Landskabet i Stevns Kommune har historisk set været et af de mest intensive agerbrugsområder i Danmark, og det er det stadig. Den flade, kalkrige, lerede moræneslette gav og giver rum for gode udbytter, der ofte udnyttes til kornavl. Der findes dog også enkelte større skove, fx ved kommunegrænsen mod Køge, mod kysten mod nordøst samt enkelte andre steder.
Agerlandskab med kornmarker nær Klippinge. Af Jens Nørgaard Larsen/Trap Danmark, 2020.
Begrænset anvendelse
Kulturlandskabet i Stevns Kommune
Arealanvendelsen i procent i Stevns Kommune og landet som helhed i 2015 baseret på topografiske kort.
Arealanvendelsen i Stevns Kommune i hhv. 1770 og 2020. Stevns Kommune var og er domineret af agerland, mens de spredte skove ofte ligger i tilknytning til herregårde og godser. Skovene har typisk kontinuitet langt tilbage i tid. Kortet fra 1770 viser kun købstaden Store Heddinge og ikke landsbyerne.
Et lokaltog på vej gennem det flade agerlandskab med kornmarker nær Klippinge midt på halvøen Stevns. Kommunen er præget af store områder med kornmarker, som udgør mere end halvdelen af kommunens landbrugsarealer.
Boesdal Kalkbrud ved Rødvig. Efter anlæggelsen af bruddet i 1922 blev det en vigtig arbejdsplads. Den tolvkantede lager bygning med pyramidetag blev anlagt 1967‑68 og anvendes i dag til kulturelle formål.
Kulturlandskabets udvikling
Kulturlandskabet rummer fund fra alle oldtidens perioder spredt over hele kommunen. Der er stor kontinuitet i stednavne fra jernalderens anden del, og området har sandsynligvis allerede fra da af været relativt tæt bebygget efter danske forhold. Ved overgangen til middelalderen etableredes ca. 16 landsogne uden for Store Heddinge.
Kommunen ligger overvejende i agerbygden med undtagelse af de fire sogne mod nord. Derudover ligger det meste af kommunen i kystzonen. Landsbyerne er gennemgående meget store med Strøby som den største med 58 gårde i 1688. De havde alle trevangsbrug. På det tidspunkt var ca. halvdelen af kommunen opdyrket, mens skov omkring år 1800 udgjorde ca. 12 %, og vådområder knap 10 %. Den store herregård Gjorslev kendes fra slutningen af 1200-tallet og var i Roskildebispens besiddelse, mens der blandt områdets andre herregårde kan nævnes Juellinge (tidligere Valbygård), Erikstrup og Højstrup. Meget af bøndergodset i den nordlige del hørte 1720-66 til Tryggevælde Rytterdistrikt.
Ved udskiftningen omkring år 1800 blev der etableret flere store husmandskolonier. Det gælder fx Hestehave Huse i Endeslev Sogn og Hellested Overdrev samt Oldekrog og Råmose i Magleby Sogn.
I 1881 var ca. 85 % af kommunen landbrugsland under omdrift, mens skov udgjorde ca. 7 %. I 1950 var agerlandets andel faldet til ca. 77 %, mens skovarealet stort set var uforandret. I 1879 anlagde Østsjællandske Jernbaner banen fra Køge til Faxe Ladeplads, som fra Hårlev samtidig fik en sidebane til Rødvig.
I 1922 afgav grevskabet Bregentved jord fra Juellinge, hvor der blev opbygget 22 statshusmandsbrug, og i 1927 blev der etableret 31 statshusmandsbrug på det tidligere gods Erikstrups jorder vest for Store Heddinge.
Efter 1960 opstod et stort sommerhus- og fritidsområde langs kysten mellem Strøby Egede og Magleby Skov.
Udnyttelsen af landskabet i dag
Stevns Kommunes dominerende flade og meget åbne landbrugslandskaber med kun enkelte større skove nær de store godser, den markante klintkystlinje og den stejlsidede Tryggevælde Ådal er noget helt særligt, og meget anderledes end de ellers nærtliggende store byområder i Køge og København mod nord. Ud over spredte huse og landbrugsejendomme består de bebyggelsesmæssige arealer af mindre bysamfund med udpræget bosætning for pendlere i stationsbyerne Store Heddinge, Hårlev og Rødvig ved kysten mod syd samt i Strøby Egede nær Køge ved kysten mod nord.
Store, åbne kornmarker med spredte bebyggelser på de kalkrige, lerede moræner præger hovedparten af kommunen, der i alt har ca. 75 % areal med landbrug og gartneri mod ca. 61 % på landsplan. Særligt mod syd i Lyderslev, Frøslev og Højerup Sogne udgør landbrug over 80 % af arealet. Derimod er andelen med skovbrug væsentligt under landsgennemsnittet omend med spredte større skove. Desuden består ca. 12 % af arealet af bebyggelse og infrastruktur, mens våde naturtyper udgør mindre end 3 % af kommunens areal mod ca. 7 % på landsplan. Tørre naturtyper er meget sjældne i det højt udnyttede kulturlandskab, der ellers med sin meget kalkrige undergrund danner helt særlige betingelser for en spændende og rig flora, fx langs kommunens betydelige kystlinje og tilhørende kystnatur.
Med sine ca. 75 % landbrug og gartneri er Stevns Kommune blandt landets mest intensivt opdyrkede, og kommunen har haft en strukturudvikling mod stadig større bedrifter på lidt over landsgennemsnittet. Arealanvendelsen domineres klart af kornavl og frøavl til udsæd på i alt ca. 57 % og 17 % af landbrugsarealet i 2020. Græs og grøntfoderarealer, inkl. græs uden for omdrift, udgør derimod mindre end 8 % af landbrugsarealet, hvilket er langt under landsgennemsnittet på godt 28 %. Det skyldes den meget begrænsede kvægavl på blot 388 malkekøer i 2020 og en ligeledes begrænset svine- og fjerkræavl.
Videre læsning
Læs mere om natur og landskab i Stevns Kommune
Læs også om
- Stevns Kommunes geologi
- Stevns Kommunes landskaber
- Stevns Kommunes klima
- Skove i Stevns Kommune
- Det åbne land i Stevns Kommune
- Ferske vande i Stevns Kommune
- Kyster i Stevns Kommune
- Natur- og landskabsforvaltning i Stevns Kommune
Se alle artikler om Kulturlandskaber
