Hesselmed (Fredede og bevaringsværdige bygninger)

Hesselmed omtales første gang i 1525, hvor den tilhørte adelsmanden Jens Juel . Juels barnebarn Peder Juel solgte Hesselmed i begyndelsen af 1600-tallet til Christen Lange, som tilhørte den vestjyske adelsslægt Lange-Munk. Hans børn solgte herregården videre til Anders Nielsen i 1684, som forblev ejer de følgende 38 år. Herefter skiftede Hesselmed atter ejer denne gang til Christen Sørensen Rygaard, der ved sin død efterlod Hesselmed til hans søn Søren. Hesselmed brændte i 1745 og Søren Rygaard opførte den nuværende bygning i 1770'erne. 1700-tallet var århundrede for de store landboreformer, hvor det tidligere herre-tjener forhold mellem en herremand og hans fæstebønder var under opbrud og synet på bønderne ændredes. Søren Rygaards enke Dorthe Margrethe Rosenborg oprettede således Det Hesselmedske Land-Almuebibliotek og skrev i sit testamente, at bøndergodset ved hendes død skulle sælges til fæstebønderne, mens hovedparcellen med tilhørende mølle skulle sælges til Hesselmeds forpagter Søren Hansen, som købte gården i 1809, der blev i familiens eje frem til 1921, hvor hovedparten af Hesselmeds jordtilliggender blev købt af Ribe Amts Udstykningsforening. Siden har gården haft skiftende ejere og var i en årrække hvilehjem under den daværende Blåvandshuk kommune. I dag er herregården i privateje. Hesselmed var fra 1833 et tofløjet anlæg med en sidefløj mod vest, der i dag er nedrevet og erstattet af en nyere bygning. På grunden lå ligeledes en fløj fra 1968, der er nedrevet. Ligeledes med avlsbygningerne, der blev revet ned i forbindelse med udstykningerne. Hovedbygningen er omfattende istandsat mellem 2006 og 2013. Voldstedet er fra omkring 1533. Til Hesselmed hørte tidligere to møller, der havde fællesbetegnelsen Hesselmed Mølle og begge fik vand fra den nærliggende Lillebæk. Begge er i dag nedrevet.

Hesselmed ligger sydøst for Oksbøl i et landbrugsområde nord for sammenløbet mellem Hesselmed Bæk og Lillebæk, der løber ud i Ho bugt. Hesselmed ligger på et firesidet, tørtlagt voldsted lige på overgangen mellem eng og ager. Voldanlægget er tilgroet og indgår delvist i herregårdens haveanlæg. Såvel hovedbygning som voldanlæg er fredet. Til herregården hører en nyere vestfløj, der ikke er omfattet af fredningen. Hovedbygningen er en grundmuret bygning i én etage over en gråmalet sokkel. Bygningen har halvvalmet rødt, teglhængt saddeltag, der i rygningen har tre vandskurede skorstenspiber med sokkel og krave. På gårdsiden er en gavlkvist, der flankeres af pilastre. På havesiden er gavlkvist med helvalm. Den traditionelt udførte, flammerede og fladbuede revledør indrammes af en portal med pilastre og trekantfronton, hvori der sidder et lille relief. En tilsvarende dør sidder ligeledes i gårdsiden mod vest. I havesiden mod syd sidder en nyere havedør ud til en nyere, muret terrasse. Dørene mod gårdspladsen er blåmalede og havedøren hvidmalet. Vinduerne er ligeledes hvidmalede og overvejende traditionelt udførte, firrammede vinduer. I gavlene, gavlkvisten samt i den vestlige ende af nordsiden ses torammede vinduer, hvoraf enkelte er ældre. I gavlkvisten mod gårdspladsen sidder et ældre rundbuet vindue med jernsprosser. På havesiden er desuden et ældre kældervindue. I det indre er en traditionel planløsning med en hall, der flankeres af stuer, der ligger en suite. En langsgående skillevæg adskiller stuerne fra havestue og spisestuen. Køkkenet ligger i den vestlige ende ved en gennemgående forstue. Bag køkkenet er to mindre rum samt et toilet. I hallen er en traditionelt udført kvartsvingstrappe med udskårne balustre af træ til den udnyttede tageetage, hvor der er et værelse i hver gavl, to badeværelser samt et værelse på hver side af reposen i hver gavlkvist. Gulvene er nyere og enten planker, ølandsfliser eller teglgulv. Der er enkelte ældre, barokke fyldingsdøre med en fylding og afrundede spejl i stueetagen, men ellers er dørene udført i kopi enten som fyldingsdøre eller som revledøre på loftsetagen. Ligeledes er bevaret enkelte ældre vinduer og lodposter med barokke træk. De øvrige vinduer har forsatsruder og traditionelt udført. I køkkenet findes et større, åbent ildsted. I spisestuen er ydervæggene beklædt med nyere vægfliser. I gavlkvistenes værelser er mindre småsprossede ruder i væggen ud mod reposen, der er nyere, men traditionelt udførte. De tre skorstene er ligeledes synlige. Under midten af bygningen findes en middelalderkælder med kampestensvægge, der står på syldsten. Kældergulvet er belagt med nyere tegl og de små halvrunde og blændede vinduesåbninger hælder ind mod kælderrummet.

