Oversigtsfoto set fra Ø
.
Oversigtsfoto set fra N
.
Oversigtsfoto set fra N
.

Faktaboks

Kommune
Aarhus Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
251321
Sted- og lokalitetsnummer
150102-43
Anlæg
Helligkilde, Historisk Tid (dateret 1536 e.Kr. - 1799 e.Kr.)

Original fredningstekst

Sct. Thomas Kilde. Anlægget består af en rektangulær brønd sat af mindre kampesten. Brønden måler indvendigt 0,9 x 0,6 m og er 1,1 m dyb. Udvendigt måler den ca. 1,4 x 1,2 m. Anlægget er omgivet af et trægelænder.

Undersøgelseshistorie

1918
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Den hellige Kilde" (if. Degnen Sct. Thomas' Kilde). I Sydskraaningen af Skelgrøften, ca. 45 Skridt fra Landevejen, er sat en rund Brønd af Kampesten, indvendig ca. 0,60-0,75 m i Diam., hvis Bund ligger indtil ca. 0,55 m under Skraaningens Overkant. Op af Sandet i Bunden, der ligger lidt højere end Grøftens, vælder Vandet op, d. 26/8 1918 stod det ca. 0,15 m højt.- Se vedlagte Pl. m. Fot. Endnu i Mands Minde skal et sygt Barn fra Labing være vadsket i Kilden for at faa Lægedom. En gammel, nu forlængst afdød Mand havde som ung hentet Vand i Kilden til en Syg i Storring og ved den Lejlighed ofret et Par Muffediser.
1988
Museal udgravning - Moesgård MuseumStensat helligkilde undersøgt i forb. med planlagt fjernvarmeledning på stedet. Kildens indvendige mål 80 x 55 cm, bunden i en dybde af 1,5 m. Nederst fandtes en brolægning. Fund i laget over brolægningen daterer den til 1500-1700 tallet.
1988
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumHelligkilde. Buskadset omkring kilden er fjernet. Der er opsat infoskilt.

Helligkilde

Helligkilde, kilde, hvis vand ansås for at være helbredende. Ifølge dansk folketro var "kraften" i vandet på sit højeste valborgsaften (30. april) og sankthansaften (23. juni), som derfor var de foretrukne besøgstider. Det var især gigt, lammelse, sår og bylder, skab og fnat samt mave- og øjensygdomme, man søgte helligkilderne for. Vandet skulle drikkes af nye lerskåle, som bagefter knustes og kastedes i kilden eller ved siden af. Læs videre her.

Historisk tid

Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links