Udgiftsbehov pr. indbygger og skatteudskrivning for Køge Kommune i 2011 og 2020.
.
Køge Nord Station blev indviet i 2019 samtidig med åbningen af København-Ringstedbanen. Stationen omfatter en 225 m lang gangbro hen over Køge Bugt Motorvejen og de to banelegemer. Det betyder, at der kun er en kort gåtur mellem fjernbanens station og S-banens station, hvor linje E fra Køge mod København kører. Kommunen planlægger en større byudvikling i området.
.

På embedsmændenes tegnebræt var der planer om en stor kommune langs Køge Bugt, som kunne have fået op til 140.000 borgere. Det endte dog med en enkelt sammenlægning med Skovbo Kommune mod vest.

Den nye kommunes politiske landskab

Med omkring 40.000 indbyggere, og dermed langt over Strukturkommissionens mindstemål på 20.000, kunne Køge Kommune have besluttet at fortsætte uændret, da Strukturreformen i 2004 blev vedtaget i Folketinget. Imidlertid var flere af nabokommunerne interesserede i at drøfte mulighederne, og der var på embedsmandsplan en idé om en stor Køge Bugtkommune med Vallø, Køge, Solrød og Greve Kommuner. Den ville være blevet på omkring 140.000 indbyggere, men ville politisk blive så blå, at det i sig selv blev set som et problem for det politiske flertal i Køge Kommune, der havde haft socialdemokratisk styre siden 1921.

Skovbo Kommune længere inde i landet var en naturlig del af Køges opland. Der var i forvejen samarbejde mellem de to kommuner, idet en stor del af Skovboborgerne orienterede sig mod Køge. Selv om det var en kommune med tradition for en borgmester fra Venstre, var der så meget logik i denne fusion, at den fra begyndelsen havde opbakning fra et politisk flertal i begge byråd. Samtidig fortalte Køge Kommunes politikere de øvrige nabokommuner, at man ikke ønskede flere i den nye kommune.

Efter det første valg i den sammenlagte kommune i 2005 besatte Socialdemokratiet atter borgmesterposten, men kort efter at den nye kommune skulle til at fungere, døde borgmester Torben Hansen (S) i 2007 efter kortvarig sygdom. Han blev kun 54 år.

Tre kandiderede til at overtage posten: den tidligere borgmesterkandidat i Skovbo Kommune, socialudvalgsformand Randi Hansen, kulturudvalgsformand Marie Stærke og den socialdemokratiske gruppeformand i byrådet, Mikael Mogensen. Det blev den kun 27-årige historiestuderende Marie Stærke, der i januar overtog posten, som den dengang yngste kvindelige borgmester nogensinde.

Selv om hun havde været aktiv ungdomspolitiker og havde en byrådsperiode bag sig, blev det en stejl læringskurve, hun skulle igennem. Samtidig blev Køge ramt af en stor drikkevandsforurening, da forsyningen fra et vandværk i Køge ved en fejltagelse blev koblet sammen med bakterieholdigt vand fra rensningsanlægget. Fejlen betød, at over 7.000 personer i flere uger måtte koge vandet. 140 blev syge af at drikke det forurenede vand, og nogle måtte indlægges med infektioner.

Ved kommunalvalget i 2009 blev Marie Stærke atter borgmester. Socialdemokraterne havde en aftale med Dansk Folkeparti, og selv om Venstre og Det Konservative Folkeparti var klar til at give Dansk Folkepartis Dora Olsen borgmesterposten, ville hun ikke svigte aftalen.

I 2011 gik Marie Stærke på barselsorlov, og den socialdemokratiske gruppeformand Thomas Kielgast blev borgmestervikar. Han fik lyst til at fortsætte som borgmester og udfordrede Marie Stærke, men tabte en urafstemning til hende med 165 stemmer mod 197. Han forlod derefter Socialdemokratiet og dannede lokallisten Ny Centrum.

Ved kommunalvalget i 2013 valgte Dansk Folkeparti at stå frit. Socialdemokratiet blev ramt af sager om den tidligere lokalformand Tommy Kamp, som havde været kandidat til formandsposten i regionsrådet. Dertil kom, at Thomas Kielgast med 1.398 personlige stemmer fik nok til en plads i byrådet. Socialdemokratiet mistede to pladser og sad med kun syv, mens Venstre fik et fremragende valg og gik fra seks til ti mandater.

Mandatfordeling og stemmeprocent ved kommunalvalg i Køge i 2005, 2009, 2013, 2017 og 2021*
2005 2009 2013 2017 2021
A. Socialdemokratiet 11 9 7 10 10
B. Radikale Venstre 1 0 0 0 1
C. Det Konservative Folkeparti 2 4 2 4 5
D. Nye Borgerlige - - - - 1
F. Socialistisk Folkeparti 1 4 2 3 2
I. Liberal Alliance - 0 0 1 0
K. Kristendemokraterne 0 - - - -
O. Dansk Folkeparti 3 2 3 2 1
V. Venstre 8 6 10 6 6
Ø. Enhedslisten 0 0 2 1 1
Å. Alternativet - - - 0 -
D. Demokratilisten - 2 0 - -
I. Den Upolitiske Borgerliste 1 - - - -
U. Ny Centrum - - 1 - -
I alt 27 27 27 27 27
Kvinder 11 10 10 9 10
Mænd 16 17 17 18 17
Stemmeprocent 70,2 % 69,0 % 75,9 % 72,6 % 68,4 %

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

Straks efter valget stod det klart, at 52 års socialdemokratisk styre var slut. Resultatet af konstitueringsforhandlingerne blev imidlertid, at det ikke blev Venstres spidskandidat, men den konservative Flemming Christensen, 69 år og pensioneret bankdirektør, der trods markant konservativ tilbagegang kunne sætte sig i borgmesterstolen.

Marie Stærke blev i byrådet, tog sin bachelorgrad i historie og åbnede sin egen konsulentvirksomhed. Ved kommunalvalget i 2017 fik Socialdemokratiet tre ekstra pladser, Det Konservative Folkeparti fordoblede antallet af pladser til fire, Venstre mistede fire pladser, og Marie Stærke fik comeback som borgmester.

Borgmester Marie Stærke blev i november 2020 næstformand i Socialdemokratiet, da Københavns overborgmester, Frank Jensen, trak sig. Marie Stærke blev med kommunalvalget i november 2021 den store lokale stemmesluger med 5.849 personlige stemmer, men dog 1.095 færre end ved foregående valg. Socialdemokratiet fastholdt ti mandater, og Marie Stærke kunne fortsætte som borgmester gennem en konstituering, der bestod af både Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten. Tilsammen udgjorde de fem partier 18 mandater ud af de 27 i kommunalbestyrelsen. Det Konservative Folkeparti havde direktør Thomas Kampmann fra Skandinavisk Transport Center som ny spidskandidat og gik frem til fem mandater.

Folketingsvalg 2007, 2011, 2015, 2019 og 2022 i Køge Kommune (stemmer i procent)*
2007 2011 2015 2019 2022
A. Socialdemokratiet 26,0 % 22,8 % 25,6 % 22,8 % 25,3 %
B. Radikale Venstre 3,8 % 8,1 % 3,5 % 6,1 % 2,4 %
C. Det Konservative Folkeparti 9,4 % 5,4 % 3,0 % 7,1 % 5,2 %
D. Nye Borgerlige - - - 2,7 % 3,6 %
E. Klaus Riskær Pedersen - - - 0,9 % -
F. Socialistisk Folkeparti 11,3 % 8,8 % 6,5 % 15,6 % 14,3 %
I. Liberal Alliance - 5,2 % 7,2 % 2,0 % 7,7 %
K. Kristendemokraterne 0,3 % 0,3 % 0,3 % 0,8 % 0,2 %
M. Moderaterne - - - - 11,5 %
O. Dansk Folkeparti 16,9 % 16,8 % 24,7 % 9,3 % 3,4 %
P. Stram Kurs - - - 2,3 % -
Q. Frie Grønne - - - - 0,7 %
V. Venstre 27,8 % 27,2 % 20,7 % 25,1 % 14,1 %
Y. Ny Alliance 3,0 % - - - -
Æ. Danmarksdemokraterne - - - - 7,1 %
Ø. Enhedslisten 1,4 % 5,4 % 5,6 % 3,8 % 2,5 %
Å. Alternativet - - 2,7 % 1,5 1,7 %
Stemmeprocent 88,1 % 89,0 % 87,1 % 85,9 % 84,7 %

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

Kommunal service og beskatning

Køge Kommune havde ved sammenlægningen en skatteprocent på 20,70, mens Skovbo som typisk for en landkommune lå lavere på 19,70. Efter sammenlægningen blev skatteprocenten 24,90, og der har den ligget siden. Grundskyldpromillen, som blev 17,210, er siden steget til 21,038.

