Bispebjerg Kirkegård, hvor der i det tidlige forår strømmer besøgende for at nyde de nyudsprungne kirsebærtræer. Af . Begrænset anvendelse

Bispebjerg

Kort over Bispebjerg.
.
Kort over Københavns bydele.
.

Befolkning og areal i Københavns Kommunes bydele (2019).

.
Gadegalleri Nordvest ses på A/B Møntens 16 gavle på Møntmestervej og Rentemestervej.
.
Grundtvigs Kirke troner over Bispebjerg.
.
I den sydlige del af Bispebjerg ligger krydset mellem Tomsgårdsvej-Hulgårdsvej og Frederikssundsvej. Især på hverdage er krydset tæt trafikeret. Hulgårdsvej fortsætter mod syd ind i Vanløse, mens Frederikssundsvej fortsætter mod vest gennem Brønshøj-Husum.
.

Artikelstart

Bispebjerg er en af Københavns Kommunes nordlige bydele. Den er omgivet af Østerbro, Nørrebro, Vanløse og Brønshøj-Husum. Mod nord grænser den til kommunerne Gladsaxe og Gentofte, mod syd har den en kort grænse fælles med Frederiksberg Kommune. Bydelsgrænsen er nogle steder usynlig, men fremtræder fysisk, hvor den følger Borups Allé, S-togslinjen Hellerup-Ny Ellebjerg og renden mellem Utterslev Mose og Emdrup Sø. En ikke nærmere defineret del af bydelen kaldes ofte Nordvest eller Nordvestkvarteret med henvisning til postnummeret 2400 København NV, der dækker en stor del af bydelen.

Faktaboks

Areal
6,8 km²
Befolkningsudvikling
77.944 personer (1950), 45.655 personer (1980), 55.476 personer (2019)
Befolkningstæthed i bydelen
8.158 personer/km² (2019)
Befolkningstæthed i kommunen
7.319 personer/km² (2019)
Gennemsnitsalder i bydelen
35,5 år (2019)
Gennemsnitsalder i kommunen
36 år (2019)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i bydelen
205.795 kr. (2018)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
246.412 kr. (2018)
Bydelens socialgruppe
4
Kommunens socialgruppe
3
Medlemmer af folkekirken i bydelen
46,5 %
Medlemmer af folkekirken i kommunen
53,3 %

Indtægtsniveauet i Bispebjerg er det laveste blandt kommunens bydele, og der er flere små boliger end i de andre bydele; 58 % har ét eller to værelser. Kun ca. 10 % af Bispebjergs boliger, mod ca. 28 % i hele kommunen, ejes af dem, der bebor dem. Bydelen er socialt belastet, men også attraktiv, både i sine bymæssige og landskabelige kvaliteter. Og desuden er bydelen foranderlig; hvert år flytter hver fjerde indbygger.

Bydelen har ikke noget entydigt center. Ved Nørrebro Station krydser S-toget Nørrebrogade, der her ved bydelsgrænsen skifter navn til Frederikssundsvej. Højbanen danner en visuel markering, som fra 2019 er suppleret af det 29 etager højeboligtårn Nordbro, beliggende i bydelen Nørrebro. Et indkøbscenter er placeret langs Slangerupbanens gamle tracé med udgangspunkt ved banens tidligere endestation. Stationsbygningen er nu fredet og fungerer som ramme for kulturhuset Lygten Station. En intens trafik af busser, cykler og gående giver sammen med butiks- og gadehandel stedet central karakter, ligesom befolkningssammensætningen tilfører det et internationalt præg. Bydelen Bispebjergs sydlige del er ligesom Nørrebro tæt bebygget med de velkendte københavnske femetagers karréer fra tiden omkring år 1900. Kvarteret har dog i højere grad end Nørrebro bevaret 1900-tallets industribygninger, hvoraf nogle nu huser mindre servicevirksomheder. Andre steder er tidligere industrigrunde inddraget til boliger eller, som på Vibevej, til en moské med turkisblå kuppel og minareter.

