Under 1. Verdenskrig var en del af den danske sikringsstyrke placeret i Køge
Under 1. Verdenskrig var en del af den danske sikringsstyrke placeret i Køge. Af . Begrænset anvendelse

1850-1920 i Køge Kommune

Tidslinje over middelalder og nyere tid i Køge Kommune.

.
Licens: Begrænset anvendelse
Under 1. Verdenskrig var en del af den danske sikringsstyrke placeret i Køge, og der blev etableret en teltlejr på dyrskuepladsen ved Langesvej til indkvartering af de op imod 1.200 soldater fordelt på 200 telte. I sommeren 1918 blev lejren benyttet som lazaret for soldater, der var blevet ramt af den spanske syge. På fotoet ses teltlejren, og i baggrunden anes taget af et vandtårn i Køge og tilbygningen til Tøxens Skole fra 1913.
.
Licens: Begrænset anvendelse
Køgeområdet blev ramt af en stormflod d. 13. november 1872. Da stormen var værst, stod vandet ca. 3 m over daglig vandstand. Der var ingen omkomne, men gårde, huse, veje, jernbanen og papirfabrikken ved Ølby Å blev oversvømmet og beskadiget. Der var omfattende ødelæggelser i Ølby Lyng og Ølsemagle, og størstedelen af Køge kom til at stå under vand. Træsnit af Holger Drachmann fra 1872, der viser ødelæggelser i Køge Havn.
.
Licens: Begrænset anvendelse

Borup fik jernbaneforbindelse i 1856, mens der først kom jernbane til Køge i 1870. Køge Havn begyndte derpå at miste betydning. Området var præget af landbrug, men større industrier begyndte at komme i slutningen af 1800-tallet.

Administrativ inddeling

I 1850 var den nuværende Køge Kommune i større eller mindre grad fordelt på 13 kommuner, heraf én købstadskommune, nemlig Køge. De syv nordligste lå i Københavns Amt og Roskilde Amtsrådskreds, de seks sydligste i Præstø Amt. I 1893 blev Herfølge-Sædder Sognekommune delt i to.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

I 1850 boede 12.011 personer i det område, som Køge Kommune i dag dækker. Dette tal steg til 18.758 personer i 1921. Den største stigning sås frem til 1870, hvor der var 14.280 indbyggere. Befolkningstallet steg især i Køge, hvortil folk fra øst- og sydsjællandske landområder søgte efter arbejde. Herefter kom 20 år med stagnation i befolkningstallet, som skyldtes, at folk fra landet ikke længere kunne finde arbejde i Køge og søgte til andre byer eller udvandrede til Amerika.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Jernbanen kom tidligt til området, idet banen fra Roskilde til Korsør fik en station i Borup i 1856. Først i 1870 kom der station i Køge, da jernbanen fra Roskilde over Næstved til Vordingborg åbnede. I 1879 fulgte Østbanen fra Køge til Faxe og i 1917 Køge-Ringsted-banen. Jernbanen blev hurtigt en konkurrent til skibene, der benyttede Køge Havn. I 1870 sejledes 22.500 tønder korn fra Køge Havn til København, mens det året efter var under 10.000 tønder.

Køge var tidlig med en del teknisk infrastruktur. I 1867 åbnedes Køges gasværk, i 1884 Køge Telefonstation og i 1891 Danmarks første offentlige elektricitetsværk – et år før København.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Området bestod i midten af 1800-tallet af et stort frugtbart landbrugsområde præget af landsbyer og udflyttede gårde samt den gamle købstad Køge. Som følge af jernbanens udbygning udvikledes en række stationsbyer nær de eksisterende landsbyer som Borup med station i 1856 og Tureby med station i 1870. Lille Skensved og Herfølge fik begge station i 1908.

Foruden landbrug og håndværk var der grusgravning, tørvegravning, skovbrug, fiskeri samt fra 1844 papirfabrikken ved Ølby Å, mens Køge var præget af håndværkere og handlende samt tidlig industri; ud over jernstøberiet fra 1830’erne kom tobaksfabrikken til i 1850.

Andelstanken satte også sit præg i et område med meget landbrug, og i 1888 åbnede andelsmejeriet i Ejby, mens Fuglebæk Andelsmejeri i Bjæverskov og Køge Andels-Svineslagteri i Køge åbnede året efter. Selv om jernbanen var kommet til Køge i 1870, var der endnu ikke kommet gang i de store industrier, der kunne give nye arbejdspladser. Det skete med oprettelsen af både andelssvineslagteriet og Collstrops Imprægneringsanstalt i 1889. Gummifabrikken åbnede i 1908 og blev en af byens største arbejdspladser, mens Borup Kemi i Borup ligeledes åbnede i 1908.

Under 1. Verdenskrig var en del af den danske sikringsstyrke stationeret i Køge, da man især frygtede landgang i Køge Havn. En teltlejr til indkvartering af de mange soldater blev etableret på dyrskuepladsen ved Langesvej i 1917.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik og religion

Køgekredsen bestod af flere bønder end borgerlige og valgte til Rigsdagen oftere en repræsentant fra Bondevennerne, der fra 1872 indgik i partiet Det Forenede Venstre. I 1894 blev Socialdemokratiet dannet i Køge, og i år 1900 blev der valgt to socialdemokrater ind i byrådet. I slutningen af 1800-tallet fik Indre Mission tilslutning i Køge og kunne i 1897 åbne missionshuset Ebenezer. Der fandtes desuden en lille katolsk menighed, som i 1910 fik deres eget hus.

Mere om politik og religion i kommunen

Uddannelse, social- og sundhedsforhold

I 1856 åbnede Køge Børneasyl, som var en af de første daginstitutioner i landet. Køge Borgerskole samt 6‑7 private skoler sørgede for den almindelige skolegang. I 1851 etableredes en håndværkerskole, og i 1859 en kommunal betalingsskole, Tøxens Skole. I 1888 åbnede Lellinge Børneasyl, og herfra kunne børnene fortsætte i Lellinge Skole. En række skoler lå i landsbyer som Sædder, Algestrup og Ringsbjerg, og dertil kom den lidt større Bjæverskov Skole med 90 elever i 1874.

Frem til 1909 kunne fattige bo i fattiggården i Køge eller i mindre fattighuse i Borup og Bjæverskov. De fleste af beboerne var da ældre mennesker, og de kunne nu flytte ind i alderdomshjemmet i Kirkestræde (opført 1908). I 1876 oprettedes en privat sygekasse, og i 1902 fik Køge det første egentlige sygehus.

Mere om skole, uddannelse, social- og sundhedsforhold i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Køge Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1850-1920