Grandjeans Gaard, København

På grunden hvor bygningerne ligger i dag lå tidligere Den Collinske Gård som var markeret med to toetages gavle og en mellemliggende mur ud til Bredgade og havde en beboelsesbygning ud til Store Strandstræde. I 1848 havde Konditor Christian Frederik Bredo Grandjean (1811-1877) indrettet sig med bolig på 1. sal i Den Collinske Gård og drev sit populære konditori i gadeplan fra gårdens egentlige facade ud mod Store Strandstræde. Grandjean opfandt en karamel han kaldte Orla Lehmann drops, hvilket resulterede i en betragtelig formue, hvormed han i 1852 kunne købe den Collinske gård. Han lod gården nedrive og byggede derefter den bygning, der ses i dag, og som fik navnet Grandjeans Gaard. Den nye bygning blev tegnet af arkitekt Christian Tybjerg (1815-79), som var elev af G.F. Hetsch (1788-1864). Tybjerg havde håbet at Grandjean tillige havde erhvervet Kanneworffs lille hus på hjørnegrunden mod Kongens Nytorv og havde oprindeligt planlagt en samlet bygningsblok. I stedet blev udformningen som den ses i dag, hvor det lille forhus mod Store Strandstræde blev trykket i højden for at øge luftcirkulationen i det lille gårdrum. Bygningen blev opført med elegante, og for tiden moderne, store og rundbuede vinduer i stueetagen til butikker og til Grandjeans Konditori, hvor en lang række berømtheder fra personkredsen omkring det Kongelige Teater havde deres gang. Blandt disse var en nær ven af familien Grandjean, digteren Hans Christian Andersen, der skrev et digt til indvielsen af bygningen. Konditoriet blev udsmykket med seks vægmalerier i pompejansk stil forestillende kvindeskikkelser, der symboliserer de fire årstider samt dansens og musikkens muser. Malerierne blev udført af Christian Hetsch (1830-1903). Omkring århundredeskiftet blev konditoriet lukket og i stedet blev der restaurationsvirksomhed i lokalerne. I 1920'erne blev forretningernes gulvniveau mod Bredgade sænket, så det kom i niveau med gaden. I 2006 brændte tagkonstruktionen på vinkelbygningen, hvorefter den blev retableret med nye lejemål og overflader i en overvejende traditionel materialeholdning. Bygningerne havde oprindeligt karnistagrende. Bygningerne er stadig i familien Grandjeans eje.

Grandjeans Gaard ligger i det indre København på en skæv grund mellem Bredgade og Store Strandstræde. Kun én bygning adskiller grunden fra, hvor gaderne munder ud i Kongens Nytorv. Grandjeans Gaard består af to grundmurede bygninger. Den ene, Bredgade 4, er en skævvinklet bygning i fire etager, der strækker sig hen over grunden mod syd og viser sig som et 11 fag langt forhus ud til Bredgade og et fem fag langt forhus ud til Store Strandstræde. I forlængelse af bygningen ud til Store Strandstræde ligger Store Strandstræde 3, et tre fags forhus i tre etager. Mellem bygningerne er en flisebelagt gård. Alle tre facader er lineært kvaderfugede i en grå farve over en lav, pudset og mørkegrå sokkel. Facaderne inddeles af kordongesimser samt gennemgående bånd mellem alle etager og afsluttes af enkle hovedgesimser, alle gråpudsede. I stueetagerne er der store, rundbuede, vinduespartier, der afsluttes af buede, gråpudsede indfatninger. I overfacaderne har vinduerne gråpudsede indfatninger og lige fordakninger samt vinduesbrystninger hvide figurornamenter af gips på en rød bund. Gårdsiderne fremtræder gråpudsede over en høj, let fremspringende og gråpudset, muret sokkel. Døre og vinduer sidder i fladbuede åbninger mod gården. Døre og vinduer er mestendels ældre undtagen til kælderetagerne. Bredgade 4 afsluttes af et skifertag, hvori der sidder en række nyere kviste med trekantfronton og zinkbeklædte flunker mod både Bredgade og Store Strandstræde. I alle tagflader er flere nyere tagvinduer og i rygningerne flere pudsede skorstenspiber med sokkel. Hvor den vinklede bygnings tagflader mødes er etableret en tagterrasse i træ samt opsat et stort stillads med et reklameskilt. Den fritliggende del af den søndre gavl er glatpudset, og her sidder flere vinduespartier. Midt i facaden mod Bredgade ses den originale, tofløjede port med bosserede fyldinger og bukler. Over porten er et vertikalt opsprosset, rundbuet og sandblæst overvindue med blomstermotiver, og på hver side af porten er en ældre lampe i jern. Der er indgang til forretningerne i stueetagen via nyere glasdøre med rundbuede overvinduer. I facaden mod Store Strandstræde er der indgang til en restaurant gennem en nyere glasdør under et rundbuet overvindue samt to nedgange til kælderen via to granittrapper og nyere, tofløjede glasdøre. Kældernedgangene er placeret under restaurantens store rundbuede butiksvinduer, der begge har bevaret partier med originale spejlglas. Endvidere er der indmuret to runde gipsmedaljoner mellem stueetages vinduer. Fra gården er der adgang til to bagtrapper via dels en ældre bosseret fyldingsdør dels via en nyere, men traditionelt udført, tofløjet revledør med isat rude. Der er nedgang til kælderen via en granittrappe og en nyere, tofløjet pladedør. Vinduerne i facaderne er af korsposttypen med todelte underrammer, dog er der tredelte rammer i salsetagen. Mod gården er nogle vinduer trerammede og i trappeopgangen har de sandblæste motiver. Der er desuden enkelte små, enrammede vinduer. Endvidere ses et nyt, højt rektangulært vindue i den søndre gavl ud for første etage. Store Strandstræde 3, det mindre forhus, afsluttes mod gaden af en balustrade af pudsede piller med et forsiret støbejernsværn imellem. Taget er næsten fladt og dækket med tagpap. Midt på taget er en høj, bred, gråpudset skorstenspibe. I det yderste fag mod nord er den originale, tofløjede port med bosserede fyldinger og bukler samt et ældre, vertikalt opsprosset, rundbuet overvindue med sandblæst glas. Ved siden af porten er et butiksskilt i jern. På gårdsiden leder granittrin til en original, tofløjet fyldingsport med bosserede fyldinger og tredelt overvindue. Portrummet fremtræder med et ældre bræddegulv, hvori en lem leder til en lille kulkælder, væggene er beklædt med grønmalede, ældre brædder og loftet er plant og pudset. I facadens stueetage er en ældre, tilbagetrukket butiksdør i glas samt ældre, rundbuede butiksvinduer med en enkel opsprosning i støbejern. Over butiksdøren er et rundbuet overvindue med opsprosning som de øvrige og herover en ældre lampe. De øvrige vinduer er ældre korspostvinduer med todelte underrammer, hvoraf nogle i gårdsiden er trerammede. I gårdsiden er indmuret en lille, delvist forvitret sandstenstavle med våbenskjold og inskription. Grandjeans Gaard rummer omkring 20 lejemål og er en blanding af bolig og erhverv. I stueetagerne er der butikker og en restaurant. I Bredgade 4 er der to lejligheder på hver etage og i det mindre forhus, Store Strandstræde 3, er der en lejlighed på hver etage. Generelt er de originale grundplaner i store træk bevarede i de besigtigede lejligheder undtagen i Bredgade 4s tagetage. I kældrene er der dels opbevaring og dels, under restauranten, nyindrettede restaurationslokaler og fremtræder med nyere klinkegulve, ældre støbte gulve og murede vægge, lofterne er udgøres af et synligt bjælkelag med brædder, isolering eller pudset loft imellem. Der er bevaret en trappe, ældre døre og indfyringslåger og renselemme til skorstenene. Bredgade 4, vinkelbygningen, er disponeret med en hovedtrappe og to bagtrapper, alle beliggende ud til gårdsiden. Restauranten mod Store Strandstræde fremtræder velbevaret med et mestendels originalt og rigt detaljeret interiør. Væggene er dekoreret med brystningspaneler og rundbuede indfatninger på panelpilastre, der indrammer seks originale vægmalerier. Buemotivet fortsættes i rumadskillelser, der består af buer båret af kanelerede støbejernssøjler. Lofterne udgøres af glas båret af forgyldte lister. Glaslofterne indrammes af en pudset frise, der møder væggen i en profileret gesims. Gulvet er belagt med tæppe. Butikkerne mod Bredgade fremtræder mestendels med en traditionel materialeholdning med nye bræddegulve, pudsede vægge, ældre lysnings- og helpaneler mod gaden samt pudsede lofter. Fra porten ud mod Bredgade træder man ind i et forrum med ældre marmorfliser, kvaderpudsede vægge med pilastre, der bærer et tøndehvælvet, bemalet kassetteloft med blå og røde stafferinger og rosetter. I forrummet er bevaret en trefløjet fyldingsdør med glaspartier bag et forsiret og forgyldt gitterværk. Over døren er et overvindue som det over porten. I hovedtrapperummet ses den originale hovedtrappe i malet træ med drejede balustre og en rundet håndliste i træ, løb og vægge er glatpudsede. Et enkelt sted er der afdækket en dekoreret, ådret forvange. Bagtrapperne er i træ er beklædt med linoleum, har støbte balustre og malet håndliste i træ. Lejlighederne mod nord ligger ud til Bredgade, mens lejlighederne mod syd strækker sig fra Bredgade, over vinklen og ud til Store Strandstræde. De originale, tofløjede fyldingsdøre ind til lejlighederne er bevaret og herover blændede overvinduer. De nordlige lejligheder har en centralt placeret midterskillevæg og en fordelingsgang i forbindelse med indgangen. Mod gaden er der to etfags værelser og to tofags stuer mod gaden og mod gården er der to værelser, køkken og kammer. I det store værelse mod gården er der i flere lejligheder bevaret en soveniche flankeret af to fyldingsdøre. Der er i forbindelse med det tidligere kammer mod gården lavet nyere badeværelser af varierende type. Lejlighederne mod syd er ligeledes disponeret med en central fordelingsgang i forbindelse med indgangen. Mod Bredgade er der tre etfags værelser og en tofags stue. Mod Store Strandstræde er to tofags stuer og et kammer. Endvidere er der et badeværelse og en gang med indbyggede skabe placeret væk fra facaderne samt køkken og kammer mod gården. Generelt ses en traditionel materialeholdning. Gulvene er mestendels ældre parket- og bræddegulve, dog ses tæppe- og linoleumsbelagte gulve. Væggene er pudsede eller tapetserede og lofterne er pudsede og stukdekorerede. Det originale interiør er i store træk bevaret med fyldingsdøre med gerichter, hvoraf nogle prydes af en gesims, hængsler og greb samt fod-, lysnings-, hel- og brystningspaneler. Der er bevaret flere originale bygningsdele og -detaljer, herunder listebeslåninger på vægge, indbyggede skabe, ildstedskapper med indmurede jern og i en lejlighed ses det originale støbejernskomfur og et ældre forrammekøkken i forbindelse med et forrådskammer og en serveringsgang. Store Strandstræde 3 er disponeret med en original halvsvingshovedtrappe af træ med linoleumsbelagte trin, drejede balustre og en håndliste i træ. Vægge, lofter og løb er pudsede. To originale fyldingsdøre på hver etage leder til etagens ene lejlighed. Lejlighederne er indrettet med tre stuer en suite mod gaden og badeværelse, køkken og værelse mod gården. Lejlighederne fremtræder med ældre bræddegulve, pudsede vægge og stukdekorerede lofter. Der er bevaret fyldingsdøre med gerichter, hængsler og greb samt fod-, brystnings- og lysningspaneler samt ildstedskappe med indmuret jern. Endvidere ses nyere fyldingsdøre.

Den miljømæssige værdi for Grandjeans Gaard knytter sig til den markante beliggenhed mellem Bredgade og Store Strandstræde næsten helt nede ved Kongens Nytorv. Vinkelbygningen, der viser sig mod begge gader med samme facademotiv, udgør en markant del af gadebilledet set fra Kongens Nytorv, mens Store Strandstræde 3, med sin lavere bygningskrop, danner en fin overgang fra Nyhavn og Kongens Nytorv til den smallere Store Strandstræde. Forhusenes proportionering med høj, markeret stueetage samt deres traditionelle materialeholdning gør Grandjeans gård til en karakterfuld men integreret del af kvarterets ældre bebyggelse.

Den kulturhistoriske værdi for Grandjeans Gaard knytter sig både til historien om bygherren Christian Frederik Bredo Grandjean, bygningernes oprindelse og Grandjeans konditori samt til arkitekten Christian Tybjerg.Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til bygningens arkitektur, der er en enestående repræsentant for den Schinkelske klassicisme, eller Senklassicismen, der blev en sidestrømning til det tidligere fremherskende klassicistiske stilideal. Dette ses i den for samtiden nye butiksarkitektur med store rundbuede vinduer, der formentlig oprindeligt havde spejlglas og støbejernssprosser, som der ses spor af mod Store Strandstræde. Endvidere af facadernes komposition typisk senklassicistisk ved deres aftagende etagehøjde samt ved deres vandrette accentuering i kraft af gennemgående bånd. Hertil kommer, at alle vinduerne har indfatninger modsat tidligere tids accentuering af sidepartier. Brugen af gipsornamenter og indfatninger, der hviler på de gennemgående bånd, er ligeledes karakteristiske for tiden. Alt sammen elementer, der skulle skabe en let reliefvirkning. Udtrykket er ordnet, taktfast og ikke mindst begrænset således, at opgøret med tidligere stilstrømningers overdådighed tydeligt ses uden at inspirationen fra sydeuropæiske idealer udviskes. Dermed er Grandjeans Gaard en markant repræsentant for en ny retning inden for klassicismen, som var blevet det bedre borgerskabs foretrukne stil i takt med deres stigende indflydelse i samfundet efter enevældens afvikling og vedtagelsen af grundloven. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til den overordnede disponering af Grandjeans Gaard med butikker i stueetagen, en prægtig første etage med ekstra højde og kældre med funktionsrum. Hertil kommer de mestendels bevarede lejlighedsplaner med delvist originalt interiør. Lejlighedsplanerne afspejler tidens boligidealer for det bedre borgerskab med repræsentative stuer mod gaden og værelse samt pigekammer i forbindelse med køkkenet og forrådskammer ud til gården. Endvidere skal nævnes den nordre lejlighed på tredje etage i Bredgade 4, hvor der i det store soveværelse mod gården er bevaret en soveniche flankeret af to døre, hvoraf den ene fører til toilettet. I toilettet er døren ud til bagtrappen bevaret. Døren blev tidligere brugt ved tømning af lokummet. Af særlig kulturhistorisk værdi er det overdådige, originale interiør i det tidligere konditori, der vidner om bygherren Grandjeans konditorvirksomhed, ligesom hans velstand afspejles i de fornemme lokaler, der dannede ramme om en bred kreds af kulturpersonligheder. Særligt skal nævnes vægmalerierne udført af Christian Hetsch, søn af arkitekt G.F. Hetsch. Christian Hetsch var kunstnerisk leder på Den Kgl. Porcelainsfabrik og nærede en stærk interesse for de historiske stilarter, hvilket også viste sig i hans arbejder i nyrenæssance. Hertil kommer de mange bevarede bygningsdele og -detaljer ude som inde, der vidner om bygningens alder samt datidens herskende stilidealer.

Den arkitektoniske værdi for Grandjeans Gaard knytter sig i det ydre til de to bygninger, der sammen fremstår som et helstøbt anlæg. Facadernes proportionering og stramme komposition løftes til et elegant udtryk via de aftagende etagehøjder, den vandrette accentuering og dekorationernes lette reliefvirkninger. Det stramme, ordnede udtryk står i kontrast til den rige deltaljering, hvor selv kvaderfugningen skifter i størrelse, de mange indfatninger samt figurornamenterne på rød bund. Dekorationernes faste og talrige gentagelse resulterer i et karakterfuldt, stramt og delikat udseende. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig særligt til konditoriets overdådige interiør, forrummet ud til Bredgade samt til lejlighederne i Bredgade 4, der i kraft af deres størrelse, den store lofthøjde, stuerne en suite mod gaden og det velbevarede interiør fremstår helstøbte og herskabelige. Særligt fremstår vinkelbygningens tofags stue ud mod Store Strandstræde imposant i kraft af sine tre sidestillede fyldingsdøre med gerichter og gesimser, hvoraf den midterste er den højeste.

Læs videre om

• Den Kgl. Skydebane, København
• Gråbrødretorv 16 og Gråbrødrestræde 18, København
• Vestergade 3, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen