Udsigt over København. Af . Begrænset anvendelse

Københavns Kommune

Københavns Kommune

.

Københavns Kommunes logo

.

Ved Dyssebroen mellem Christiania og Amager spejler træerne deres gulgrønne efterårsløv i Stadsgravens blanke vand. Og var det ikke for Vor Frelsers Kirkes karakteristiske tårn, som rejser sig over trækronerne i baggrunden, ville det være let at glemme, at man befinder sig midt i storbyen. Med sine talrige parker og naturområder er København da også en ret grøn kommune, og i en analyse, som blev gennemført i 2017 i forbindelse med projektet Biodiversitet Nu, opnåede hovedstaden en imponerende 42.-plads blandt de af landets 98 kommuner med den største naturkapital.

.

Artikelstart

Østligst på Sjælland og med en 120 km lang kystlinje ud mod Øresund ligger Københavns Kommune. Kommunen er befolkningsmæssigt landets største og er Danmarks hovedstad med sæde for regeringen samt for den øverste domstol, øverste anklagemyndighed, øverste politimyndighed og den øverste militære ledelse af Forsvaret.

Faktaboks

Areal
86,4 km²
Højeste punkt
41,7 m.o.h.
Kystlinje
120 km
Region
Hovedstaden
Stift
København
Provsti
Vor Frue-Vesterbro, Valby-Vanløse, Amagerbro, Bispebjerg-Brønshøj, Holmens og Østerbro samt Nørrebro
Antal sogne
57 (inkl. Sankt Petri Tyske Menighed)
Befolkningsudvikling
768.105 personer (1950), 498.850 personer (1980), 632.340 personer (2020)
Befolkningstæthed i kommunen
7.319 personer/km² (2020)
Befolkningstæthed i Danmark
135 personer/km² (2020)
Gennemsnitsalder i kommunen
36 år (2020)
Gennemsnitsalder i Danmark
41,8 år (2020)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
290.845 kr. (2018)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
284.229 kr. (2018)
Hjemmeside

www.kk.dk

Bynavnet København har angivet forskellige områder over tid, og også i dag benyttes det til at angive forskellige udstrækninger, alt efter hvilken sammenhæng navnet anvendes i. Bynavnet fulgte med de gradvise udvidelser af byområdet, men det bliver dog også af mange anvendt til kun at angive tidligere stadier af København. En person, der bor i fx Husum, kan i én kontekst sige, at hun tager ind til København, i betydningen Indre By, mens hun i andre kontekster præsenterer sig selv som bosiddende i København. Politikere og journalister vil typisk bruge København i betydningen det område, som Københavns Kommune dækker, mens geografer ofte bruger bynavnet til at angive den sammenhængende bebyggelse, inkl. flere af nabokommunerne. I Trap Danmark angiver København det samme område, som dækkes af Københavns Kommune, medmindre andet specificeres nærmere. Middelalderbyen dækker det bebyggede område inden for voldene. Betegnelsen Hovedstadsområdet, som bl.a. anvendes af Danmarks Statistik ved opgørelser af befolkningstal, omfatter hele den sammenhængende bebyggelse i både Københavns Kommune og en række af de omkringliggende kommuner. Når du i Trap Danmark møder betegnelsen »hovedstaden«, må det derfor ikke forveksles med Hovedstadsområdet.

Københavns placering ud til Øresund har op igennem tiden været årsag til dens status som økonomisk og strategisk magtfaktor.

Mens adgangen til havet havde afgørende betydning for byens økonomiske fremgang, var det i høj grad militære hensyn, der indtil demarkationslinjens gradvise ophævelse fra 1852 kom til at definere dens areal og befolkningsudvikling: Først herefter blev det muligt at bygge i langt større omfang foran byens befæstning, hvor der havde været stramme reguleringer af hensyn til forsvaret.

Fra midten af 1800-tallet voksede Københavns industri frem. En vigtig nøgle til, at industrien kunne blomstre, var den forbedrede infrastruktur med bl.a. landets første jernbaneforbindelse, som blev anlagt i 1847 på strækningen København-Roskilde. En anden var havnens udbygning.

København var en udpræget industriby frem til 1960’erne. Københavns betydelige industri og det store antal arbejdere i byen har også været med til at tegne dens politiske landskab. Siden 1938, hvor kommunen har haft en overborgmester i spidsen, har posten været beklædt af en socialdemokrat, og bystyret har langt overvejende været rødt.

Fra 1970’erne og i de efterfølgende ca. 20 år forvandledes vækst imidlertid til stagnation. Mange virksomheder lukkede eller flyttede ud af kommunen, ligesom mange københavnere flyttede til omegnskommunerne, hvor parcelhuse med plads, lys og luft lokkede. I kommunalt regi iværksattes tiltag for at forbedre og forøge boligmassen, hvilket resulterede i både nybyggede almennyttige boliger og renovering af ældre huse. Mange af de forladte industri- og forsyningsbygninger samt militære anlæg har efterhånden fundet ny anvendelse i ombygget form som boliger og kontorer samt kultur- og uddannelsesinstitutioner.

Blandt andet for at vende kommunens økonomiske og befolkningsmæssige nedgang blev det i første halvdel af 1990’erne besluttet at igangsætte en række store infrastrukturprojekter. Tiltagene fulgtes tæt af en massiv byudvikling. Med landets gradvise overgang fra industri- til videnssamfund har hovedstaden spillet og spiller fortsat en afgørende rolle. Og mens kommunen i 1994 var tæt på at gå fallit, viser budgettet for 2020, at den i højeste grad er blevet økonomisk bæredygtig igen. Beskæftigelsen er dobbelt så stor som i landets næststørste kommune, Aarhus, og store institutioner som fx Københavns Universitet, Rigshospitalet, Det Kgl. Bibliotek og DR Byen er med til at tegne byens profil uddannelses- og arbejdspladsmæssigt.

Dertil kommer byens attraktive kulturliv, der tæller de gamle og traditionsrige kulturinstitutioner såvel som et stort vækstlag.

Ganske som tidligere spiller kommunens geografiske placering en vigtig rolle. Nu er det dog i mindre grad kystlinjen, som har betydning, og i højere grad kommunens placering centralt i Nordeuropa med bl.a. Øresundsforbindelsen og med Københavns Lufthavn i nabokommunen Tårnby som brohoved til resten af verden, som er med til, at København kan gøre sig gældende i den internationale storbykonkurrence. Den tætte bebyggelse levner ikke megen plads til natur som for en stor dels vedkommende er knyttet til parkerne. Dertil kommer flere områder, der er opstået ved inddæmning eller ved opfyldning.

Mens fortællingen om København fra begyndelsen af 00’erne således er domineret af optimisme og økonomisk opsving, er der dog samtidig en bagside af medaljen. Kommunen har haft held til at vende udviklingen med det faldende befolkningstal. Men med ejerboligernes kvadratmeterpriser, som er steget med 70 % i perioden 2012-18, kan man med rette stille spørgsmålet: Hvem skal byen være for? Herlighedsværdien er i høj grad forøget, men eksempelvis de studerende har i stigende grad svært ved at finde en bolig, de har råd til. Kommunens fremtidsvisioner i Kommuneplan 2019 tager højde for dette dilemma, idet målet for byudviklingen bl.a. er, at 25 % af de nye boliger skal være almene, og at der skal opføres 12.000 nye ungdomsboliger. Samtidig ønsker man at skabe rammer for en varieret befolkningssammensætning gennem boliger af vekslende størrelse, som kan tilgodese forskellige behov. Samme kommuneplan sætter fortsat fokus på byens grønne profil, som ønskes styrket bl.a. ved at mindske den omfattende privatbilisme i byen og tilsvarende udbygge den kollektive transport.

Natur og landskab

Den store Bispebjerg Kirkegård, der ligger mellem Grundtvigs Kirke i øst og Utterslev Mose i vest, er et markant grønt rum i bydelen.

.

For at holde landskabet åbent og bidrage til bekæmpelsen af invasive plantearter som kæmpebjørneklo, canadisk gyldenris og japanpileurt blev der udsat får på Sydhavnstippen i 2009. Fårene var en succes, både i bekæmpelsen af de uønskede planter og blandt publikum, og i 2018 fik de selskab af fem alpakaer, som blev sluppet løs på nordfolden. Driften af de græssende dyr varetages af Tippen Fårelaug og Børnenes Dyremark.

.

København er landets folkerigeste kommune og tilsvarende tæt bebygget. Naturen har dog også fået plads, og kommunen rummer flere store naturområder som Utterslev Mose, Amager Fælled og det nordlige Kalvebod Fælled. Dertil kommer parkerne, kirkegårdene og andre grønne arealer. Samlet set giver det 2,4 ha kommunale grønne områder for hver af hovedstadens 1.000 indbyggere.

Den tætte bebyggelse levner dog ikke megen plads til skov. Det træbevoksede areal udgør blot 166 ha, hvilket svarer til knap 2 % af kommunens areal. Egentlig skov findes hovedsagelig som tilgroningsskov på Amager og Kalvebod Fælleder, mens resten af det træbevoksede areal udgøres af mere parkagtige beplantninger i bl.a. de grønne kiler, på kirkegårdene og i parkerne.

Det åbne lands natur er bedre repræsenteret, og i 2013 blev der iht. Naturbeskyttelseslovens § 3 registreret i alt 172 beskyttede enge, moser, overdrev, strandenge og søer. Tilsammen dækker de et areal på 814 ha, hvilket svarer til 9,4 % af kommunens areal. Med 313 ha udgør strandengene den største andel og ligger udelukkende på Kalvebod Fælled, mens de i alt 114 ha overdrev findes på Amager Fælled og Sydhavnstippen samt i Amager Strandpark. Ferske enge og moser dækker hhv. 66 og 68 ha. De største sammenhængende engarealer findes på Damhusengen og Kalvebod Fælled, mens moserne bl.a. ligger i Kagsmose og Utterslev Mose samt på Amager og Kalvebod Fælleder. Københavns Indre Søer (»Søerne«), søerne i Utterslev Mose, Damhus Sø og Emdrup Sø udgør kommunens største søer. Dertil kommer parkernes småsøer samt de lavvandede søer på Amager og Kalvebod Fælleder, der giver kommunen et samlet søareal på 253 ha.

I sammenligning med andre større byer i Danmark skiller København sig ud, ved at næsten alle parker og naturområder i kommunen er fredede. Det drejer sig om i alt 55 fredninger, hvoraf de største omfatter kyststrækningen ved Kalveboderne, Utterslev Mose, Vestvolden, Damhus Sø og Damhusengen, Københavns Indre Søer, Valbyparken og Amager Strandpark.

Kalveboderne og Nordre Klapper på Kalvebod Fælled er også beskyttet af EU’s fuglebeskyttelses- og habitatdirektiver og indgår i Natura 2000-området Vestamager og havet syd for. Derudover huser kommunen bestande af truede arter som grønbroget tudse, spidssnudet frø og stor vandsalamander samt seks arter af flagermus. De er alle opført på habitatdirektivets bilag IV, hvilket bl.a. betyder, at kommunen er forpligtet til at beskytte paddernes ynglevandhuller og flagermusenes dagskjul og overvintringspladser (fx hule træer).

For at sikre, at København udvikler sig til en grøn og klimatilpasset by, har Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning udarbejdet strategien Bynatur i København 2015‑2025 samt en strategi for biologisk mangfoldighed. Strategierne har to overordnede visioner: at skabe mere natur og at øge kvaliteten af de eksisterende naturområder i København. De to visioner skal realiseres gennem ca. 30 indsatser, der bl.a. omfatter plantning af 100.000 træer, skybrudsplanlægning og partnerskaber med private grundejere.

Læs videre om

Historie

Braun og Hogenbergs prospekt over København set fra Vesterbro fra 1587 er det ældste prospekt fra København. Bindingsværksgården foran Sankt Jørgens Sø (tv. i billedet) menes at være Sankt Jørgens Gård, som var blevet oprettet uden for byen i 1200-tallet for at isolere spedalske. Byens rettersted ses th. i billedet.

.
Tidslinje over oldtiden i Københavns Kommune
Af .
Tidslinje over middelalderen i Københavns Kommune

Rensdyrgevir fra yngre Hamburgkultur (ca. 12.500-ca. 12.000 f.Kr.) fundet ved Bispeengen, kulstof 14-dateret til ca. 12.500- ca. 11.500 f. Kr. Fundstedet på grænsen til Frederiksberg Kommune var tidligere et vådområde, hvor Lygte Å og Grøndals Å løb sammen. Rensdyrgeviret har tydelige spor af, at en tundrajæger har afskåret det korte, nederste stykke af geviret, som var attraktivt til fremstilling af jagtredskaber.

.

