Køge Kommune ligger cirka midt på Sjællands østkyst og strækker sig ind i landet mod Ringsted Kommune. Med Herfølge, som er vokset sammen med Køge, afsluttes det ubrudte bybånd, der løber langs Køge Bugt fra København. Kommunen blev til som følge af en sammenlægning af Køge og Skovbo Kommuner i forbindelse med Strukturreformen i 2007.
Den næringsrige morænejord er yderst velegnet til landbrug. Historisk har en stor del af landbrugsjorden tilhørt de mange herregårde i kommuneområdet. Vestligst ligger den klassicistiske Svenstrup. Gammel Køgegård mod øst er fra samme stilperiode med en landskabelig have, der breder sig ned mod Køge Å. Herregårdene har traditionelt også en god del skovdrift, og Køge Kommune er ingen undtagelse. 24 % af arealet dækkes af skove.
Køge Ås, som er landets længste, løber gennem kommuneområdet, og dele af den har været benyttet til grusgravning, hvor man i dag kan se de geologiske lags opbygning. Næsten parallelt med Køge Ås løber Køge Å, som er udpeget til Natura 2000-område, og hvis artsrige fiskebestand bl.a. tæller den lille pigsmerling og karpefisken rimte.
Sandrevlen Ølsemagle Revle er et vigtigt ynglested for fugle. Revlen fungerer også som rasteplads for en lang række trækfugle. Dette gælder også Køge Sydstrand, som desuden er levested for den sjældne grønbroget tudse.
I 1710, under Store Nordiske Krig, fandt den største katastrofe i den dansknorske flådes historie sted i Køge Bugt, da skibet Dannebroge under en ildkamp eksploderede og fratog over 500 unge mænd livet. Et antal bjergede kanoner fra vraget indgår i monumentet over skibets kommandør, søofficeren Ivar Huitfeldt, som kan ses på Langelinie i København. Selve vraget ligger som fredet fortidsminde i Køge Bugt.
Omkring hundrede år forinden var Køge skueplads for en af landets største hekseprocesser, kendt som Køge Huskors, hvorunder 15 kvinder blev brændt på bålet. Men kommuneområdets historie er naturligvis andet og langt mere end bål og brand.
Blandt de betydelige arkæologiske fund i kommuneområdet skal nævnes Ølbygraven. Den er blandt Danmarks rigeste fra bronzealderen og rummer effekter, der stammer fra flere forskellige lande i og uden for Europa. Sammen med andre grave og bopladser fra jernalder og vikingetid tegner den billedet af et område præget af international handel. Og nær Lellinge findes vikingeborgen Borgring, som er den senest fundne af landets fem ringborge fra kong Harald Blåtands tid ca. 958-87.
Køge var dominerende som handelsby allerede i middelalderen, hvor den fik en havn og siden købstadsrettigheder. De mange landsbyer i området blev i slutningen af 1700-tallet suppleret af et stort antal husmandsbrug opstået i forbindelse med udskiftningen, og da jernbanen fra midten af 1800-tallet kom til kommunen, opstod også en række stationsbyer. Som mange andre steder i landet voksede en del af disse sammen med eksisterende landsbyer, som fx Borup, der er kommunens næststørste by og den første i området til at få station. I det hele taget er byerne og landsbyerne i kommunen velbetjente af infrastruktur med både togforbindelser, motorvejsnet og færgeforbindelse. S-togslinjen, som har endestation i Køge, er desuden medvirkende til, at hovedbyen og dens opland har en stor udpendling til bl.a. København.
Trods udpendlingen er Køge dog i høj grad en handels-, industri- og uddannelsesby i egen ret med et rigt kulturliv. Eksempelvis huser byen KØS Museum for kunst i det offentlige rum, som er det eneste af sin art i landet; byrummet udsmykkes da også af et stort antal værker, lige fra H.W. Bissens statue af Frederik 7. på Torvet over kunst- og kulturruten »Trådens« 18 steler til Signe Guttormsens lysinstallation på rådhusarkaden. Lokalhistorien formidles på Køge Museum. Kulturhuset Teaterbygningen danner rammen om en lang række kulturelle arrangementer, koncerter og forestillinger. Idrætten spiller også en væsentlig rolle i byen og kommunen generelt med bl.a. HB Køge, hvis kvindehold blev danske mestre 2020-21.
Boligbyen Ejby, som oprindelig er en kirkelandsby fra 1100-tallet, er kommunens tredjestørste. Den undergik en voldsom udvikling i anden halvdel af 1900-tallet, hvor store parcelhusområder så dagens lys. En lignende udvikling har fundet sted i Bjæverskov, som i 1960 havde 311 indbyggere og tre årtier senere over 2.000 indbyggere og store virksomheder som fx fabrikkerne Nutana og Cook Medical. Sidstnævnte er kommunens største private arbejdsplads og fremstiller medicinsk udstyr.
Erhvervsmæssigt præges Køge især af Køge Havn og Skandinavisk Transport Center. Havnen er sammen med den nærliggende motorvej og jernbane blevet et af landets knudepunkter for transport og logistik. Tæt på havnen ligger Campus Køge, hvor en lang række uddannelsesinstitutioner og ungdomsboliger er samlet. Ud over at være kommunens største arbejdsplads har Sjællands Universitetshospital, Køge desuden en omfattende uddannelses- og forskningsfunktion. Opførelsen af de nye bygninger forventes afsluttet i 2026. Et andet betydeligt projekt i kommunen har fundet sted i forbindelse med anlæggelsen af den nye København-Ringsted-bane, som har fået station på den nyetablerede Køge Nord Station.
I kommunens fremtidsplaner foregår byudvikling helt overvejende i hovedbyen med bl.a det nye boligområde Søndre Havn. Dette er dog i fare for oversvømmelse ved stormflod, hvilket et storstilet kystsikringsprojekt, Køge Dige, bl.a. skal dæmme op for.