Lidt nordligere afløses det ældre blandede byggeri af mellemkrigstidens almene boliger. Parolen for denne planlagte eksplosion af gule og røde mursten var modernitet, lys og luft. Det blev opnået, især da karrétypen i løbet af 1930’erne blev afløst af bebyggelse i stokke. Der blev bygget små lejligheder i store enheder, ofte med beplantninger mellem husene. Af hele bydelens boligbestand blev tre fjerdedele opført mellem 1920 og 1960, de fleste før 2. Verdenskrig. Mange af disse fremstår nu, trods vedligeholdelse og forsøg på kvarterløft, med et slidt og utidssvarende præg, men alligevel hævder flere af bebyggelserne sig ved deres byplanmæssige kvaliteter, design og udførelse.

Nord for det tætte boligområde breder bydelen sig ud til begge sider og skifter fuldstændig karakter. Bebyggelsen er her meget mere åben, og det stiller landskabets former til skue. Et højdedrag strækker sig gennem Bispebjerg fra nordøst til sydvest, og i lavningen nordvest for bakken ligger den langstrakte Utterslev Mose, hvis største del hører til bydelen Brønshøj-Husum. Den afvandes mod øst af en rende til Emdrup Sø.

I dalen sydøst for højdedraget lå Lersø, som er helt forsvundet ved opfyldning. Nu er her dels offentlig park, dels kolonihaver og skolehaver. Det højere terræn lod sig opdyrke, før byen indtog det, og her lå to små, kirkeløse landsbyer. Vest for Emdrup Sø lå landsbyen Emdrup, som kun har efterladt sig navnet, og mellem mosen og Frederikssundsvej finder man Utterslev, stadig markeret af gadekær og et par ældre huse. Denne del blev præget af to store offentlige projekter, muliggjort efter kommunens arealerhvervelser omkring 1901. Bispebjerg Kirkegård fra 1903 optager ca. 43 stramt udstykkede hektar af skråningen ned mod mosen og er med flotte beplantninger et populært udflugtsmål. På den modsatte skråning, ned mod Lersøparken, åbnedes i 1913 Bispebjerg Hospital med en slotsagtig fremtoning, men fremsynet med pavillonstruktur og adskillige småhaver. Grundplanens strenge symmetri er brudt af senere udvidelser. Det er dog Grundtvigs Kirke, der udgør bydelens monumentale midte. Den stod færdig i 1940 på et af bakkens højdepunkter og knejser som en katedral over en stilfuld og stilfærdig bydel, hvis højde og materialer respekterer den vældige bygningskrop, som trækker sigtelinjer i alle retninger, også gennem lidt fjernere bebyggelser som Bispeparken mod syd.

Bydelens overordnede vejnet omfatter Tuborgvej-Tomsgårdsvej, der som en del af Ring 2 forbinder de store indfaldsveje Helsingørmotorvejen i øst og Hillerødmotorvejen i vest. Ring 2 krydses af Tagensvej, Frederiksborgvej og Frederikssundsvej, som alle er busbetjente. Cykelstier findes langs de større veje og i de grønne områder. Bortset fra ved grænsen til Nørrebro og Østerbro er jernbanenettet sparsomt. S-togslinjen til Farum drejer nordpå efter Ryparken Station og betjener en klynge uddannelsesinstitutioner nær Emdrup Station. Mellem banen og Lyngbyvej ligger rækkehuskvarterer fra 1939 omkring Skrammellegepladsen, angiveligt verdens første, og et planlagt industrikompleks fra 1940’erne, Konfektionsbyen, der nu er overtaget af servicevirksomheder. Nærmest Emdrup Sø ligger bydelens ældste villakvarter, mens større parcelhusområder findes nær Utterslev Mose og nord for Grundtvigs Kirke. Helt afsondret bag den brede Lyngbyvej/Helsingørmotorvejen gemmer sig det ikoniske boligkompleks i stokke Ryparken.

Betydning af bydelsnavnet Bispebjerg

Bydelen Bispebjerg har navn efter en langstrakt bakke og mark, som hørte under landsbyen Utterslev. Den ældst kendte form af navnet er 1635 Bissebierre. Markbogen 1682 har formen Biszebierg. Siden blev navnet videreført som navn på en mølle; 1821 Bissebjerg Væirmølle. Formen Bispebjerg optræder tidligst på et generalstabskort fra 1854. Omdannelsen skyldtes den antagelse, at bakken skulle være navngivet efter Roskildebispen, som i middelalderen havde besiddelser i Utterslev. Forleddet er dog snarest verbet at bisse, »løbe vildt afsted«, især brugt om kvæg. Efterleddet er substantivet bjerg, »bakke, forhøjning«. Navnet Bispebjerg betyder formentlig »bakken med bissende kvæg«.

