Greve Præstegård (Slots- og Kulturstyrelsen)

Præstegården er opført i 1790'erne.

Greve Præstegård ligger i umiddelbart op ad Greve Kirke. Præstegårdhaven strækker sig mod syd, parallelt med kirkegården. Præstegården er en trelænget, hvidkalket bindingsværksbygning med stråtag og mønning med kragetræer. Hovedfløjen, som er højere end de to sidefløje, er kendetegnet ved en oprindelig, klassicistisk hoveddør, centralt placerede, grundmurede gavlkviste på gård- og haveside, fire murede skorstene, to mindre stråtagskviste med vifteformet opsprosning mod gården samt gråmalede, småsprossede krydspostvinduer. Havesidens vinduer har rødmalede indfatninger. Sidelængen mod øst har grålmalede, torammede vinduer og to mindre zinkudluftninger i taget. Sidelængen mod vest har gennemstukne bjælkeender, flere mindre vinduer samt adskillige revledøre og porte, alle gråmalede. I præstegårdens indre er hovedfløjen, undtaget i den vestre del, præget af en ældre planløsning og materialeholdning, domineret af ældre døre, gerichter, pudsede lofter og ovnnicher. Vinduerne har forsatsrammer. Den centralt placerede entré har bevaret et profileret bjælkeloft samt en ældre trappe, der fører op til den delvist udnyttede loftetage. Mod øst findes en større, gennemlyst stue med ældre hulkehlsstukkatur og loftsroset, samt symmetrisk placerede, brede tofyldingsdøre med oprindelige dørgreb og klassicistiske gerichter. I køkkenet, som vender mod gården, er der spor efter et ildsted. Den østlige del af hovedfløjen og overetagen er delvist nyindrettede. Dog findes der på loftetagen ældre døre og gerichter, samt en ældre panelvæg bag et nyere, mindre køkken. Den østre sidelænge fungerer som kirkekontor, og er domineret af en nyere planløsning og af nyere overflader på gulve, vægge og lofter, herunder klinkegulve og tøndehvælvet bræddeloft. En ovnniche samt flere ældre gerichter er bevaret. Den vestre sidelænge fungerer som opbevaring, og er delt i flere mindre rum med støbte gulve og lofter af brædder og bjælker.

Greve Præstegårds miljømæssige værdi relaterer sig til bygningernes centrale beliggenhed umiddelbart vest for Greve Kirke, hvor de indgår som en særdeles væsentlig del af det formfuldendte kulturmiljø, som præsteboligen, kirken med kirkegård, skole og degnebolig udgør.

Den kulturhistoriske værdi ved Greve Præstegård knytter sig i det ydre til de tre længers velbevarede, traditionelle udtryk, som dette viser sig i det egnskarakteristiske, hvidkalkede bindingsværk, de opsprossede vinduer, de traditionelle stråtagskviste og næsten ubrudte tagflader. Hertil kommer det stadig synlige hierarki mellem længerne, hvor både mur- og taghøjde samt vinduesstørrelse, dørudformning og gavlkviste klart signalerer hvor præstens bolig er og hvor avlslængen er. Præstegården har desuden bevaret en stor del ældre vinduer samt en oprindelig, klassicistisk hoveddør med tilhørende dørgreb og kanellerede fyldinger. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den delvist bevarede, ældre planløsning med køkken mod gården og stuer mod haven. Der er endvidere stor kulturhistorisk værdi i entréens trappe og profilerede bjælkeloft samt i den mod øst beliggende og gennemlyste stues symmetrisk placerede, tofyldingsdøre og det pudsede loft med oprindelig loftsstukkatur. Dertil kommer længernes mange velbevarede, klassicistiske døre, gerichter og ovnnicher.

Arkitektonisk fremtræder Greve Præstegård som et homogent og meget helstøbt, trelænget anlæg samlet omkring en gårdsplads. Længerne bindes sammen af de formfuldendte, næsten ubrudte stråtage samt den ens farvesætning i hvid og grå, som kun brydes af havesidens røde vinduesindfatninger. Gårdsidens høje gavlkvist og farvesatte hoveddør fremstår som præstegårdens naturlige centrum, der endvidere understreger anlæggets gennemgående symmetri. I det indre har især den højloftede entré og gennemlyste stue mod øst, med sin ældre materialeholdning, bevaret en autentisk, historisk atmosfære.

Læs videre om

• Den gamle skole og Degneboligen, Greve
• Revsmosegård, Greve Strand

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen