Efter befolkningsfremgang i 1500-tallet og tilbagegang i 1600-tallet kom der først i løbet af 1700-tallet igen vækst i indbyggertallet. Udskiftningen af landsbyerne fandt sted ca. 1780‑1810; forløbet heraf afhang af flere faktorer som den enkelte landsbys størrelse og fordeling af ressourcer. Købstaden Køge havde i begyndelsen af perioden en gunstig udvikling, men herefter oplevede byen tilbagegang, bl.a. forstærket af, at havnen sandede til. Fra omkring år 1800 gik det fremad igen.
Opslag fra den norske matros Nils Trosners dagbog, hvori han bl.a. beskrev slaget i Køge Bugt I 1710 . Af Riksarkivet, Norge.
Begrænset anvendelse
1536-1850 i Køge Kommune
Tidslinje over middelalder og nyere tid i Køge Kommune.
Bebyggelseskortet fra 1688 viser antallet af gårde, landsbyer og herregårde oven på et jordartskort fra GEUS fra 2016.
Administrativ inddeling
Indtil amtsreformen i 1662 var den nuværende Køge Kommune delt mellem Roskildegård Len i nord og Tryggevælde Len i syd. Efter reformen var området delt mellem Roskilde Amt og Tryggevælde Amt. I 1803 blev området i Tryggevælde Amt indlemmet i Præstø Amt, og i 1808 blev området i Roskilde Amt indlemmet i Københavns Amt. Med oprettelsen af købstads- og sognekommuner i hhv. 1837 og 1841 blev området fordelt på ti kommuner, heraf én købstadskommune, Køge. Dertil kom et meget lille hjørne af Ørsted-Dåstrup Sognekommune nord for Borup og et ligeledes beskedent område af Sønder Dalby-Tureby syd for Algestrup. I 1849 blev Lidemark-Bjæverskov Sognekommune delt i to.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Man kan ikke sige noget præcist om befolkningsudviklingen i den nuværende Køge Kommune før fremkomsten af folketællingerne i slutningen af 1700-tallet. Både for land og by var der tale om en fremgang i 1500-tallet, men svenskekrigene og epidemier, fx dysenteri i 1652 og pest i 1654, satte befolkningen tilbage, og stilstand fulgte. Landområderne kom formodentlig tidligere på fode, hvilket skete lidt ind i 1700-tallet, mens det i selve købstaden først var i slutningen af århundredet.
Ved den første rigtige folketælling i 1787 havde den nuværende Køge Kommune 7.722 indbyggere, heraf 1.366 i Køge. I 1850 var befolkningstallet i kommunen steget til 12.011, heraf 2.436 i Køge.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Bebyggelse og erhverv på landet
Ved matriklen 1688 var den nuværende Køge Kommune domineret af små og middelstore landsbyer. De fleste herregårde og enkeltgårde lå ved engområder, navnlig langs vandløbene Solrød Bæk, Køge Å og Vedskølle Å. De største landsbyer var Ølsemagle med 29 gårde, Ølby, Herfølge og Bjæverskov med hver 22 og Slimminge med 21. Der var samme år meget få huse med jord, omkring et for hver 20 gårde. Næsten ingen huse uden jord er nævnt, men nogle er måske blevet udeladt.
Ved udskiftningen ca. 1780‑1810 var et af de største spørgsmål, hvor mange gårde der skulle flytte ud fra landsbyen. Jo færre der blev liggende inde i landsbyen, jo bedre afrundet ville gårdenes jord normalt blive. Det var sværest ved de store landsbyer, for her skulle mange gårde flytte ud, ligesom det også afhang af, hvordan de enkelte ressourcer som ager, eng og mose var fordelt. Mange ville gerne have deres gårde til at blive liggende, mens nogle – og især landøkonomerne – helst ville have gårdene flyttet ud. Langs kysten nord for Køge kom dog i strandengen en del udlodder, ligesom der her opstod nogle husmandsbrug. Der blev valgt en kombination af stjerne- og blokudskiftning, således at nogle gårde blev flyttet ud. I den nordlige del var der meget regulære udskiftninger i mange byer, men flere steder opstod udlodder, fordi alle helst skulle have engjord. I den sydlige del var der allerede før udskiftningen opstået nogle huse, fx i landsbyerne Ringsbjerg, Vedskølle og Herfølge. De blev liggende, mens næsten alle gårde blev flyttet ud.
I forbindelse med udskiftningen blev mange nye husmandsbrug oprettet, og der var omkring 1810 flere husmandssteder end gårde. Herefter stilnede det af, for herregårdene udstykkede kun fra få af fæstegårdene. Kun hvor der var selveje, eller hvor Københavns Universitet ejede jord, fortsatte husmandsudstykningerne. Det gjaldt særligt i Ølsemagle og Store Ladager.
Der har været mindst 14 herregårde siden middelalderen i det nuværende kommuneområde. Kun fem stammer tilbage fra middelalderen, nemlig Svenstrup, Gammel Køgegård, Taagerød, Lidemarksgård og Jonstrup, hvoraf de tre sidste forsvandt 1694‑1743. Ved matriklen 1688 var der ni herregårde, hvoraf fem af dem kan siges at have været større. De største var Svenstrup med 78 tønder hartkorn, Spanager med 72, Rudholt med 61, Gammel Køgegård med 60 og Gammel Lellingegård med 51 tønder. Juellund blev oprettet i 1694 af Jonstrup og Herlufstrup og nåede op på 54 tønder hartkorn herregårdsjord, før den blev lagt ind under Giesegård i den nuværende Ringsted Kommune. Vallø overtog adskillige: Rudholt, Gunderup, Gammel Lellingegård og Taagerød. Frasalget af bøndergodset skete ret sent, næsten overalt efter 1850.
Der var i kommuneområdet to vandmøller og ti vindmøller. Kimmerslev Vandmølle lå ved Køge Å og dens tilløb, mens Tranemose Vandmølle lå ved Vedskølle Å. Vindmøllerne lå ved Kimmerslev og Vollerslev samt hele otte nord for Køge.
Bebyggelse og erhverv i byen
Købstaden Køge havde formelt set ikke noget handelsopland, men i praksis omfattede det nogenlunde det område, som i dag er kommunens. Af og til fik byen dog statslig støtte til at håndhæve en form for privilegium som i 1562 og i 1735, hvor den fik opbakning til at sætte ind mod ulovlig handel. Men afstanden til København var kort, og denne dominerede helt kornhandelen. I midten af 1500-tallet var Køge en driftig by med en god havn, og ud over handel og skibsfart havde den også fiskeri og håndværkere, endog mere specielle som billedskærere, guldsmede, sejlmagere og handskemagere. Hertil udmærkede Køge sig ved at producere godt øl.
I 1633 brændte byen, og kort efter indtraf en længere nedgangsperiode, som varede næsten til år 1800. Ud over den generelle tilbagegang for købstæderne var det et problem, at havnen i 1709 sandede til, så kun mindre både kunne lægge til. De almindelige konjunkturer og en forbedring af havnen satte gang i udviklingen omkring år 1800. I 1830’erne kom den første industri i form af et jernstøberi.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Køge Huskors – hekseprocesser i Køge
En af Danmarks største hekseprocesser var Køge Huskors, der fandt sted i årene 1608‑15. I 1608 begyndte det angivelig at spøge i Anna og Hans Bartskærs købmandsgård på Torvet i Køge. De mente, at spøgeriet var et kors, som huset måtte bære, deraf navnet. Parret hørte kaglende høns og så en tudse med lange ben i gården, og en hund, en tjenestepige og nogle af parrets børn blev syge. Dertil blev Fanden i form af en rotte manet op af en brønd og sendt ind til dem. De havde flere gange været på kant med Johanne Thommesen, og da hun af andre tidligere havde været anklaget som heks, lå løsningen ligefor. Flere kvinder blev anklaget, dels af købmandsparret, dels af andre. Det ramte bl.a. tjenestepigen Kirstine Lauridsdatter, der skulle have tisset i kirkens døbefont for at helbrede sin halten. Døbefonten blev kasseret og står nu på Køge Museum.
Sagen kom for Køge Byting, og 15 kvinder blev dømt og brændt på bålet fra 1612 til 1615. En mindeplade er senere sat op på stedet med følgende ordlyd: »Her huserede Kiøge Huskors 1608‑1615«.
Videre læsning
Læs mere om historie i Køge Kommune
Læs videre om
Læs også om
- Oldtiden i Køge Kommune
- Middelalderen i Køge Kommune
- 1850-1920 i Køge Kommune
- 1920-1970 i Køge Kommune
- 1970-2007 i Køge Kommune
Se alle artikler om Arkæologi 1536-1850
Se alle artikler om 1536-1850
