Springfrøen ses i modsætning til de andre brune frøer ofte langt fra vand. Dens farver og pletter varierer en del. Frøen bliver fx mørkere, når det er køligt vejr.
.

Køge Kommune har udarbejdet en naturstrategi for 2018‑22. Desuden har man lavet særlige handleplaner for kommunens to Natura 2000-områder. Den almindelige strategi følges op af årlige naturhandleplaner. Eksempelvis arbejder man med at grave nye vandhuller til padder og oprense eksisterende, og man er også begyndt at frilægge og restaurere vandløb.

Kommunen har særligt fokus på såkaldte ansvarsarter. Det vil sige arter, som er sjældne, fredede eller truede som fx ringplettet gøgeurt, løgurt, springfrø og markfirben. Samtidig har man også sat fokus på invasive arter som rynket rose og kæmpebjørneklo og har iværksat bekæmpelse af disse.

Der findes flere steder tørre overdrev i kommunen, ikke mindst på Køge Ås. Her arbejder man på at pleje områderne med græsning og høslæt, så de ikke vokser til. På den måde sikrer man forekomsten af flere sårbare dyr og planter, som er knyttet til de tørre områder. I den forbindelse har man lavet en særlig indsats for markfirben. Kommunen lægger desuden vægt på at føre tilsyn med overdrevene langs Køge Ås.

Enge og moser har også kommunens bevågenhed. Også her er tilvoksning et problem, og derfor har Køge Kommune igangsat flere projekter, som skal sikre nogle af kommunens større moseområder. Man har fx sørget for græsning i Regnemark Mose. Kommunen klarer indhegning m.m., mens de græssende dyr er privatejede.

Strandengene langs Køge Bugt plejes ved græsning, bl.a. af hensyn til orkidéen ringplettet gøgeurt. Her har man slået vegetationen og organiseret græsning i samarbejde med private lodsejere. På Ølsemagle Revle har man i samarbejde med Naturstyrelsen opgravet rynket rose og udsat græssende får. Ølsemagle Revle omfatter både statsejede og kommunalt ejede arealer.

Da de fleste skove i kommunen ejes af private eller institutioner, har man tilbudt samarbejde med skovejerne om at skabe bedre natur i skovene. Kommunen har arbejdet på at registrere mindre beskyttede naturområder i skovene, fx skovmoser, som er såkaldte § 3-områder, så man i samarbejde med skovejerne kan bevare naturen i disse områder bedst muligt.

I kommunens naturstrategi indgår også naturformidling til borgerne og mulighed for naturoplevelser, fx har man i forbindelse med planerne for restaurering af Ejby Mose arbejdet på at få et stiforløb omkring mosen. Man har også arbejdet med at informere de mange besøgende på Køge Sydstrand om problemerne med løse hunde i netop dette område.

Naturbeskyttelse, fredninger og Natura 2000

Der er siden 1952 gennemført fredning af fire større områder inden for kommunen. De ældste fredninger omkring Gammel Køgegård og Gammel Lellingegård sikrer de landskabelige herlighedsværdier, men tager ikke stilling til naturpleje og adgangsforhold. De nyere fredninger af Vittenbjerggård og Regnemark Mose indeholder bestemmelser om beskyttelse, pleje og offentlighedens adgang. Ud over disse større fredninger er der også flere mindre fredninger i kommunen.

Gammel Køgegårds jorder omkranser byen, og ligegyldigt hvilken vej byen ekspanderer, berører den hovedgårdsjorderne. I 1957 havde kommunen udarbejdet sin første byudviklingsplan. Planen førte til en strid mellem godset og kommunen, fordi kommunen ønskede at bebygge nogle af godsets perifere områder. Det kom til et kompromis i 1965, hvor godset afhændede arealer nær byen, og resten af godsets arealer blev fredet.

I 1999 blev der oprettet et vildtreservat, der omfattede laguneområderne, revlerne samt farvandet øst for disse. Området er en vigtig yngle- og rasteplads for vandfugle. I Køge Kommune er der to større Natura 2000-områder: Ølsemagle Revle og Køge Å.

Springfrøen – en tidlig forårsbebuder

Springfrøen er forårsbebuderen blandt de danske padder. Allerede på en mild nat i slutningen af februar kan de første springfrøer findes på vej til vandhullerne. Springfrøen er den mindste af de såkaldte ægte frøer i Danmark.

Den kan kendes fra de to andre brune frøer (butsnudet og spidssnudet frø) på sit elegante udseende. Springfrøen har en slank krop og lange bagben. Ved hvert af bagfodens tåled sidder små lyserøde knuder, der som »pigsko« giver et godt afsæt. Springfrøen er i stand til at springe op til 2 m. Hovedet og snuden er mere langstrakt end hos de andre frøer, og trommehinden er på størrelse med øjet. Huden er glat og oftest ensfarvet brun. Frøen ligner et vissent blad, og uden for yngletiden opholder den sig da også mest i skove.

Springfrøen yngler overvejende i mindre og lysåbne vandhuller. Hannerne sidder på bunden af vandhullet og kalder på hunnerne. Parringen sker i vandet. Hver hun lægger en ægklump, der er fæstnet til en plantestængel eller en gren. Springfrøen er overvejende en sydlig art, der når sin nordgrænse i Danmark og Sydsverige. Den største nordeuropæiske forekomst af springfrøer findes på de danske øer, oftest kystnært. Her kan man bl.a. finde den på det sydlige Sjælland. Springfrøen har en stor bestand i Køge Kommune.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Køge Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Natur- og landskabsforvaltning