De ældste spor af menneskelig aktivitet i Københavns Kommune er mere end 14.000 år gamle og er efterladt af rensdyrjægere. I de følgende årtusinder kom jægerne også i området og efterlod sig spor i form af bopladser og jagtredskaber. Fra yngre stenalder er der gjort offerfund, og periodens bopladser er også blevet lokaliseret. Der er kun gjort få fund fra bronzealderen. Flere af landsbyernes stednavne indikerer, at de blev etableret i jernalderen og vikingetiden. Ved indgangen til middelalderen var der således formentlig en række landsbyer i det nuværende kommuneområde.

Den middelalderby, der skød frem derefter, gik fra den nuværende Rådhusplads til Højbro Plads. Omkring 1160 skænkede kong Valdemar den Store byen til biskop Absalon. Han byggede fra 1167 en borg på det nuværende Slotsholmen. København havde en god, strategisk beliggenhed ved Øresund.

Byen oplevede hurtigt kraftig vækst. I begyndelsen af 1200-tallet. Under en krig med hansestæderne 1368‑70 blev byen og Absalons borg ødelagt, hvorefter Københavns Slot blev opført oven på ruinerne af den tidligere borg.

København blev belejret 1523‑24, hvor københavnerne stod på Christian 2.s side i dennes borgerkrig mod Frederik 1. 1535‑36 blev byen atter belejret, denne gang af Christian 3., som indtog byen, efter at der var udbrudt en voldsom hungersnød i byen.

Under Christian 4. blev der gennemført en række ambitiøse byggearbejder, som skulle gøre København til en prægtig renæssanceby.

Svenskerne belejrede København 1658‑60 og forsøgte uden held at storme byen i februar 1659.

Enevælden indførtes 1660/61 under Frederik 3., hvorefter København skulle være residensby med den pragt og de nye institutioner, der fulgte med.

Under Frederik 5. blev bydelen Frederiksstaden planlagt i midten af 1700-tallet. Store dele af København blev ødelagt under de store brande i hhv. 1728 og 1795, og i 1807 blev byen udsat for et ødelæggende bombardement af engelske styrker.

København fik sin første jernbaneforbindelse i 1847, som førte til Roskilde. I 1850’erne besluttede man at afvikle det byggeforbud, der hidtil havde klemt byen inde bag dens volde.

København blev i stadig højere grad en industriby med en stor arbejderbefolkning. Københavns Havn havde stor betydning som eksport- og importhavn, ikke mindst efter anlæggelsen af Frihavnen i 1890’erne. Københavns Kommune blev arealmæssigt meget større i årene 1901‑02, hvor en række af de tilstødende sognekommuner rundt om København blev indlemmet og åbnede nye muligheder for kommunens vækst.

Politisk fik Socialdemokratiet flertal på Københavns Rådhus allerede i 1917 og har siden domineret den politiske ledelse af kommunen. Dette er bl.a. kommet til udtryk i storstilede boligprojekter fra 1960’erne. Fra 1980’erne begyndte man at gennemføre mere nænsomme byfornyelser i stedet for gennemgribende saneringer.

I den sidste del af 1900-tallet begyndte kommunens befolkningstal at falde. Fra 1990’erne begyndte man at udlægge et nyt kvarter på Amager Fælled, Ørestad, og samtidig anlagdes en metro. I år 2000 var København blevet den førende by i et integreret Øresundsområde, og befolkningsnedgangen var blevet vendt til vækst.

Læs videre om

Bydele

Neonreklamerne på de første bygninger langs Sortedam Dossering op mod Dronning Louises Bro er med tiden blevet ikoniske symboler for Nørrebro.

.

Den nuværende bydelsopdeling stammer fra 2007, da 15 bydele blev slået sammen til ti. De ti bydele repræsenterer den opdeling, der kommer storbyens traditioner og identitetsmønstre nærmest, og det er den, der ligger til grund for Trap Danmarks beskrivelse af de enkelte bydele.

Byens territorium er vokset til stadighed og to gange i vældige ryk, der hver gang tredoblede arealet. Det første fandt sted i Christian 4.s regeringstid, da Christianshavn blev anlagt. Det andet store ryk foretog kommunen ved i 1901‑02 at indlemme Brønshøj-Rødovre, Hvidovre og Sundbyerne Sognekommuner. Dermed blev arealet ca. tredoblet, og kommunen fik i store træk det omfang – og de bydele – vi kender i dag. Senere udvidelser skyldes hovedsagelig inddæmningen af Vestamager og landindvinding i Nordhavnen, ved Amagers nordspids og i Sydhavnen.

Flest indbyggere har Nørrebro, som er mindst i areal, mens Vanløse, som er den bydel, der har færrest indbyggere, kun har halvt så mange.

