I udkanten af landsbyen Himlingøje er udgravet en række høje med nogle af de rigeste begravelser fra romersk jernalder (Kristi fødsel-ca. 375) i Danmark. Fire af de oprindelig seks eller syv gravhøje er synlige og fredede. Højene rummer de kremerede eller ubrændte skeletrester af mænd og kvinder, der bl.a. er blevet gravlagt med romerske drikkeglas og bronzekar. I en enkelt grav er der fundet et sjældent romersk lerkar af keramiktypen terra sigillata fremstillet i Gallien (Vesteuropa).
Gravgaverne var desuden lokalt fremstillede guldringe til fingre og arme samt bl.a. smykker af sølv og bronze, glasperler, våben, keramik og benkamme. Gravhøje fra romersk jernalder er sjældne, og sammen med de eksklusive gravgaver af metal, keramik og glas er de årsag til, at Himlingøje bliver anset for at have været hjemsted for en magtfuld slægt i tiden ca. 150-300.
I en af de godt 20 grave ved Himlingøje er fundet skeletrester af en velhavende kvinde, der var 40‑50 år, da hun døde. Hun var begravet med rige smykker, bl.a. en fibula (et dragtspænde), armringe med orme‑ eller slangehoveder, fem sølvspænder og adskillige perler af forskellige materialer. Hun havde en såkaldt charonsmønt i munden, som skulle bruges til betaling af rejsen til underverdenen. Ved hendes fødder lå bl.a. en samling af romersk service i bronze og to glasbægere. Kvindens gravgaver er så rige, at hun må have været en betydningsfuld person i området.
