Bispebjerg

Bispebjerg er en af Københavns Kommunes nordlige bydele. Den er omgivet af Østerbro, Nørrebro, Vanløse og Brønshøj-Husum. Mod nord grænser den til kommunerne Gladsaxe og Gentofte, mod syd har den en kort grænse fælles med Frederiksberg Kommune. Bydelsgrænsen er nogle steder usynlig, men fremtræder fysisk, hvor den følger Borups Allé, S-togslinjen Hellerup-Ny Ellebjerg og renden mellem Utterslev Mose og Emdrup Sø. En ikke nærmere defineret del af bydelen kaldes ofte Nordvest eller Nordvestkvarteret med henvisning til postnummeret 2400 København NV, der dækker en stor del af bydelen.

Indtægtsniveauet i Bispebjerg er det laveste blandt kommunens bydele, og der er flere små boliger end i de andre bydele; 58 % har ét eller to værelser. Kun ca. 10 % af Bispebjergs boliger, mod ca. 28 % i hele kommunen, ejes af dem, der bebor dem. Bydelen er socialt belastet, men også attraktiv, både i sine bymæssige og landskabelige kvaliteter. Og desuden er bydelen foranderlig; hvert år flytter hver fjerde indbygger.

Bydelen har ikke noget entydigt center. Ved Nørrebro Station krydser S-toget Nørrebrogade, der her ved bydelsgrænsen skifter navn til Frederikssundsvej. Højbanen danner en visuel markering, som fra 2019 er suppleret af det 29 etager højeboligtårn Nordbro, beliggende i bydelen Nørrebro. Et indkøbscenter er placeret langs Slangerupbanens gamle tracé med udgangspunkt ved banens tidligere endestation. Stationsbygningen er nu fredet og fungerer som ramme for kulturhuset Lygten Station. En intens trafik af busser, cykler og gående giver sammen med butiks- og gadehandel stedet central karakter, ligesom befolkningssammensætningen tilfører det et internationalt præg. Bydelen Bispebjergs sydlige del er ligesom Nørrebro tæt bebygget med de velkendte københavnske femetagers karréer fra tiden omkring år 1900. Kvarteret har dog i højere grad end Nørrebro bevaret 1900-tallets industribygninger, hvoraf nogle nu huser mindre servicevirksomheder. Andre steder er tidligere industrigrunde inddraget til boliger eller, som på Vibevej, til en moské med turkisblå kuppel og minareter.

Lidt nordligere afløses det ældre blandede byggeri af mellemkrigstidens almene boliger. Parolen for denne planlagte eksplosion af gule og røde mursten var modernitet, lys og luft. Det blev opnået, især da karrétypen i løbet af 1930’erne blev afløst af bebyggelse i stokke. Der blev bygget små lejligheder i store enheder, ofte med beplantninger mellem husene. Af hele bydelens boligbestand blev tre fjerdedele opført mellem 1920 og 1960, de fleste før 2. Verdenskrig. Mange af disse fremstår nu, trods vedligeholdelse og forsøg på kvarterløft, med et slidt og utidssvarende præg, men alligevel hævder flere af bebyggelserne sig ved deres byplanmæssige kvaliteter, design og udførelse.

Nord for det tætte boligområde breder bydelen sig ud til begge sider og skifter fuldstændig karakter. Bebyggelsen er her meget mere åben, og det stiller landskabets former til skue. Et højdedrag strækker sig gennem Bispebjerg fra nordøst til sydvest, og i lavningen nordvest for bakken ligger den langstrakte Utterslev Mose, hvis største del hører til bydelen Brønshøj-Husum. Den afvandes mod øst af en rende til Emdrup Sø.

I dalen sydøst for højdedraget lå Lersø, som er helt forsvundet ved opfyldning. Nu er her dels offentlig park, dels kolonihaver og skolehaver. Det højere terræn lod sig opdyrke, før byen indtog det, og her lå to små, kirkeløse landsbyer. Vest for Emdrup Sø lå landsbyen Emdrup, som kun har efterladt sig navnet, og mellem mosen og Frederikssundsvej finder man Utterslev, stadig markeret af gadekær og et par ældre huse. Denne del blev præget af to store offentlige projekter, muliggjort efter kommunens arealerhvervelser omkring 1901. Bispebjerg Kirkegård fra 1903 optager ca. 43 stramt udstykkede hektar af skråningen ned mod mosen og er med flotte beplantninger et populært udflugtsmål. På den modsatte skråning, ned mod Lersøparken, åbnedes i 1913 Bispebjerg Hospital med en slotsagtig fremtoning, men fremsynet med pavillonstruktur og adskillige småhaver. Grundplanens strenge symmetri er brudt af senere udvidelser. Det er dog Grundtvigs Kirke, der udgør bydelens monumentale midte. Den stod færdig i 1940 på et af bakkens højdepunkter og knejser som en katedral over en stilfuld og stilfærdig bydel, hvis højde og materialer respekterer den vældige bygningskrop, som trækker sigtelinjer i alle retninger, også gennem lidt fjernere bebyggelser som Bispeparken mod syd.

Bydelens overordnede vejnet omfatter Tuborgvej-Tomsgårdsvej, der som en del af Ring 2 forbinder de store indfaldsveje Helsingørmotorvejen i øst og Hillerødmotorvejen i vest. Ring 2 krydses af Tagensvej, Frederiksborgvej og Frederikssundsvej, som alle er busbetjente. Cykelstier findes langs de større veje og i de grønne områder. Bortset fra ved grænsen til Nørrebro og Østerbro er jernbanenettet sparsomt. S-togslinjen til Farum drejer nordpå efter Ryparken Station og betjener en klynge uddannelsesinstitutioner nær Emdrup Station. Mellem banen og Lyngbyvej ligger rækkehuskvarterer fra 1939 omkring Skrammellegepladsen, angiveligt verdens første, og et planlagt industrikompleks fra 1940’erne, Konfektionsbyen, der nu er overtaget af servicevirksomheder. Nærmest Emdrup Sø ligger bydelens ældste villakvarter, mens større parcelhusområder findes nær Utterslev Mose og nord for Grundtvigs Kirke. Helt afsondret bag den brede Lyngbyvej/Helsingørmotorvejen gemmer sig det ikoniske boligkompleks i stokke Ryparken.