Mere om stednavne i kommunen

Natur og landskab

Den store Bispebjerg Kirkegård, der ligger mellem Grundtvigs Kirke i øst og Utterslev Mose i vest, er et markant grønt rum i bydelen.

.

Oprindelig var bydelen kendt som Bissebierre, der betyder »bakken med bissende kvæg«, og helt frem til begyndelsen af 1900-tallet kunne man opleve græssende køer på Bispebjerg Bakke. På dette tidspunkt blev også Bispebjerg Kirkegård og Bispebjerg Hospital anlagt, og i løbet af 1900-tallet forsvandt det landlige præg lige så stille fra området.

Bydelen har dog stadig en stærk grøn struktur, som blev udviklet af stadsgartnerne Valdemar Fabricius Hansen og Jacob Bergmann op gennem 1930’erne og 1940’erne. De ønskede at skabe forbindelser på tværs af det nordlige Bispebjerg, hvilket bl.a. skete ved etablering af grønne veje som Bispebjerg Parkallé, alléen på Bispebjerg Kirkegård samt Lersø Parkallé, der til begge sider har plæner med store træer og stier til gående og cyklende.

Bispebjerg rummer også flere større grønne områder. Mellem Tuborgvej og Lyngbyvej ligger fx Emdrup Sø, og lige over for Bispebjerg Hospitals gamle hovedindgang finder man Lersøparken, der blev anlagt 1909-10 som en ca. 10 ha stor park med store plæner og skolehaver. Langs S-togslinjen fortsætter parken mellem Ryparken og Bispebjerg videre i Kolonihaveparken, der rummer næsten 400 fredede haver. Stier knytter kolonihaveområdet sammen med Lersøparken og Lersø Parkallé. For at beskytte den grønne kile mod bebyggelse blev Lersøparken fredet i 1969, mens Kolonihaveparken indgår i en samlet fredning af otte københavnske parkanlæg fra 2009.

Blandt bydelens grønne områder er især Bispebjerg Kirkegård velbesøgt, når de japanske kirsebærtræer i foråret springer ud. Knap så velkendt er kirkegårdens rige fugleliv.

Fra Bispebjerg Kirkegård fortsætter de grønne områder mod nord op i Utterslev Mose. Omkring en tredjedel af mosen ligger i Bispebjerg.

Siden år 2000 har byfornyelsen resulteret i udvikling af flere mindre parker og pladser i det sydlige Bispebjerg omkring Frederikssundsvej.

Kultur

Imam Ali Moskeen på Vibevej.

.

Bispebjerg er eksempel på en velplanlagt bydel med grønne områder og store enheder, og der er fra 1930’erne og 1940’erne flere fremragende eksempler på socialt byggeri. Af bydelens otte kirker er Grundtvigs Kirke på Bispebjerg Bakke hovedmonumentet, og den tilhørende Bispebjerg Kirkegård, der rummer meget af bydelens offentligt tilgængelige kunst, tiltrækker mange besøgende. BIBLIOTEKET, kombineret kulturhus og bibliotek, spiller en aktiv rolle i bydelens kulturliv og arrangerer bl.a. årligt i samarbejde med Ungdomshuset Dortheavej 61 en stor fastelavnsfest.

Mere om kultur i bydelen

BIBLIOTEKET Rentemestervej er et kulturelt samlingspunkt i bydelen.

.

Samfund og erhverv

Den forventede middellevetid for en nyfødt i Bispebjerg var for 2014‑18 næsten fire år lavere end landsgennemsnittet. Indkomstniveauet er lavere end i kommunen som helhed, og bydelen har forholdsvis mange sociale problemer. Blandt kommunens planer er en større områdefornyelse i Nordvestkvarteret samt sikring af de tre kreative erhvervszoner. Også en letbane gennem bydelen indgår i de mere langsigtede planer.

Mere om samfund og erhverv i bydelen

Videre læsning

Læs mere om bydele i Københavns Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Bydele og byområder