Utterslev Mose er et ca. 225 ha stort sø- og moseområde, som ligger klemt inde mellem Søborg, Emdrup, Bispebjerg, Brønshøj, Husum og Tingbjerg.
Af mosens tre store søer ligger Vestmosen og Midtmosen i Brønshøj-Husum og adskilles fra hinanden af Hillerødmotorvejen, der gennemskærer området fra nordvest til sydøst. Mod vest og nordvest har Utterslev Mose forbindelse til både Vestvolden og Høje Gladsaxe Park. Omkring en tredjedel af mosen ligger i Bispebjerg og omfatter Østmosen og Højmosen, som ligger hhv. syd og nord for Grønnemose Allé. Østmosen udgøres hovedsagelig af en stor sø, som i syd kantes af en smule eng, mens Højmosen er et delvis træbevokset moseareal. Begge områder indgår i fredningen af Utterslev Mose fra år 2000.
Siden middelalderen, hvor mosen var ejet af godset Utterslevgård, har det store sumpede område bl.a. været udnyttet som fiskedamme og til tørvegravning. I slutningen af 1500-tallet blev mosen desuden leverandør af drikkevand til København og forblev en del af Københavns Vandforsyning frem til 1959. Fra 1859 leverede mosen dog kun vand til industrien. Utterslev Mose havde været en del af Københavns Befæstning, og fordi den indgik i den byplan, der blev formuleret i 1908, undgik den stort set at blive bebygget.
Allerede i 1925 besluttede Københavns Kommune at bevare Utterslev Mose, og i 1931 blev der enighed om at udlægge området som en naturpræget park. Ansvaret for anlæggelsen af den nye park lå hos Københavns Kommunes Parkafdeling under stadsgartner Jacob Bergmann, som skabte et stort rekreativt område med et vidtstrakt stinet. Som led i et beskæftigelsesprojekt blev store dele af den tilgroede mose 1939‑43 bortgravet for at skabe nye, frie vandflader, og gennem rydning og skovning i rørbevoksningen skabte man storslåede udsigter over engene og de nye søer. Derudover blev der plantet et stort antal tjørne- og piletræer. Flere af de gamle pile står endnu og tjener bl.a. som levested for den sjældne seljepilglassværmer, hvis larver lever i træernes stammer og rødder.
Søernes fiskebestand domineres af karpefisk som skalle, regnløje, suder og karusse, men omfatter også både aborre og gedde. Fra slutningen af 2014 og et halvt til et helt år frem blev søerne ramt af fiskedød, som tog livet af op mod 80‑90 % af mosens fisk. Blandt de mulige årsager til fiskedøden var et forhøjet niveau af ammonium samt en stor forekomst af parasitter som øjen- og hjertesækikter.
Fuglelivet er rigt, og gennem tiden er der iagttaget mere end 220 forskellige fuglearter i mosen. Utterslev Mose er især kendt for sin store bestand af grågæs, som tæller ca. 250 par. Gæssene er usædvanlig tillidsfulde, og nogle individer tager endda brød af hånden. Fra marts til juni præges lydbilledet af de skrigende hættemåger, som er i fuld aktivitet i ynglekolonierne på søernes mindre øer. Tidligere husede Utterslev Mose Europas største koloni af hættemåger på 20.000 par, men gradvis er bestanden gået tilbage, så den i dag kun tæller ca. 1.000 par. Blandt mosens andre ynglefugle er bl.a. toppet lappedykker, knopsvane, gråand, blishøne, grønbenet rørhøne, skægmejse og rørsanger. Siden 2010 har den sjældne sorthovedet måge også ynglet uregelmæssigt mellem hættemågerne.
Utterslev Mose er desuden en vigtig rasteplads for mange trækfugle, ligesom bl.a. stor skallesluger, knopsvane, skeand, taffeland, hvinand og troldand benytter søerne som overvintringsplads. Visse vintre kan man også opleve rastende rørdrummer.
For bl.a. at friholde mosen fra bebyggelse og bevare den som parkområde blev Utterslev Mose fredet sammen med Kirkemose i år 2000.
Om sommeren afholdes der Mosetræf i Utterslev Mose, som indledtes i 1985. Siden 2012 arrangeres det af Bispebjerg Lokaludvalg og Brønshøj-Husum Lokaludvalg i samarbejde med Københavns Kommune og Zoologisk Museum.
