Historisk set har kulturlandskabet i Køge Kommune været blandet, hvor dele af området har været agerbrugsdomineret, mens andre dele har været præget af skov. Skovenes udbredelse skal både forstås ud fra det stedvis kuperede terræn og de mange større herregårde, hvor skovdrift ofte blev prioriteret højt. Desuden er landskabet i kommunen i dag præget af byer og mange mindre hobbylandbrug, hvorfra mange pendler på arbejde, mens jorden drives ved siden af.
Kulturlandskabet i Køge Kommune
Arealanvendelsen i procent i Køge Kommune og landet som helhed i 2015 baseret på topografiske kort.
Arealanvendelsen i hhv. 1770 og 2020. Hovedparten af de største skove i 1770 er bevaret i dag. Mindre dele af skovene blev dog ryddet i forbindelse med landbrugsreformerne omkring år 1800 og den efterfølgende intensivering af landbruget, men omvendt kom nye plantageskove til. De bymæssige bebyggelser ligger i overvejende grad på tidligere agerbrugsland. Kortet fra 1770 viser kun købstaden Køge og ikke landsbyerne.
Kulturlandskabets udvikling
Der findes spor fra oldtidens bebyggelse over det meste af kommunen. I middelalderen blev der etableret 15 landsogne i kommunen uden for købstaden Køge. Kulturlandskabet var delt mellem agerbygden, der strakte sig fra Køge og nordpå og ud til Kimmerslev mod vest og ned til Lidemark, mens skov- og overdrevsbygden lå i en ring udenfor fra Borup og ned til Herfølge. Landsbyerne havde trevangsbrug, og i den sydlige del indgik de i vangelag. I skovbygden var der tale om mindre landsbyer. I 1688 var omkring en tredjedel af jorden under dyrkning, mens skoven omkring år 1800 udgjorde ca. 25 %, og vådområder ca. 15 %.
I landsbyen Gammel Køge havde indtil 1571 ligget en sognekirke samt herregården Gammel Køgegård, der kendes fra senmiddelalderen. I 1845 blev den sæde for et stamhus. I Lellinge lå også en herregård, Lellingegård, som i 1200-tallet tilhørte Roskildebispen, og som i 1721 kom under grevskabet Vallø. Svenstrup kendes som herregård fra 1200-tallet og tilhørte i perioder Roskildebispen. I 1844 etableredes med udgangspunkt her et fideikommisgods, som udvidedes i 1873 med Stubberupgård. Ved lensafløsningen fra 1919 udstykkedes fra begge gårde 25 statshusmandsbrug. Spanager var en landsbyherregård med en omskiftelig tilværelse. Den indgik efter 1760 i et stamhus sammen med Giesegård i den nuværende Ringsted Kommune, og i 1923 blev jorden udstykket til 12 statshusmandsbrug og hovedbygningen indrettet til børnehjem for Københavns Kommune. Juellund var også en herregård, samlet af herregårdene Herlufstrup og Jonstrup i Vollerslev Sogn. Den kom ind under Giesegård og blev udstykket i 1922 til 32 brug i huskolonien Rødbylund.
Efter intensiveringen af landbruget efter udskiftningen var knap 75 % af jorden i 1881 under dyrkning, mens skovene fyldte ca. 18 % og vådområder kun ca. 5 %. Omkring 1950 var ca. to tredjedele af jorden under dyrkning, mens skoven fyldte over ca. 20 %.
Landevejen fra København til Køge blev anlagt 1781‑88 og forlænget omkring 1820 til Vordingborg. I 1969 blev Køge Bugt Motorvejen gennem kommunen åbnet, og i 1976 blev motorvejen fra Ølby til Ringsted (Vestmotorvejen) åbnet.
Jernbanen Roskilde-Masnedsund anlagdes i 1870 med station i Køge. Den forlængedes i 1879 til Faxe Ladeplads. I 1917 blev jernbaneforbindelsen direkte til Ringsted etableret, men nedlagdes igen i 1963. Køge fik i 1983 S-togsforbindelse til Solrød og derfra videre til København.
Et mindre fritidsområde med sommerhuse og campingplads blev etableret efter 1950 nord for Regnemark Banke og det store vådområde, hvor der er gravet tørv, hvilket har efterladt mange vandhuller.
