Skoleelever på det restaurerede Hvissinge Batteri af . Begrænset anvendelse

Vestvolden

I et ellers helt fladt landskab strækker det ca. 14 km lange fæstningsanlæg Vestvolden sig som en grøn bue vest om København.

Historie

Befæstningen og gangen i afsnit XII under opførelse i 1889. Dette område lå nord for Roskildevej. Store dele af byggeriet af forsvarsanlægget blev foretaget ved håndkraft og krævede tusindvis af mandetimer, og det er ikke uden grund blevet karakteriseret som et af danmarkshistoriens største anlægsarbejder.

.

I 1800-tallet indgik den fredede Kagsmose i Københavns Landbefæstning. Ved at lede vand fra Fæstningskanalen i Vestvolden til mosen kunne den oversvømmes og derved bremse eller forsinke angreb på København. Vestvolden blev nedlagt som forsvarsværk i 1920, og i 1939 begyndte man at gøre Kagsmose mere publikumsvenlig ved bl.a. at anlægge stier i området.

.

Vestvolden blev opført i årene 1888‑92 som en del af Københavns Landbefæstning, og strækker sig over 14,2 km fra Utterslev Mose i nord til strandengene ved Avedøre i syd. Den er dermed Danmarks største fredede fortidsminde.

Vestvolden er en sindrig konstruktion udtænkt af ingeniørofficeren, oberst E.J. Sommerfeldt, der stod i spidsen for byggeriet. Den blev opført som et sammenhængende jordværk, der kun var åbent ved jernbane- og vejgennemføringer. Selve volden rager mellem fire og syv meter op over det oprindelige terræn på den flade Vestegn. Bag voldkronen øverst blev der ti steder langs volden anlagt permanente batterier til de kanoner, der skulle holde fjendtligt belejringsartilleri på afstand.

Fra voldkronen skråner volden stejlt ned mod voldgraven, hvor der blev anlagt en række svære betonbunkere, kaldet kaponierer. Herfra kunne man skyde på langs af voldgraven mod en fjende, der forsøgte at komme over.

Foran voldgraven lå glaciset, den lidt lavere forvold, der skulle forhindre fjenden i at se ind. Motorring 3 løber i dag på store dele af det oprindelige glacis, men derudover er Vestvolden i sin helhed særdeles velbevaret.

I sin oprindelige funktion fik Vestvolden en kort levetid. Allerede i 1909 blev det vedtaget, at Vestvolden og resten af Landbefæstningen skulle nedlægges som forsvarsværk. Inden nedlæggelsen blev effektueret, brød 1. Verdenskrig imidlertid ud, og Vestvolden var i årene 1914‑18 gjort klar til kamp og bemandet af den sikringsstyrke, der blev indkaldt for at forsvare København og håndhæve Danmarks neutralitet.

Vestvolden blev endeligt nedlagt i 1920 og herefter anvendt til opbevaring af ammunition. Der var fortsat begrænset adgang for civile, og frigivelsen til rekreativt område skete kun gradvis.

I begyndelsen af den kolde krig blev Ejbybunkeren bygget på volden syd for Jyllingevej. Den 1.300 m2 store bunker blev fra 1954 til 1971 brugt som operationscentral for Københavns Luftforsvar og fra begyndelsen af 1980’erne som døgnbemandet militært kommunikationscenter. Først i 2004 rømmede Forsvaret endelig anlægget omkring bunkeren, som den sidste del af Vestvolden, der dermed havde været afspærret militært område i næsten 120 år.

Formidling

I Rødovre Kommune er et godt 600 m langt afsnit omkring Hvissinge Batteri i dag udlagt som historisk demonstrationsstrækning. Her holdes beplantningen på volden nede, og området giver en god fornemmelse af, hvordan Vestvolden så ud, da den var i brug som forsvarsværk.

Oplevelsescenter Vestvolden har to besøgssteder på volden i Rødovre Kommune. I Artillerimagasinet findes bl.a. en udstilling af originale fæstningskanoner, og Ejbybunkeren er indrettet som interaktivt historisk formidlingscenter. Formidlingen i Ejbybunkeren er blevet til i et samarbejde mellem Realdania, Naturstyrelsen, Slots- og Kulturstyrelsen og Rødovre Kommune. Kommunen står for den daglige drift.

Natur og friluftsliv

Med sine små, grønlige blomster hører ægbladet fliglæbe til de mere beskedne danske orkideer, og selv om den kan nå en højde på op til 60 cm, er den nem at overse. Til gengæld genkendes den let på sine to ovale stængelblade og blomstens tvedelte læbe. Ægbladet fliglæbe vokser i skovene og krattet på den sydlige del af Vestvolden i Rødovre Kommune, hvor den blomstrer i juni-juli.

.

Vestvolden løber gennem Rødovre Kommune fra sydvest til nordøst. Langs med Vestvolden findes flere stisystemer, heriblandt Voldgaden, der her løber tæt forbi DCU-Copenhagen Camp Absalon. I baggrunden ses etagebyggeriet Brøndby Nord i Brøndby Kommune.

.

Vestvolden omfatter flere forskellige naturtyper som kratlignende blandskov, græsningsenge og overdrevslignende områder. Dertil kommer Fæstningskanalen, som løber gennem anlægget, men mest har karakter af en langstrakt sø. Fæstningskanalen er Rødovre Kommunes største sø. Sit navn til trods er den en næringsrig sø, som i Rødovre Kommune består af tre med hinanden forbundne bassiner.

Skovarealet på Vestvolden udgør ca. 53 ha, og dermed er over 70 % af Vestvolden skovdækket. Skovarealet består af ung, blandet løvskov, som især findes på siderne ned mod Fæstningskanalen. Dele af Vestvolden friholdes for ny træopvækst, men ellers får skoven stort set lov til at passe sig selv. Træsammensætningen er meget varieret og tæller bl.a. småbladet lind, bævreasp, ask, ahorn, seljerøn, hestekastanje og vortebirk. Flere steder dominerer hvidtjørn og brombær i skovkanten, hvor også hunderose er almindelig. Under træerne og i lysninger vokser skovjordbær og martsviol, og på enkelte uforstyrrede pletter er der fundet orkideer som skovhullæbe og ægbladet fliglæbe. I sommermånederne afgræsses dele af arealet af får, og i disse lysåbne områder trives prikbladet perikon, stor knopurt og vild gulerod. De får selskab af invasive arter som lundgylden og sildig gyldenris.

Ynglefuglene omfatter bl.a. knopsvane, gråand og blishøne samt et stort antal småfugle. Tårnfalken ses tit muse over de åbne områder, og om vinteren besøges Vestvolden jævnligt af små flokke af silkehaler. Ræve er talrige, og rådyr fra Vestskoven strejfer ofte ind i området. Dertil kommer dværgflagermus, skimmelflagermus, troldflagermus, brunflagermus samt vandflagermus, der i skumringen kan ses, når den jager over Fæstningskanalen.

For at sikre det historiske anlæg, beskytte plante- og dyrelivet samt gøre området tilgængeligt for offentligheden blev hele Vestvolden fredet i 1996. Vestvolden er desuden udpeget som grøn ring i Fingerplan 2017, og der er planer om at styrke den biologiske mangfoldighed her ved bl.a. at bevare de store gamle træer.

Langs Vestvolden findes grønne oaser, som anvendes intensivt til rekreative formål, idrætsliv og camping. Omkring Vestvolden er således bl.a. anlagt forskellige løberuter og cykelstier. Eksempelvis findes en afmærket Hjertesti på 3,6 km samt en ca. 1,6 km lang kondibane, hvor der er indlagt forskellige forhindringer som bomme, stiger og ribber. For motionsløbere er der desuden etableret tre, 10 km lange løberuter samt en halvmaratonrute på 21 km. Derudover er der anlagt en cykeludfordringsbane, hvor man kan teste sine evner på mountainbike og BMX. Den 90 km lange cykelrute Befæstningsruten har desuden en væsentlig del af sit forløb langs Vestvolden.

På en klar vinterdag formår de nøgne træer ikke at skygge for den blege sol, som giver Fæstningskanalens blanke vand et lyseblåt skær. Trods en ret høj næringsbelastning har kanalen et rigt og varieret fiskeliv samt en lille bestand af flodkrebs.

.

Vestvoldens sjældne klokkemorkler

En noget snegleædt rynket klokkemorkel titter frem fra skovbunden i Rødovre Kommunes del af Vestvolden. De første rynkede klokkemorkler dukker op sidst i marts, og svampen når sit højdepunkt i første halvdel af april.

.

I foråret 1991 optrådte hættemorkler i massevis på Vestvolden, og svampesamlere flokkedes til området for at få fingrene i den velsmagende spisesvamp. Et nærmere eftersyn viste dog, at mange af de formodede hættemorkler i virkeligheden var rynkede klokkemorkler; en art, som ikke tidligere var fundet i Danmark.

Rynket klokkemorkel har en vid udbredelse i Europa, ligesom den findes i dele af Nordamerika samt i Tyrkiet og Indien. I Danmark er den indtil videre kun registreret fra Vestvolden, hvor den bl.a. vokser sammen med den noget mere udbredte glat klokkemorkel. Den findes især under popler og hvidtjørn, men ses også under bl.a. kirsebær og ahorn.

Hverken rynket eller glat klokkemorkel kan anbefales som spisesvampe, for selv om nogle beskriver smagen som mild og behagelig, har andre oplevet forgiftningssymptomer ved indtagelse.

Videre læsning

Læs mere om Kulturhistoriske museer og kulturarv i Rødovre Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kulturhistoriske museer og kulturarv