Under Store Nordiske Krig fandt der d. 4. oktober 1710 en intens ildkamp sted mellem den dansk-norske og svenske flåde. Kampen, der i dag kendes som Slaget i Køge Bugt, er gået over i historien, da det store dansk-norske linjeskib Dannebroge, der blev kommanderet af den norskfødte søofficer Ivar Huitfeldt, eksploderede. Mindst 550 mand omkom i eksplosionen, der er den værste katastrofe i den dansk-norske flådes historie.
Slaget i Køge Bugt
Opslag fra den norske matros Nils Trosners dagbog, hvori han bl.a. beskrev slaget i Køge Bugt. I 1710 var det ellers ganske usædvanligt for en matros at kunne læse og skrive. Som øjenvidne til linjeskibet Dannebroges endeligt skrev han: »Da konde vi se, hvor tøgt at folkene entred ud paa bogspredet. Saa slog flamen udefter og brendte giøsen af. Da faldt folkene i vandet. Siden brende ilden dybere ned og kom saa til krudet. Da sprang hun op i smaa Smuler …«.
Sidetegning til det store linjeskib Dannebroge fra 1691. Tegningen udgør sammen med det tilhørende spanterids den ældste komplette danske konstruktionstegning og den ældste tegning, der er kongeligt approberet.
Optakten
Store Nordiske Krig 1700‑21 var det sidste dansk-norske forsøg på at fravriste Sverige Skåne, Halland og Blekinge, som var blevet tabt under Karl Gustav-krigene 1657‑60. I 1710 gik krigen til lands dårligt. Den 10. marts 1710 havde en dansk hær lidt et katastrofalt nederlag til svenskerne i Slaget ved Helsingborg, hvorefter den dansk-norske flåde havde evakueret tropperne, der måtte trække sig tilbage fra Skåne.
Over sommeren blev flåden flere gange forsøgt indsat som eskorte til russiske troppetransporter på Østersøen, men planerne blev opgivet, da den svenske flåde lå i Karlskrona og udgjorde en permanent trussel. Stod den til søs, kunne den imidlertid udfordres til et afgørende slag om søherredømmet i Østersøen, men intet skete.
Slaget
Den 4. oktober 1710 lå den dansk-norske flåde for svaj i den sydlige del af Køge Bugt. Det var sent på året, så ingen troede længere på, at den svenske flåde ville tage kampen op. Der var ikke sendt rekognosceringsfartøjer ud, så overraskelsen var stor, da svenskerne om morgenen i sydøst blev spottet sejlende i kølvandsorden med en gunstig vind i ryggen og med kurs direkte mod den dansk-norske flåde.
Panikken bredte sig øjeblikkeligt, og nordmanden Nils Trosner, der var matros på fregatten Høyenhald, beretter i sin dagbog, at køjer, kister, kreaturer, svinestier med svin, levende fjerkræ og andet, som ikke hurtigt kunne stuves af vejen, blev smidt over bord for at lette skibene.
I det store kaos, der fulgte, kappede mange af de dansk-norske skibe deres ankertove for hurtigere at komme under sejl. Skibene fandt hver især en tilfældig plads i den eller de slaglinjer, flåden forsøgte at etablere. Der er usikkerhed om flådens kurs, men en nordlig eller nordøstlig kurs blev formentlig valgt for at komme ud midt i Køge Bugt, hvor manøvrerummet var størst.
Det store danske linjeskib Dannebroge, som havde en nordlig opankringsplads, nåede hurtigt frem til den svenske linje og indledte kampen. Med sin snarrådighed på dette tidlige tidspunkt i kampen forhindrede Huitfeldt formentlig, at den svenske flåde kunne udnytte sin fordelagtige position til at gå løs på den udsatte dansk-norske flåde, der knap var kommet under sejl. Den svenske flåde blev vist af og lagde sig på en mere nordøstlig kurs. I den intense ildkamp, der fulgte, blev Dannebroge udsat for bredsider fra de forreste fartøjer i den svenske linje.
Huitfeldt valgte på et tidspunkt at vende og lagde sig på en sydlig kurs. Igen modtog Dannebroge bredside efterbredside fra fem svenske tredækkere. Brand brød nu ud i riggen, og Huitfeldt ankrede op, men i stedet for at forsøge at bekæmpe branden fortsatte han kampen. Ilden fik også fat i agterskibet og bredte sig herfra videre ned i skroget, hvor den efter noget tid nåede til krudtkammeret, der lå under skibets vandlinje. Efteret par timers kamp eksploderede Dannebroge med brag, der kunne høres i København ca. 20 km væk.
Med Huitfeldts hurtige afvisning af den svenske flåde og manøvrer under slaget blev en meget faretruende situation formentlig afværget, men mindst 550 mand omkom, heraf en meget stor del af Kertemindes mandlige befolkning.
Vraget og monumentet
I de følgende år blev der ved hjælp af dykkerklokke foretaget bjergninger i vraget, da skibets mange bronzekanoner udgjorde en stor værdi, idet de kunne støbes om til nye kanoner. Bjergningerne hørte op efter nogle år, men i 1873 blev vraget fundet igen af Em. Z. Svitzer A/S, som også bjergede en række kanoner. Fundet skabte en folkesag om, at der skulle rejses et monument over Ivar Huitfeldts dåd, og i 1886 blev Huitfeldtmonumentet, hvori en række af de bjergede kanoner kom til at indgå, afsløret på Langelinie i København.
Vraget af Dannebroge blev igen glemt, men i 1985 blev det lokaliseret af fritidsdykkere.
Siden er der foretaget flere undersøgelseskampagner på vraget, som bl.a. har kortlagt, at hele agterskibet opløstes ved eksplosionen, mens forskibet blev løftet op og skubbet mere end 20 m frem i vandet, inden det sank til bunds.
I dag ligger Dannebroge som et fortidsminde fra tiden, hvor Danmark-Norge kæmpede med Sverige om herredømmet i Nordeuropa. Vraget ligger på blot 13 m’s dybde og kan derved muligvis være udsat for plyndring. Fundene fra de marinarkæologiske undersøgelser kan opleves på Køge Museum.
Videre læsning
Læs mere om 1536-1850 i Køge Kommune
Se alle artikler om Historie