Udnyttelsen af landskabet i dag
Køge Kommune rummer et afvekslende kulturlandskab, som er gennemskåret af meget tæt befærdede forbindelseslinjer til Storkøbenhavn og Roskilde mod nord, motorvej og jernbane mod Faxe og Stevns mod syd og ikke mindst den nye højhastighedsjernbane og motorvejen gennem Ringsted Kommune videre mod det vestlige Danmark.
Særligt langs kysten og motorvejsforbindelserne er landskabet tæt bebygget med både beboelse og større industriområder; specielt i Køge, med Region Sjællands nye universitetshospital, en række industrianlæg og havnen med tilhørende gods- og passagerfærgeforbindelse til Bornholm.
Mellem de travle trafikårer og længere væk fra byerne rummer kommunen i øvrigt større flader med land- og skovbrugslandskaber med vidtstrakte, afvekslende morænebakker, åse, ådale, spredt, mindre gårdbebyggelse og en række større gårde og skove.
Selv om infrastruktur og bebyggelse udgør hele 18 % af totalarealet mod ca. 13 % på landsplan, er Køge Kommune set ud fra den arealmæssige fordeling faktisk en land- og skovbrugskommune, idet disse arealanvendelser i alt dækker ca. 78 % af kommunens landflade og dermed lidt mere end landsgennemsnittet. Særligt mod sydvest i Vollerslev, Gørslev og Sædder Sogne dominerer åbent land helt med 70‑80 % af arealanvendelsen, men også i områderne mod nord, lige uden for Køge og Storkøbenhavn, dominerer åbne marker stadig størstedelen af landskabet. Ligeledes findes store skovområder i mosaik med det åbne landbrugsland, fx omkring Borup mod nordvest og centralt mellem Bjæverskov og Herfølge og syd herfor i Vallø Storskov og Gunderup Kohave.
I ådalene findes vådbundsjorde og nogen våd natur. I alt udgør disse dog kun ca. 3 % af totalarealet mod ca. 7 % på landsplan. Et eksempel på dette er områderne omkring Køge Å, der løber ud i havnen, men strækker sig på tværs af motorvejene ind i landet til forbi Bjæverskov. Andre eksempler er moserne ved Regnemark Banke, Kimmerslev og Dalby Søer ved Borup og de omkringliggende betydelige skovarealer.
Tørre naturtyper er derimod meget sparsomme i kommunen og udgør kun 0,2 % af arealet. Dog bemærkes de interessante områder på og langs Køge Ås, der med sit forløb langs Køge Ådal er landets længste og på trods af omfattende grusgravning stadig står markant i landskabet.
Mange mindre fritids- og deltidslandbrug præger Køgeegnen og er ofte bosted for pendlere til Storkøbenhavn, Roskilde, Køge og andre bysamfund langs kommunens mange færdselsårer. Den landbrugsmæssige arealanvendelse er som oftest planteavl, ofte samlet i større rentable enheder gennem forpagtning. Her dyrkes primært korn, men der er også marker med forskellige højværdi- frøafgrøder og vinterraps i sædskiftet, ligesom området er hjemsted for flere gartnerier, travbane, hesteavl osv. Derimod findes ret få græs- og grønfoderarealer, hvilket svarer til, at området næsten ikke rummer kvægbrug og kun få økologiske brug. Derimod er der stadig en vis svineproduktion, men der er kun få større gårde og godser. Vallø Stift ejer fx betydelige arealer med land- og skovbrug, og stiftets fond støtter almennyttige formål som de betydelige landøkonomiske forsøg, som Tureby-Køge og Omegns Landboforening var flagskib for. Nu er denne landboforening fusioneret med andre til større enheder, som dækker Sjælland og Sydhavsøerne.
Videre læsning
Læs mere om natur og landskab i Køge Kommune
Læs også om
- Køge Kommunes geologi
- Køge Kommunes landskaber
- Klima i Køge Kommune
- Skove i Køge Kommune
- Det åbne land i Køge Kommune
- Ferske vande i Køge Kommune
- Kyster i Køge Kommune
- Natur- og landskabsforvaltning i Køge Kommune
Se alle artikler om Kulturlandskaber