Den miljømæssige værdi knytter sig til herregårdens beliggenhed lige på grænsen mellem ager og engarealerne mod syd, der giver fornemmelsen af herregårdens tidligere store jordtilliggender, der afgrænses mod vest og syd af Lillebæk og Hesselmed Bæk, der har været afgørende for gårdens placering. Især Lillebæk, der gav vand til de tidligere, nu nedrevne Hesselmed Møller, hvoraf bagdammen til den ældste fortsat kan anes som en lavning i terrænet vest for gården. Således er det omkringliggende landskab med til styrke og formidle fortællingen om Hesselmed.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til Hesselbæk som en repræsentant for den beskedne vestjyske herregård, der i mange år prægede det vestjyske landskab, men som der i dag kun findes få tilbage af. Dette ses i Hesselmeds, for en herregård, beskedne størrelse, sin hvidkalkede facade, halvvalmede tag og gavlkvist. Tillige herregårdens tidstypiske udtryk med klassicistiske træk, hvor dekorationen begrænses til de taktfast placerede firrammede vinduer samt til indgangspartiet, der indrammes af pilastre og en portal med trekantfronton. Den anden indgangsdør, der flankeres af mindre, torammede vinduer vidner om, at dette var tyendes indgang og afdeling. Tillige har Hesselmeds beliggenhed på voldanlægget kulturhistorisk værdi, idet det der vidner om Hesselmeds lange historie, hvor adelens bygninger ofte blev placeret på voldanlæg, så de fremstod prægtige og beskyttede fra omverden. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til den traditionelle planløsning med herskabets afdeling i den østlige del og tyendets i den vestlige samt den langsgående skillevæg, der giver herregården en traditionel opdeling og grundplan. Tillige rummenes indbyrdes detaljeringsgrad med flise og stengulv i tyendes afdeling og plankegulve i herskabets, vidner om datidens klare opdeling mellem herskabet og tyende. Hertil kommer de bevarede ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder de ældre vinduer og døre, der alle understreger herregårdens alder og udvikling. Endelig har den middelalderlige kælder stor kulturhistorisk værdi idet den i særlig grad vidner om den tidligere Hesselmed herregård.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til hovedbygningens gedigne og enkle form med det næsten ubrudte tag med halvvalmede gavle og skorstenspiber i rygningen. Bygningens overordnede symmetri centreres omkring gavlkvisten, hvis udformning og dekorationer understreger bygningens herskabelige udtryk. Hertil kommer de friholdte og hvidkalkede vægge, der sammen med hovedgesims fremhæver bygningens horisontale linjer. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den helstøbte planløsning med de en suite beliggende rum mod både gård og have, hvor dørenes placering enfilade giver et næsten ubrudt kig gennem hele bygningen samtidig med, at de store vinduespartier sikrer et stort lysindfald til de højloftede rum.

Læs videre om

• Hesselmed, Trap Danmark

Læs også om

• Ringebjerge Båke, Blåvandshuk
• Store Hebo, Janderup
• Tane Hedevej 7, Blåvandshuk

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen