Stevns Kommune blev med Strukturreformen i 2007 dannet ved en sammenlægning mellem de to små landkommuner Stevns og Vallø. Med knap 22.000 indbyggere kom den nye kommune kun lige over de 20.000, Strukturkommissionen havde anbefalet som mindstestørrelse.
Faktaboks
- Areal
- 250,1 km²
- Højeste punkt
- 46,9 m.o.h.
- Kystlinje
- 43 km
- Region
- Sjælland
- Stift
- Roskilde
- Provsti
- Tryggevælde (del af)
- Antal sogne
- 17
- Befolkningsudvikling
- 16.401 personer (1950), 18.649 personer (1980), 23.034 personer (2021)
- Befolkningstæthed i kommunen
- 92 personer/km² (2021)
- Befolkningstæthed i Danmark
- 136 personer/km² (2021)
- Gennemsnitsalder i kommunen
- 46,0 år (2021)
- Gennemsnitsalder i Danmark
- 42,0 år (2021)
- A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
- 297.780 kr. (2020)
- A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
- 304.023 kr. (2020)
- Hjemmeside
Det samlede kommuneareal på ca. 250 km2 udgøres primært af den fremskudte halvø Stevns. Mod øst afgrænses halvøen af en 43 km lang kystlinje, mod nordvest af Tryggevælde Ådal. Halvøens landskab blev formet, da isen for 17.000 år siden trængte ind over det østlige og centrale Sjælland og efterlod en frugtbar moræneslette, der historisk set har været et af landets mest intensivt udnyttede agerbrugsområder. Den ca. 35 km lange ådal danner en naturlig grænse mellem det flade landbrugsland og det mere kuperede nordvestlige landskab, der tidligere udgjorde Vallø Kommune.
Kystlinjen domineres af den 14 km lange Stevns Klint, der i 2014 blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Nederste del af den fredede klint består af blød skrivekridt, mens det øverste lag består af den hårdere bryozokalk. Klintens karakteristiske overhængende profil skyldes havets erodering af det nederste bløde lag. På og omkring klinten er flere steder den sjældne naturtype kalkoverdrev, hvor der findes planter som dueskabiose og skovgøgeurt, og på klinten yngler digesvale og bysvale.
Skovene, der udgør knap 10 % af kommunearealet, er alle privatejede og drives primært som produktionsskove. Dele af skovene ved Vallø Stift er pga. den sjældne bille eremit udpeget som Natura 2000-område, og her findes også skægflagermus og brunlig perlemorsommerfugl.
De ældste spor efter bosættelse stammer fra Ertebøllekulturen. Datidens jægersamfund færdedes især omkring en ca. 500 m bred fjord, hvor Tryggevælde Å i dag udmunder i Køge Bugt, og bl.a. fund af grave og flint fra bopladser vidner om en relativt tæt befolkning. Fra bronzealderen er nær Varpelev fundet en over 12 m lang stammebåd, og fra jernalderen er fundet spor efter veje og vadesteder samt flere grave, ikke mindst gravhøjene ved Himlingøje med rige gravgaver. Skønt området har været beboet i vikingetiden, er det sparsomt med fund herfra. Dog vidner en rig stormandsgård og smykkefund nær Strøby Toftegård om, at området også i denne periode har været beboet.
De store forekomster af kridtsten har været brugt til byggematerialer, bl.a. til kommunens 16 middelalderkirker, heriblandt Store Heddinge Kirke fra ca. 1150. Byen Store Heddinge voksede op omkring kirken og blev en af landets mindre købstæder. Borgerne her som i oplandet levede hovedsagelig af at dyrke områdets fede muld, men beliggenheden lidt inde i landet betød, at byen havde vanskeligt ved at udvikle sig, og Rødvig og Gjorslev Bøgeskov måtte bruges som udskibningshavne.
Gjorslev fra omkring år 1400 er den ældste af kommunens fem herregårde. Opført i kridtsten fremstår den som et middelalderligt borganlæg. Herregården Vallø, oprindelig et renæssance borg anlæg, står derimod i røde mursten. Agerjorden har hørt under de relativt mange store herregårde, og frem til udskiftningen 1780 – 1810 var landskabet karakteriseret af store landsbyer med lang afstand imellem, men herefter blev det mere tætbebygget med mange mindre landsbyer og husmandsbrug.
Med anlæggelsen af Østsjællands Jernbane i 1879 voksede Store Heddinge og Hårlev som stationsbyer og udviklede sig med håndværk, industri og uddannelsesmuligheder, men landbruget vedblev at være den dominerende indtægtskilde.
Strøby Egede, kommunens største by, ligger ud til Køge Bugt. Den oprindelige landsby blev omkring år 1900 udflugtsmål for københavnere, og området udviklede sig med villaer, strandhoteller og sommerhuse. Med tiden voksede den sammen med Strøby og Strøby Ladeplads.
Befolkningsudviklingen er stærkest i kommunens fire største byer, Strøby Egede, Store Heddinge, Hårlev og Rødvig, og det er primært her, boligudviklingen frem mod 2030 skal ske. I de fleste af landets kommuner er de primære erhverv som landbrug og råstofudnyttelse den mindste branche målt på antal beskæftigede, men her udgør den en relativt stor del. På de 18.000 ha landbrugsareal er de vigtigste afgrøder byg, hvede og raps, og aktive kalkbrud findes stadig langs klinten. I det nu nedlagte Boesdal Kalkbrud er et nyt besøgscenter til formidling af Stevns Klint som verdensarv under opførelse, og lidt nord herfor ligger Koldkrigsmuseum Stevnsfort, hvor man dybt nede i kalken kan besøge Stevnsfort opført af Søværnet 1952-56 som det første danske bygningsværk, der kunne modstå atomvåben.
Igennem historien er klinten blevet afbildet af mange malere, bl.a. Knud Odde, og klinten er genstand i både litteraturen og i den lokale fortælling om Klintekongen, der ifølge sagnet har bolig i Store Heddinge Kirkes senmiddelalderlige kor, hvorfra han hersker over Stevns og Møns Klinter. Sagnet blev i 1828 af Johan Ludvig Heiberg forvandlet til det nationalromantiske skuespil Elverhøi, og i dag afbilder kommunevåbenet Klintekongens krone, der hviler over Stevns Klint.