Københavnerne kender deres postnummer og har i nogle tilfælde en identitet eller i hvert fald en interesse i at tilhøre et bestemt postdistrikt. Men postdistrikterne falder ikke sammen med bydelene. Ikke alle københavnere er bevidste om deres bydelstilhørsforhold, og færre føler sig rodfæstet i en bestemt bydel. Brokvartererne er basis for en vis lokalpatriotisme, som dog ikke helt respekterer bydelsgrænserne. Amagerdelen af Københavns Kommune er fx opdelt i to bydele langs Amagerbrogade.

Hvad der i høj grad er med til at tegne de ti bydeles særegne identiteter, er dels det kulturelle liv, dels de lokale foreninger.

Læs videre om

Kultur

Copenhagen Pride er arrangeret af en forening med samme navn. Foreningen er støttet af Københavns og Frederiksberg Kommuner og sponsoreret af en række firmaer, bl.a. Coca-Cola, TDC, 7-Eleven og Netto. Foto fra 2019.

.

I forlængelse af Madonnafremstillinger siden middelalderen malede Henry Heerup i anledning af sin søn Oles fødsel sin Vanløse-Madonna i 1934. Den naivistiske stil sammen med den stærke traditionsbevidsthed skaber en overbevisende fortælling om livets mirakler.

.

Flere kunstnere eksperimenterede i perioden 1883-91 på Johan Wallmanns keramikværksted i Utterslev, heriblandt Joakim Skovgaard, der i 1888 fremstillede denne lågkrukke i glaseret keramik med en modelleret vaskekone og plantemotiver.

.

Den klassicistiske Frederiks Kirke, ofte kaldet Marmorkirken, set fra øst. Det lyse norske marmor og den grønne kuppel er et spektakulært syn i solskin. Samtidig giver den tillukkede bygning beskueren en forventning om, at dens indre er mørkt og dystert. Heldigvis gøres forventningen til skamme, når man træder ind i kirken og mødes af et højt og lysfyldt kirkerum.

.

København er Danmarks kulturelle centrum. Her ligger en lang række af de store landsdækkende kulturinstitutioner, bl.a. Nationalmuseet, Det Kongelige Teater, DR, Rigsarkivet, Statens Naturhistoriske Museum, Det Kgl. Bibliotek og Statens Museum for Kunst (SMK).

Flere af museernes genstandssamlinger har rødder tilbage til 1600-tallet. Det gælder Zoologisk Museum og Geologisk Museum, der bl.a. bygger på rariteter indsamlet af videnskabsmanden Ole Worm, der i 1621 også blev leder af Botanisk Have. De tre besøgssteder udgør i dag Statens Naturhistoriske Museum. Efter Worms død indgik samlingen i Det Kongelige Kunstkammer.

Også Nationalmuseet og SMK rummer dele fra Det Kongelige Kunstkammer. Da kunstkammeret blev opløst i 1800-tallets første halvdel, blev bl.a. de nordiske oldsager indlemmet i det daværende Oldnordisk Museum, det senere Nationalmuseum. Men SMK var ikke det første kunstmuseum, der slog dørene op i hovedstaden. Den ære tilfaldt Thorvaldsens Museum, der åbnede den første museumsbygning i Danmark i 1848. Først i slutningen af 1800-tallet blev de store nationale museumsinstitutioner med de imposante museumsbygninger etableret. Det skete på et tidspunkt, hvor København var ved at bryde ud af sine snævre rammer inden for voldene. Således placeredes mange af dem på det gamle voldterræn, bl.a. SMK og Ny Carlsberg Glyptotek. Da Det Kongelige Danske Kunstakademi siden 1754 havde uddannet kunstnere, var der masser af dansk kunst til at fylde museerne og kunsthallerne.

Teaterlivet blomstrede også med åbningen af Komediehuset på Kongens Nytorv i 1748. I 1874 blev det erstattet af Det Kongelige Teaters Gamle Scene, der rykkede ind i en bygning tegnet af Vilhelm Dahlerup og Ove Petersen, og landet havde fået en nationalscene, der både kunne videreføre de klassiske traditioner og udvikle den samtidige scenekunst. Indtil 2005 var opera, ballet og skuespil samlet her, men med åbningen af Operaen på Holmen og tre år senere Skuespilhuset på Kvæsthusbroen blev kunstarterne delt. Privatteatre og mere folkelige teatre var også skudt op i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, bl.a. Folketeatret, Nørrebro Teater og Det Ny Teater, der alle stadig eksisterer. Hertil kom forlystelseshaven Tivoli, som i dag er Danmarks mest besøgte attraktion.

