Halsted Kloster (Maribovej 281-289)

Bygningerne er alle opført som boliger for Halsted Klosters ansatte, og er som sådan oprindeligt uden større jordtillæggende. Strukturen for placeringen af bygningerne er afledt af landevejen, som i 1819 blev reguleret gennem Halsted. Med undtagelse af Røde Hus og den senere opførte Graverbolig har de andre bygninger oprindeligt fremstået hvidkalkede over stok og sten under stråtage. Omkring 1920 blev bindingsværket trukket op i sort på bygningerne og omkring 1940 blev husene kalket i den nuværende rødlige okkergule farve med sort bindingsværk. Farvevalget skulle referere til familien Vinds slægtsvåben i gul og sort. De røde tegltage afløste i løbet af 1950'erne stråtagene med undtagelse af Kuskeboligen, der har bevaret det oprindelige tag og de oprindelige gavlpartier.

Tømrerboligen med sidehus og Kuskeboligen er opført i begyndelsen af 1800-tallet. Kuskeboligen rummede tidligere bolig for herregårdens vægter og materialkusk ligesom tømrerboligen oprindeligt indrettet med to beboelser tidligere har huset både gårdens sadelmager, murer og i en periode landsbyens brugs, indrettet i den østlige del af forhuset og sidehuset. 1944 flyttede herregårdens tømrer ind i brugsen hvorved den bagvedliggende bygning samtidig indrettedes til Snedkerværksted. 1956 blev de to beboelser slået sammen for senere igen at blive opdelt i to. Snedkerværkstedet har i tidligere perioder fungeret som stald og udhus for den østlige beboelse i Tømrerboligen. Bag ved Snedkerværkstedet ligger endnu relaterede bygninger til erhvervet, bl.a. en stor åben lagerbygning til opbevaring af træ flyttet hertil omkring 1950 fra Isholt bro bagerst i parken, hvor den tidligere fungerede som tørve- og brændelade. Røde Hus, herregårdens chaufførbolig fra 1924-60, er opført i slutningen af 1800-tallet og flyttet hertil fra Dyrehaven i 1924. Navnet refererer til de røde mursten i bindingsværkets tavler, som aldrig har været kalket. Røde Hus fungerede mens det endnu stod i Dyrehaven i en periode som bolig for gårdens skytte. I umiddelbar tilknytning til kirkegården, anlagt 1856, ligger Graverbolig opført i 1946. Frem til 1919 lå den gamle Graverbolig på grunden tættere på landevejen en bindingsværkslænge fra begyndelsen af 1800-tallet med beboelse i vestenden og stald i øst. Grundet forfald blev bygningen nedrevet 1919. Den nuværende Graverbolig blev opført da den midlertidige Graverbolig i Den Gamle Kros Rejsestald blev nedrevet i 1940'erne.

Graverboligen, Røde Hus, Tømrerboligen med det bagvedliggende Snedkerværksted og Kuskeboligen ligger alle langs Maribovej og indgår i det forløb af bygninger, som tidligere rummede sekundære funktioner tilknyttet herregården Halsted Kloster og miljøet heromkring. Graverboligen, som består af forhus og sidehus, står på en fuget kampestenssokkel og er opført i sortopstolpet bindingsværk med murede tavl i en rødlig okkerfarve, på nær sidehusets to nordligste fag, som står i sortbejdset træ. Vinduerne er traditionelle, opsprossede vinduer. Hoveddøren ud mod Maribovej er en grønmalet trædør med sildebensmønster og overvindue, mens sidehusets dør er en relvedør. Forhusets tag er et rødt, opskalket tegltag med udhæng, halvvalm og sorte vindskeder, mens sidehusets tag har helvalm mod nord. Graverboligen har i alt tre skorstene og i forhusets tagflade sidder et nyere tagvindue mod nord. I det indre har Graverboligen bevaret et ældre rumforløb, muligvis det oprindelige fra 1946, med flere mindre rum og værelser, samt en udnyttet tagetage med sænkede lofter. Stuen har fritliggende bjælker, mens de fleste overflader er nyere. Røde Hus er en bindingsværkslænge i 16 ½ fag med en høj, fuget kampestenssokkel, sortopstolpet bindingsværk og tavl i blank mur af røde sten. Taget er et rødt tegltag med udhæng og halvvalm, samt sorte vindskeder. Huset har traditionelle, opsprossede vinduer, på nær et nyere vindue mod nord. I den nordlige tagflade sidder to store skorstenspiber i rød, blank mur. I det indre er Røde Hus præget af nyere overflader på gulve, lofter og vægge. Der er bevaret enkelte ældre døre og gerichter. Det bagvedliggende skur er opført af lodretstillede, sorte brædder i en én på to beklædning. Taget er af delvist transparente bølgeplader. I det indre består skuret af et åbent rum, som anvendes til garage. Tømrerboligen er en 13 fag lang bindingsværksbygning bestående af forhus og sidehus. Bygningen har sort sokkel og sortopstolpet bindingsværk med murede tavl, som er kalket i en rødlig okkerfarve. Vinduerne er nye termovinduer, mens bygningens to døre mod Maribovej er grønmalede fyldingsdøre. Forhusets tag er et rødt, opskalket tegltag med halvvalm og sortbejdsede vindskeder. Overgavlen mod vest er beklædt med lodretstående, sortmalede brædder. I taget sidder to skorstenspiber. Sidehuset har samme type tag, men helvalm mod nord og en enkelt skorstenspibe i tagryggen. Tømrerboligen er opdelt i to lejemål. I det indre er begge lejemål præget af et nyere rumforløb samt nyere overflader på gulve, vægge og lofter. Det bagvedliggende snedkerværksted består af to vinkelrette længer som dels er i bindingsværk, dels er grundmurede. Bindingsværket er sortopstoplet og tavlene er murede og kalkede i en rødlig okkerfarve. Vinduerne er nyere, opsprossede vinduer. Mod syd har bygningen en sorttjæret dobbeltport, mens der i østgavlen sidder tre ældre støbejernsstaldvinduer. Taget er et rødt tegltag med spidsgavle og en enkelt skorstenspibe. I det indre har snedkerværkstedet et åbent rumforløb med nyere overflader, herunder støbt gulv, nyere bræddeloft, efterisolerede vægge og en delvis ny, bærende konstruktion. Kuskeboligen er en 11 fag lang bindingsværkslænge, som står på en sort sokkel, har sortopstolpet bindingsværk og murede tavl, der er kalket i en rødlig okkerfarve. Bygningen har gennemstukne bjælkehoveder, traditionelle, opsprossede vinduer og et halvvalmet stråtag med halmmønning. Overgavlene er tækket med strå og i tagryggen sidder to skorstenspiber. Bygningen har flere grønmalede revledøre med rhombeformet mønster. På nordsiden findes et halvtag i plast med tag af bølgeeternitplader, samt et grønmalet bræddevindfang med bølgeeternittag. Det indre er præget af nyere overflader, herunder systemlofter og indpakkede bjælker. Dog er flere ældre revle- og fyldningsdøre bevaret.

Graverboligen, Røde Hus, Tømrerboligen med Snedkerværkstedet samt Kuskeboligen indgår som vigtige dele af det kulturmiljø der præger Halsted by, hvor alle de fredede bygninger som er tilknyttet herregården Halsted Kloster, ligger som perler på en snor langs Maribovej.

Graverboligen, Tømrerboligen og Snedkerværkstedet samt Kuskeboligen vidner ved deres beliggenhed og senere tilkomne farvesætning om deres historiske tilhørsforhold til Halsted Kloster, og bygningerne indgår som væsentlige led i det helstøbte, kulturhistoriske miljø, som Halsted by udgør. De enkelte bygningers benævnelser refererer desuden til mange funktioner og stillingsbetegnelser som hidrør fra herregårdsmiljøerne i 1800- og 1900-tallet. Det optegnede bindingsværk for 1940'erne vidner desuden om en nutidig opblødning af den regionale tradition på Lolland med kalkning over stok og sten.

Graverboligens, Røde Hus, Tømrerboligens og Snedkerværkstedets samt Kuskeboligens arkitektoniske værdier knytter sig i det ydre til bygningernes velbevarede, traditionelle arkitektur i form af kampestenssoklerne, bindingsværket, de tækkede overgavle, de ubrudte tagflader og den markante farvesætning. Graverboligens sluttede form med tilhørende mindre sidelænge bagtil vidner desuden om en kraftig påvirkning fra Bedre Byggeskik og dennes tilpasning til et eksisterende landsbymiljø. På flere af bygningernes gavlpartier ses det særlige lollandske skråbånd i bindingsværket.

Læs videre om

• Bangshave, Maribo
• Højbygaard Skovløberhus, Tågerup
• Kapellanstræde 12, Maribo

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen