for byen med navn Ny Skivehus. Med tiden begyndte Skivehus at blive omtalt som Gammel Skivehus.
Gammel Skivehus set fra øst. Tv. ses den bindingsværkslænge, som Verner Parsberg opførte i 1719. Hovedbygningen, der blev indrettet i klassicistisk stil i 1866, er midt i billedet.
