Et lokaltog på vej gennem det flade agerlandskab med kornmarker nær Klippinge midt på halvøen Stevns. Kommunen er præget af store områder med kornmarker, som udgør mere end halvdelen af kommunens landbrugsarealer.
.
Morfologisk kort over de vigtigste landskabselementer i Stevns Kommune. Store dele af kommunen er dækket af en jævn bundmoræneflade, der blev dannet inde under isen i slutningen af sidste istid. Mod vest ligger et lille område med et kuperet dødislandskab og randmorænebakker. Kommunen gennemskæres af en dyb erosionsdal, der gennemstrømmes af Tryggevælde Å. Landskaberne blev dannet i slutningen af sidste istid. Enkelte steder langs kysten ligger marine aflejringer fra efter istiden.
.
Halvøen Stevns er overraskende flad, i betragtning af hvor kuperet den underliggende bryozokalk er. Billedet viser det tydeligt på dette stykke af Stevns Klint lidt nord for Højerup. Stevns Fyr kan anes i højre side. Flere steder langs klintkysten ses skred, hvor blokke af bryozokalk er styrtet ned, efter at det underliggende skrivekridt er blevet eroderet bort, så bryozokalken danner et ustabilt overhæng. Landskabets flade karakter skyldes isens afhøvling af kalken samtidig med aflejringen af 3‑5 m moræneler.
.

Landoverfladen på halvøen Stevns er en næsten vandret moræneflade, der er skabt i slutningen af sidste istid under den fremadglidende is. Stevns er Danmarks næststørste slette med hatbakkerne Klippinge Bjerge som den eneste undtagelse.

Under istidslagene findes nogle begravede dalpartier, som er nederoderet i kalkoverfladen. Tryggevælde Ådal følger en sænkning i kalkoverfladen, der her ligger 520 m under havniveau. Mellem Lilledal og Storedal øst for Sigerslev er bryozokalken eroderet væk, og i den skabte dal hviler 12 m smeltevandsler på skrivekridt. Et par overliggende bænke af moræneler svarer til to isfremstød.

Postglacialt havsand og strandvolde findes ved Strøby Egede og Strøby Ladeplads samt ved Højstrup sydvest for Rødvig. Postglaciale ferskvandsaflejringer findes som sand, ler og tørv langs åer som Tryggevælde Å og Stevns Å.

Landskabets dannelse

Landskabet i Stevns Kommune er først og fremmest formet af isen under Bælthavfremstødet, hvor isen for 17.000 år siden gled frem gennem Østersølavningen. En gren af Bælthavisen trængte ind over det østlige og centrale Sjælland. Langt det meste af det materiale, som isen slæbte med, blev aflejret inde under isen som et tæppe af kompakt moræneler.

Bundmorænelandskabet, som isen efterlod i store dele af Stevns Kommune, blev gennemstrømmet af smeltevandsløb, hvor et fletværk af vandløb fulgte lavninger i morænefladen og udformede den op til 1 km brede og 1015 m dybe, fladbundede dal med sand og grus, som gennemstrømmes af Tryggevælde Å. Derimod vidner området med småbakker og afløbsløse lavninger med småsøer og moser nord for Himlingøje om, at isen her blev liggende som dødis under et dække af jordmasser. Den begravede dødis kunne ligge i flere tusinde år. Under den efterfølgende temperaturstigning smeltede dødisen gradvis bort og efterlod en småbakket dødismoræne ud over den underliggende bundmoræne.

I de første årtusinder efter istiden var Sjælland landfast med Skåne, men i løbet af Atlantisk tid steg Littorinahavet (Stenalderhavet) hen over de lavereliggende dele af fastlandstidens landskab og skabte Køge Bugt og Faxe Bugt. Tryggevælde Ådal blev til en smal krum fjord, der strakte sig fra Køge Bugt dybt ind i Stevnshalvøen, næsten til Hellested. Siden stenalderen har landet i Stevns Kommune hævet sig ca. 2 m over nuværende havniveau.

Stevns Klint, der rejser sig stejlt over strandens rulleflint, er udformet på en særlig måde, fordi bølger har slidt det bløde skrivekridt dybt ind under klinten. Den mere robuste bryozo kalk hænger ud over stranden, og fra tid til anden styrter store blokke af overhænget ned på stranden. Fra Stevns Klint har havstrømmene siden stenalderen fragtet materiale mod nordvest forbi Køge Sønakke og ind i Køge Bugt. Ophobningen af grus og rullesten har tvunget Tryggevælde Ås udløb mod nordvest, så åen på den sidste kilometer inden mundingen nu må løbe parallelt med kysten, adskilt fra Køge Bugt af imponerende strandvolde ved Strøby Egede. Transporten af rullesten med havstrømme er tillige gået mod syd, hvor store strandvolde er aflejret ved pynten Korsnæb syd for Boesdal.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Stevns Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Landskaber