Når det gælder udgifterne til de ældre og til dagtilbud for de 0‑10-årige, ligger Køge Kommune tæt på landsgennemsnittet. Derimod har man valgt at bruge forholdsvis mange penge på folkeskolen; her havde Køge Kommune i 2020 udgifter på 76.633 kr. pr. folkeskoleelev mod tilsvarende 71.010 kr. på landsplan.

Kommunale fremtidsplaner og strategier

Når Køge Kommune præsenterer sig selv, er det et omdrejningspunkt, at den har tilbud for hele livet: »Køge er ikke en klassisk bosætningskommune eller en forstad til København – men en kommune, hvor man kan leve sit liv, hele livet. Kommunen rummer alle muligheder for at bo, leve og arbejde uanset alder«, hedder det på koege.dk.

Planstrategi 2020 bærer undertitlen »Bæredygtig udvikling set gennem FN’s Verdensmål«, og her beskriver byrådet hovedretningen for udviklingen 2021‑33. Omdrejningspunktet er at udvikle kommunen til det, der beskrives som »Sjællands bæredygtige kraftcenter«. Strategien fokuserer herunder på infrastruktur, energi og skovrejsning.

Det forventede boligbyggeri frem til 2031 forudses primært at foregå i Køge og i området omkring Køge Nord Station samt i Herfølge og Borup. På erhvervsområdet vil kommunen forfølge de nye muligheder, der følger af, at Skandinavisk Transport Center er blevet en stor national aktør inden for lager og logistik.

Klimatilpasning

Den 4. januar 2017 blev der på Køge Havn målt en vandstand på 1,57 m over dagligt vande. Det var den højeste siden en systematisk måling blev igangsat i 1955. Stigningen kom som en efterdønning af stormen Urd, hvor vandet havde været presset op i Den Botniske Bugt. Oversvømmelserne ramte havnen og som her området omkring åen, hvor sandsække blev taget i brug for at begrænse skaderne.

.

En historisk oversvømmelse i november 1872 skabte et højvande i Køge Bugt på omkring 3 m over normal vandstand, og det er en af referencerne i kommunens klimatilpasningsplan fra 2014. Her er udgangspunktet øget nedbør, stigende grundvand samt stigende havvand, og planen har bl.a. som sit mål at sikre Køges historiske centrum.

Hovedfokusområdet er derfor kysten mod Køge Bugt, hvor man anvender DMI’s beregninger for vandstigning i de kommende årtier, og de viser en stigning på 24 cm i 2050 og 67 cm i år 2100. Lægges en stormflod til, vil en 100-årshændelse kræve en beskyttelse på 2,21 m, mens en 1.000-årshændelse, svarende til den i 1872, vil kræve en beskyttelse på 2,80 m.

I 2018 vedtog kommunen et ambitiøst kystsikringsprojekt, Køge Dige, som skal strække sig fra Skensved Å i nord via Køge Havn til Hotel Comwell i syd ved grænsen til Stevns Kommune. Med en højde på 2,80 m skal diget beskytte boliger for ca. 16.000 mennesker mod en 1.000-årshændelse. Projektet er til høring og ventes vedtaget i slutningen af 2021.

Inde i landet og langs åerne handler det om ekstrem regn, og man undersøger her mulighederne for at forsinke vandet frem mod udløbet i Køge Bugt. Naturlige vådområder som fx Ejby Mose kan være et sådant område. Åernes skrænter anses for at være stejle, så oversvømmelsesrisikoen ved de tilliggende arealer er begrænset.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Køge Kommune

Mere om politik og religion i kommunen

Læs også om

Se alle artikler om Politik og planer