H.C. Lumbye var Tivolis første musikdirektør, og han var blandt de komponister, der gjorde sig gældende i 1800-tallets København sammen med bl.a. C.E.F. Weyse, Friedrich Kuhlau og Niels W. Gade. Men allerede i middelalderen havde musiklivet slået rødder med grundlæggelsen af Det Kongelige Kapel i 1448. Musikken var længe centreret omkring hoffet og kirkerne, hvor Hans Adolph Brorsons og senere N.F.S. Grundtvigs salmer prægede kirkesangen. Carl Nielsen var fra begyndelsen af 1900-tallet tilknyttet flere københavnske musikinstitutioner. Fra 1920’erne begyndte jazzen at sætte sit præg på byen, og i 1959 åbnede Jazzhus Montmartre. Rockorkestre som Steppeulvene, Savage Rose og Gasolin’ satte fra slutningen af 1960’erne strøm til byens lyd, og i dag danner bl.a. VEGA, DR Koncerthuset, Operaen og Pumpehuset ramme om byens koncertliv. Copenhagen Jazz Festival udbyder hver sommer omkring 1.000 koncerter.

Også de mange kulturhistoriske museer i kommunen tilbyder oplevelser. Af de 26 kulturhistoriske museer med 38 besøgssteder er Københavns Museum et af de væsentligste. Museet har ansvar for både de arkæologiske udgravninger og registreringer såvel som de kulturhistoriske områder vedrørende nyere tid i kommunen. Arbejdermuseet, Dansk Jødisk Museum og Kongernes Samling er statsanerkendte museer med ansvar for hver deres særområde.

Landets hukommelse i form af nationale biblioteker og arkiver findes også i København. Allerede i 1482 blev Universitetsbiblioteket grundlagt og i 1648 Det Kgl. Bibliotek; i 2005 blev de lagt sammen. I 1999 fik Det Kgl. Bibliotek en ny tilbygning ved havnefronten, Den Sorte Diamant. I Rigsarkivet, der indsamler og opbevarer historiske kilder, findes mere end 800 års danmarkshistorie. Københavns Stadsarkiv, som har rødder tilbage til middelalderen og siden 1903 har ligget på Københavns Rådhus, indsamler materiale fra hele kommunen; i dag mest elektroniske arkivalier. Københavns Biblioteker består af 20 biblioteker fordelt i alle bydele og med hovedbiblioteket i Krystalgade i Indre By.

I Krystalgade ligger også et af byens mange trossamfund, Det Jødiske Samfund i Danmark, hvis synagoge blev opført her i årene 1830‑33. Det er det ældste ikke-kristne trossamfund i kommunen, og selv om Grundloven i 1849 gav religionsfrihed, var det først fra 1960’erne, at de ikke-kristne trossamfund for alvor blomstrede. I 1970’erne blev de første muslimske trossamfund stiftet, og i hhv. 2014 og 2015 kunne to nye moskébyggerier indvies, hhv. den sunnimuslimske moské på Nørrebro og den shiamuslimske moské i Bispebjerg. Året efter blev Mariam Moskeen, der er ledet af kvindelige imamer, indviet på Købmagergade i Indre By.

Københavns Kommune har landets laveste medlemsprocent af folkekirken. En del af de nyere kirker i kommunens brokvarterer er bygget af Kirkefondet, der blev stiftet i 1896, og bag Kirkefondet stod især Indre Mission, men også enkelte grundtvigianere. For sidstnævntes vedkommende var Vartov det primære mødested, og her var N.F.S. Grundtvig præst fra 1839 og til sin død i 1872.

Med Indre Mission og dens søskendebevægelser, fx KFUM, Blå Kors og Kirkens Korshær, blev en lang række sociale initiativer lanceret fra begyndelsen af 1900-tallet og frem. Flere eksisterer den dag i dag, fx Mændenes Hjem på Vesterbro, samtaletjenesten Sct. Nicolai Tjenesten og varmestuen Mariatjenesten. Også en lang række landsdækkende organisationer, der hjælper socialt udsatte, har hovedsæde i København, bl.a. Røde Kors og Mødrehjælpen.

