Området havde i oldtiden gode forhold for bosættelse, især pga. jordkvaliteten og den gode flint ved Stevns Klint. Der er 185 fredede fortidsminder i Stevns Kommune, hovedsagelig udaterede gravhøje i skovene på det nordlige Stevns. Arkæologisk er området især kendt for massegraven fra ældre stenalder i Strøby Egede og Himlingøjegravene fra jernalderen.
Hemlingøjegravene vidner om en magtfuld slægt, der formodentlig kontrollerede store dele af Østdanmark. Af Jens Nørgaard Larsen/Trap Danmark, 2021.
Begrænset anvendelse
Oldtiden i Stevns Kommune
Tidslinje over oldtiden i Stevns Kommune.
Himlingøjegravene står som et nationalt monument i landskabet ved den lille landsby Himlingøje nord for Hårlev. De fire tilbageværende høje vidner om en magtfuld slægt, der formodentlig kontrollerede store dele af Østdanmark omkring årene 150‑300. En teori kan være, at datidens magtdynasti i den nuværende Stevns Kommune har udgjort de første danske konger.
Fragmenter af beslag fra vikingetiden udformet som dyr er fundet under udgravninger ved Strøby Toftegård. Det største og mest velbevarede eksemplar, som ses her, er 6,5 cm i højden og menes at have været brugt som beslag på kanten af et hængekar; figurens hovedbøjning og hullet i halsen tyder på, at den har været fastgjort. Hvilket dyr figuren forestiller, er svært at sige, men ornamenteringen har tydeligvis været detaljeret, bl.a. har øjnene været af glas.
Ældre stenalder
De ældste spor i kommunen stammer fra bosættelser og grave fra Ertebøllekulturen (ca. 5400ca. 3950 f.Kr.). Områdets jægerbefolkning færdedes på denne tid ved en ca. 500 m bred fjord, hvor Tryggevælde Å i dag udmunder i Køge Bugt; ved bl.a. Vallø Strand kan man stadig opsamle flint fra bopladser fra dette område. I kvartererne ned mod åen i Strøby Egede er der fundet mange arkæologiske lokaliteter, bl.a. en unik ca. 7.000 år gammel grav, hvor otte personer blev stedt til hvile. Det vides ikke, hvilken relation de gravlagte har haft til hinanden, men de er begravet forsigtigt og omhyggeligt.
Yngre stenalder
De første bønder i området udnyttede de rige forekomster af flint ved Stevns Klint. Syd for Mandehoved er der fundet spor efter specialiserede bopladser, hvor tragtbægerkulturens befolkning (ca. 3950-ca. 2800 f.Kr.) har hugget flint. Der er kun kendskab til få grave og hustomter fra perioden, men ved Rødvig er der dog fundet en rituel samlingsplads med op til otte palisader, og de mange fund af slebne flintøkser tyder på, at området var tæt befolket. Den yngre stenalder er repræsenteret ved en række rige højbegravelser i Strøby Ladeplads (ca. 2350-ca. 1700 f.Kr.) og store værkstedspladser ved Rødvig.
Bronzealder
Bronzealderen har efterladt spor i området bl.a. i form af gravhøje og løsfund af bronze. Der er fundet bopladser med gruber og keramik flere steder, men kun ganske få hustomter. Ved Hårlev er der fundet en større rituel samlingsplads med rækker og felter af kogegruber og kogegrubegrøfter på begge sider af en lille å.
Varpelevbåden fra midten af bronzealderen (ca. 1260-ca. 790 f.Kr.) blev fundet i 1973 ved en undersøgelse af oldtidens vadesteder og vejforløb ved Tryggevælde Å. Båden er over 12 m lang, men blev oprindelig udhugget af en enorm træstamme af eg, der mindst har målt 14 m i længden og 1 m i diameter. Der er fundet tusindvis af afbildninger af fartøjer fra perioden i Danmark, men Varpelevbåden er en af kun to faktiske både; den anden, Vestersøbåden, er fundet ved Lemvig.
Jernalder
Fra den nordlige del af Stevns kendes mange jordfæstegrave, hvoraf de fleste er fra romersk jernalder (Kristi fødsel-ca. 375). Der er udgravet rige grave fra perioden ved fx Varpelev, Valløby samt Himlingøje, hvor der er fundet begravelser med bl.a. guldringe, glas, farvede glasperler og tallerkener af sølv. Bebyggelser er sjældne, men som noget ganske særligt for Stevns og Tryggevælde Å er der her fundet flere veje og vadesteder i ådalene. Vejene var konstrueret af grene og sten og viser, hvor vigtige transportruter lå i jernalderen.
Vikingetid
Bebyggelser fra vikingetiden er sjældne i området, men der er med metaldetektor fundet smykker og mønter. En stor runesten fundet ved Tryggevælde i Faxe Kommune menes oprindelig at have stået på en høj ved Hårlev Kirkegård.
Ved Strøby Toftegård ligger sporene af en rig stormandsgård fra ca. 600-1000 i yngre jernalder og vikingetid. På pladsen lå fem store halbygninger, der har afløst hinanden over tid, og rundtom lå flere mindre langhuse samt en af Danmarks ældste latriner. De mange fund omfatter bl.a. smykker, mønter og drikkeglas samt råmaterialer, støbeforme og beslag.
I en af de godt 20 grave ved Himlingøje er fundet skeletrester af en velhavende kvinde, der var 40‑50 år, da hun døde. Hun var begravet med rige smykker, bl.a. en fibula (et dragtspænde), armringe med orme‑ eller slangehoveder, fem sølvspænder og adskillige perler af forskellige materialer. Hun havde en såkaldt charonsmønt i munden, som skulle bruges til betaling af rejsen til underverdenen. Ved hendes fødder lå bl.a. en samling af romersk service i bronze og to glasbægere. Kvindens gravgaver er så rige, at hun må have været en betydningsfuld person i området.
Videre læsning
Læs mere om historie i Stevns Kommune
Læs videre om
Læs også om
- Middelalder i Stevns Kommune
- 1536 – 1850 i Stevns Kommune
- 1850-1920 i Stevns Kommune
- 1920-1970 i Stevns Kommune
- 1970-2007 i Stevns Kommune
Se alle artikler om Oldtid
