Haderslev tidl. Præstegård
.
Haderslev tidl. Præstegård
.
Haderslev tidl. Præstegård
.
Haderslev tidl. Præstegård
.
Haderslev tidl. Præstegård
.
Haderslev tidl. Præstegård
.
Haderslev tidl. Præstegård
.
Haderslev tidl. Præstegård
.

Haderslev tidl. Præstegård ligger på Præstegade 14 A i Haderslev Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Haderslev tidligere Præstegård blev opført som bolig for Haderslevs førstepræst i 1751 og fungerede som præstebolig frem til 1955. Præsteboligen blev sandsynligvis projekteret af Ludwig Henning Schack Neumann fra Flensborg. På opførelsestidspunktet var gavlfacaden helt symmetrisk med en buet indgangsdør i midterpartiet. I det indre var Haderslev tidligere Præstegård indrettet med en traditionel grundplan for datidens gavlhuse: En gennemgående diele i midten, en stue på hver side mod gaden, i midten af huset lå hovedtrappen og køkken, to mindre rum og bagest en stor, gennemlyst sal samt to værelser mod baggavlen. Første sal var indrettet med en sal mod gaden, en fordelingsgang, fem værelser og to mindre rum. I slutningen af 1800-tallet er Haderslev tidligere Præstegård sandsynligvis også blevet ombygget i det indre, hvilket forgangens gulv og hovedtrappens formsprog vidner om. På dette tidspunkt er hoveddøren muligvis også blevet flyttet til facadens vestlige fag.

I 1955 blev bygningen solgt til Rabenstiftung og ombygget til syv mindre lejligheder. I nyere tid er lejlighederne blevet udvidet, så der i dag er fire lejligheder i bygningen.

Beskrivelse

Haderslev tidligere Præstegård ligger i den smalle, brolagte Præstegade med gavlen mod gaden. På østsiden løber der en brolagt slippe ind til naboejendommen, Wilhelminenschule. På vestsiden er Haderslev tidligere Præstegård sammenbygget med Præstegades vestlige husrække. Haderslev tidligere Præstegård er et tolv spærfag langt og tre fag bredt grundmuret, toetages gavlhus opført i gul blank mur af flensborgsten. Bygningen står på en sort sokkel og bærer et kvartvalmet, teglhængt heltag med røde vingetegl. I den vestlige tagfalde sidder et nyere ovenlysvindue. Mod gaden er facaden tredelt med pilastre og bånd i røde sten samt fremspringende midterparti. Under valmen er en muret gesims. Vinduerne er nyere, grønmalede korspostvinduer med koblede rammer. Hoveddøren sidder i det vestlige fag og består af en ældre, tofløjet fyldingsdør med ruder, udskårne dekorationer og bosseringer. I midterpartiet i første sals højde sidder en inskriptionstavle. Østre langside og baggavlen står i henholdsvis gul blank mur og hvidt overkalket. Disse sider har ingen udsmykning og baggavlens vinduer er enten trefags eller enkeltfags vinduer. Enkle murankre er fordelt over murfladerne. Fra baggavlen er der nedgang til kælderen, der lukkes med en ældre revledør. I det indre er Haderslev tidligere Præstegård indrettet med en stor forgang med hovedtrappe til alle etager. I forgangen er et mønsterlagt kakkelgulv samt en inderdør med dekorative opsprosninger. Hovedtrappen er ældre med trætrin og udskårne balustre og gelænder. Stue og første sal er indrettet til fire lejligheder, der er renoveret i nyere tid med nye køkkener, tapeter og gipsplader i loftet. Flere steder er ældre bræddegulve, fyldingsdøre og gerichter ligesom bjælkelaget også er synligt enkelte steder. Loftet fremstår åbent med enkelte opbevaringsrum og fast undertag. Et loftrum har en enfyldingsdør fra 1700-tallet som indgangsdør. Kælderen fremstår med kalkede vægge og støbt gulv, den ældre tømmerkonstruktion og fundamentets marksten er synlige flere steder.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Haderslev tidligere Præstegård knytter sig til bygningens placering i Haderslevs ældste bykerne, hvor bygningens fint udformede gavl gør, at bygningen indgår harmonisk i den ældre husrække langs Præstegade. Den smalle slippe mellem Haderslev tidligere Præstegård og Wilhelminenschule udgør et stemningsfuldt rum mellem de to markante bygninger af gul blankmur.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi for Haderslev tidligere Præstegård knytter sig til det grundmurede gavlhus opført i gul, blank mur af flensborgsten. Hertil kommer gavlen, hvor det fremhævede midterparti, de flade pilastre, kvaderlisener og etageinddelende gesimser er karakteristisk for 1700-tallets finere grundmurede huse i Haderslev. Endelig står den fint udformede facade i kontrast til bygningens øvrige sider, der har en enkel og funktionsbetinget udformning. I gavlfacadens midterparti sidder en inskriptionstavle med en latinsk tekst: "Aedificum/ quod hic cernitur/ Friedrici Quinti/ Danorum principis optimi/ clementia/civium studium ac amor/ anno MDCCLI/collocandum curavere". 1751. En tavle herunder bærer inskriptionen: Rabenstiftung 1956. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre grundplan. Hertil kommer de bevarede ældre bygningsdele: hovedtrappen, forstuen, fyldingsdøre, gerichter og bræddegulve.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi for Haderslev tidligere Præstegård knytter sig i det ydre til det helstøbte delvist fritliggende, grundmurede gavlhus og den karakteristiske tredelte 1700-tals gavlfacade. Hertil kommer, at gavlfacadens symmetriske og rytmiske opbygning med gesimser, pilastre og kvaderlisener giver den ellers prunkløse bygning et velproportioneret og nobelt udtryk.

Idet indre knytter den arkitektoniske værdi sig til forstuen og hovedtrappen, hvis materialer, udformning og farveholdning sammen med de bevarede fyldingsdøre og gerichter medvirker til at opretholde en stemningsfuld, historisk atmosfære og til at underbygge bygningens let herskabelige præg.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links