Kommunen driver fire frivillighedscentre, mens de kommunale kulturhuse er lagt sammen med biblioteker og idrætsfaciliteter i fire store klynger: Kultur N, Ø, V og S. Desuden findes en række kulturhuse, der omfatter de øvrige dele af rigsfællesskabet, bl.a. Det Grønlandske Hus, Det Færøske Hus og Nordatlantens Brygge.

Af de tre slotte i København er Rosenborg ældst, og dets ydre står stort set som i 1630’erne. Det nuværende residensslot Amalienborg blev opført fra 1749 efter tegninger af Niels Eigtved og står som Danmarks fineste rokokokompleks med Jacques-François-Joseph Salys rytterstatue af Frederik 5. i midten, omgivet af fire ens palæer. Christian 9.’s Palæ bebos i dag af Margrethe 2., mens kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i 2010 flyttede ind i Frederik 8.’s Palæ. Inden Amalienborg blev kongefamiliens hjem, var Christiansborg residensslot. Det oprindelige slot blev påbegyndt i 1733, men både dette og efterfølgeren brændte, og det Christiansborg, som i dag huser Folketinget, Højesteret og Statsministeriet, blev opført 1907‑28.

Fodboldklubben F.C. København (FCK) samler københavnerne. Klubben har hjemmebane i Parken på Østerbro og er landets mest vindende fodboldklub. Sparta Atletik & Motion står bl.a. bag store løb som Copenhagen Marathon og DHL Stafetten.

København er Danmarks førende medieby, og de landsdækkende dagblade og DR ligger her. Ældst er Berlingske, der udkom første gang i 1749 og siden 1765 har ligget i Pilestræde i Indre By. Politiken kunne første gang læses i 1884 og har siden 1912 holdt til på Rådhuspladsen. JP/Politikens Hus rummer også Ekstra Bladet og Jyllands-Postens hovedstadsredaktion. Mindre dagblade som Information, Kristeligt Dagblad og Børsen samt en lang række magasiner og fagblade hører også hjemme i København. DR, der blev oprettet som Statsradiofonien i 1925, flyttede fra 2006 ind i DR Byen i Ørestad.

Ikke bare journalister, men også en lang række forfattere har beskrevet København. Saxo var en af de første, der fortalte om byen i Gesta Danorum fra slutningen af 1100-tallet. Med grundlæggelsen af Gyldendal i 1770 og et blomstrende teaterliv voksede et litterært åndsliv frem. For bl.a. Johan Ludvig Heiberg, H.C. Andersen og Søren Kierkegaard blev byen København et nøgletema i 1800-tallet. Også for Herman Bang var byen omdrejningspunkt i såvel journalistik som kunst, bl.a. i Stuk (1887). Senere skildrede Tom Kristensen og Knud Sønderby den moderne storby med de mange muligheder, mens forfattere som Tove Ditlevsen og Harald Herdal fortalte om skyggesiderne. Spændingen mellem ord og by var et tema for de markante digtere, der slog igennem i 1980’erne, bl.a. Søren Ulrik Thomsen med City slang (1981). København vedbliver at fascinere, og senest har bl.a. Jan Sonnergaard, Katrine Marie Guldager og Kaspar Colling Nielsen skildret byen.

Læs videre om

Samfund og erhverv

Kort over Københavns bydele.

.

Fra det 75 m høje Mærsk Tårnet nyder en studerende udsigten over byen og Sortedams Sø. Tårnet, der er en del af Panum-komplekset og benyttes af Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet, er tegnet af C.F. Møller Architects med Bygningsstyrelsen som bygherre og er bl.a. indrettet med undervisningslokaler, kantine og biomedicinske forskningslaboratorier. Opførelsen og indretning af bygningen kostede 1,5 mia. kr.

.

Adressen Jagtvej 69 er kendt af de fleste københavnere, til trods for at den har været et hul i husrækken siden 2007, hvor Ungdomshuset blev ryddet og siden revet ned. Et nyt Ungdomshus blev taget i brug på Dortheavej, mens det fortsat er uvist, hvad der skal ske med grunden på Jagtvej.

.

Den 400 m lange træbrygge Sandkaj Brygge blev etableret i 2017. Sandkaj var den første færdigbyggede del af det nye Nordhavn.

.

Københavns Kommune har særstatus som landets hovedstadskommune, hvor konge- og regeringsmagten samt størstedelen af den statslige administration hører til. Desuden er det den kommune, der har landets højeste indbyggertal. Den er landets vigtigste turistmagnet, centrum for finansverdenen og de store organisationer og rummer landets største forsknings- og uddannelsesinstitutioner.

Siden årtusindskiftet har kommunen gennemlevet en stærk udvikling med en stor stigning i befolkningstallet og såvel økonomisk som social fremgang. Det står i skarp kontrast til den langvarige tilbagegang, der i 1970’erne og -80’erne prægede hovedstadskommunen.

I første del af 1990’erne blev det besluttet at igangsætte en række store infrastrukturprojekter med en fast forbindelse over Øresund og en københavnsk metro som de største tiltag. Samtidig begunstigede hele den erhvervsmæssige udvikling igen storbyer som København. Store dele af efterkrigstiden havde været præget af, at virksomheder – især større industrier – flyttede fra kommunen. Omkring årtusindskiftet medvirkede udviklingen i service- og videnssamfundet til, at der igen kom flere arbejdspladser til den store by med de mange forskningsinstitutioner og udviklingsmiljøer samt den veluddannede arbejdskraft og det attraktive kulturliv.

Når København markedsføres internationalt, er det sjældent med fremhævelse af de kommunale grænser. Et eksempel er det erhvervspolitiske samarbejde Greater Copenhagen, der omfatter 85 kommuner på Sjælland samt i Skåne og Halland. Det er en international markedsføring af et område med over 4 mio. indbyggere, hvor København er den centrale metropol. Blandt det, der fremhæves internationalt, er regionens effektive arbejdsmarked og den stærke infrastruktur trafikalt og digitalt samt de store grupper af virksomheder og forskningsinstitutioner inden for vigtige vækstområder.

Opgørelser fra INSEAD Business School (senest fra 2020) placerer København som den by i den nordvestlige del af Europa, der er bedst til at tiltrække, fastholde og udvikle talent. Dermed er København på det område foran byer som Stockholm, Oslo, Hamburg og Amsterdam.

Selv om det storkøbenhavnske område ofte udefra ses som en erhvervsmæssig og trafikal helhed, har det ingen stærke fælles politiske organer. Region Hovedstaden har således sine primære overordnede planlægningsmæssige funktioner inden for sundhedsvæsenet. Dermed er det i høj grad op til de storkøbenhavnske kommuner at samarbejde og finde fælles løsninger sammen med staten på de fleste andre områder.

Planlægningsmæssigt er udfordringerne i Københavns Kommune komplekse. Ud over det afgørende samspil med andre kommuner og med staten om den samlede udvikling er der mange andre centrale aktører med egne krav og dagsordener rækkende fra store virksomheder og de vigtigste investorer i byggeri og udviklingsprojekter til de store uddannelses- og forskningsinstitutioner samt oplevelseserhverv og transportsektoren. Uanset område stilles der krav til kommunen fra mange forskellige sider.

Når det gælder klima- og miljøpolitikken, har kommunen en målsætning om at være CO2-neutral fra 2025, ligesom bedre luftkvalitet gennem mere bæredygtig transport (herunder cykling) fremhæves som en central prioritet.

Den samlede retning er senest sammenfattet i »Københavns Kommuneplan 2019 – Verdensby med ansvar«, der blev vedtaget i Borgerrepræsentationen i februar 2020. Planen forudser en fortsat vækst i Københavns Kommune i 2020’erne og beskriver derfor, hvordan den udvikling bedst kan lykkes gennem udbygning af nye boligområder og rettidig planlægning af bl.a. vuggestuer, børnehaver og skoler.

Den økonomiske fremgang har været medvirkende til en markant reduktion i de sociale problemer i Københavns Kommune i løbet af 2010’erne. Det gælder for alle de københavnske bydele, men der er stadig meget store forskelle på bydelene indbyrdes og inden for bydelene: I de fattigste sogne i Brønshøj-Husum og på Nørrebro har indkomstfremgangen i 2010’erne således været langt mindre end i de rigeste sogne på Østerbro og i Indre By. Samtidig har kommunen fortsat en række større boligområder på regeringens såkaldte ghettoliste.

Siden Københavns Kommune fik sin første overborgmester i 1938, har posten været beklædt af en socialdemokrat. Det er sket med opbakning fra skiftende flertal i Borgerrepræsentationen, hvor Socialdemokratiet i efterkrigstiden har været det største parti. Ved valgene til Borgerrepræsentationen har de borgerlige partier ved de seneste valg samlet fået omkring en fjerdedel af stemmerne.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner