Hillerslev Hospital

Hillerslev kirke ligger omtrent midt i sognet. Hillerslev nævntes første gang i 1389 som "Hillisløff". Sognet består af Hillerslev, Nybølle, Sallinge og Højrup. Hillerslev Hospital skulle stamme fra 1769, hvilket bekræftes af de få indvendige snedkerdetaljer, som er bevaret. Hospital var før i tiden betegnelsen for et hjem og bosted for fattige og syge mennesker, der ikke havde familie til at passe dem. I 1740'erne lod herskabet på Gelskov bygningen opføre, og her kunne enker, der ikke havde mand eller børn til at forsørge sig, få en lille bolig bestående af en lille stue og et alkoverum. Hospitalet var indrettet til fire beboere, som delte køkken og bryggers i gangen mellem deres stuer.

I 2004 blev bygningen sat i stand og den nuværende indretning med graverfaciliteter samt offentligt toilet og redskabsrum realiseret.

Den fritliggende bygning ligger ganske tæt på Hillerslev kirke og portalen ind til kirkegården. Bygningen indgår i hegningen af kirkegården, som på dette sted er en kampestensmur. Bygningen anvendes til kontor, redskabsskur, kirkegårdens toilet samt til museumstuer.

Hillerslev Hospital er en rektangulær bygning i én etage, med mure af kampesten en relativt høj, gråkalket syldstensrække af kampesten og lermørtel, hvidkalket og afsluttet op mod taget af en hvidkalket rem med udstikkende bjælkeender, der også er hvidkalkede. Taget er et helvalmet, vandret afskåret stråtag med halmmønning og kragtræer. Midt i rygningen er en lille, hvidkalket skorsten med sokkel. På sydvestfacaden, der vender væk fra kirkegården, har bygningen en hovedindgang, som består af en nyere, grønmalet, flammeret dør. I gavlen mod sydøst er to nyere, flammerede døre, den ene er tofløjet ind til redskabsskuret, den anden, enfløjede til toilettet. I langsiderne er henholdsvis to og tre vinduer, som er hvidmalede og torammede med seks ruder i hver ramme; dog er et enkelt, betydeligt ældre vindue enrammet med fire ruder. Fire murankre viser sig i facaden, og på nordgavlen er store kroge af træ opsat på muren – de er til at ophænge brandstigen på.

I det indre er en forstuegang i hele husets bredde, som får lys fra det lille vindue på bagvæggen. Gulvet er i forstuen lagt med klinker, og der er midtvejs en skorsten, som på siderne har en indmuret gruekedel og et indmuret jernkomfur. Fra forstuen er der adgang til to tidligere boliger i nordvestenden af bygningen. De står begge med nyere, brede plankegulve, hvidkalkede, ujævne mure, hvidmalede, gamle bræddelofter og hvidmalede bjælker med bomkanter. Op mod den lukkede gavl er et rum afdelt fra det forreste værelse med en pudset bræddeskillevæg, hvori der er opsat et enrammet vindue med fire ruder for at skaffe lys, det er et tidligere alkoverum. De indvendige døre er dels en 1700-tals revledør med klinkefald, dels en en-fyldingsdør fra 1700-tallets første del med bukkehornsbeslag. De ældre vinduer og hoveddøren sidder i meget dybe murhuller, som for vinduernes vedkommende bæres af en bræddeoverligger, men for hoveddørens vedkommende er udformet som en flad bue. Den anden halvdel af bygningen er kun tilgængelig udefra: det drejer sig om redskabsrummet, som har betongulv og bræddevægge, men i øvrigt med bræddelofter over bjælkerne. Det andet rum er indrettet med toilet og bruseniche, så det har klinkegulv og hvide fliser omkring vask og bruseniche.

Den miljømæssige værdi for Hillerslev Hospital ligger i den nære tilknytning til kirken, hvor den stråtækte bygning er med til at markere indgangen til kirkegården og dermed at danne en historisk værdifuld helhed.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til, at hospitalet fungerede som bolig til de fattigste. Fattigforsørgelse på landet var indtil begyndelsen af 1800-tallet næsten udelukkende finansieret ved privat velgørenhed. I 1790 fandtes der godsoprettede hospitaler i 60 % af de fynske sogne. Det samme synes at gælde her, hvor Gelskovs ejere skulle have påtaget sig opførelsen og vel også driften af hospitalet. I det ydre ligger den kulturhistoriske værdi sig i byggeskikken med kampesten og lermørtel, bomkantede bjælker, ligesom det høje, helvalmede stråtag med den vandrette afskæring af tagskægget fortæller om tidligere tideres byggeskik.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den oprindelige, næsten intakte planløsning med gennemgående forstuegang og to kamre til hver side. De bevarede stuer med det mørke alkoverum er af kulturhistorisk værdi.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens klare og samlede bygningskrop, hvor det ubrudte stråtag med skorstenen i midten hviler tungt over de kraftige mure med de få åbninger. Huset udstråler tyngde og soliditet, men også en upoleret enkelhed med de ujævne murflader, der står hvidkalkede mod det mørke tagmateriale.

I det indre ligger de arkitektoniske værdier i den oprindelige indretning, som er bevaret i den ene halvdel af bygningen til og med forstuen, hvor bjælkelofter og loftsbrædder, døre og indvendige vinduer i alkoverummene er bevaret fra 1700-årene.

Læs videre om

• Lysholt, Håstrup
• Steensgaard, Svanninge
• Vægterhuset, Brahetrolleborg

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen