Forstadskommunen Rødovre ligger godt 7 km vest for Københavns centrum i Hedeboegnen, dvs. den frugtbare morænelerslette, der dækker trekantområdet København, Roskilde og Køge.
Indbyggerne i kommunen har let adgang til grønne rekreative områder. Det største naturområde, Vestvolden, er udpeget som grøn ring i Fingerplan 2017, og der er planer om at styrke den biologiske mangfoldighed her og i de andre parkområder ved bl.a. at bevare de store gamle træer. Harrestrup Ådal og Rødovre Parkvej udgør grønne forbindelser, som med tiden skal udvikle sig til spredningskorridorer for dyr og planter.
Erhvervslivet består især af håndværksvirksomheder og en stor detailhandelssektor koncentreret om et af Danmarks største butikscentre, Rødovre Centrum, med ca. 160 butikker. Rådhuset og Rødovre Bibliotek, som begge er tegnet af Arne Jacobsen, er sammen med Irmas syv etager høje Kafferisteri (Kaffetårnet) på Korsdalsvej og Vestbad, der oprindelig blev anlagt som branddam for boligområdet Milestedet, alle fredede bygninger.
Medborgerhuset Rødovregård danner ramme om mange af kommunens kulturelle aktiviteter og omfatter også Heerup Museum. Kulturhuset Viften blev indviet i 1989 med café, biograf og en multifunktionssal med plads til 420 tilskuere. Her afholdes koncerter, teaterforestillinger og standuparrangementer. Damhuskroen, der især er kendt for enkeballer og julefrokoster, har en historie, der går tilbage til 1600-tallet. Den blev kongeligt privilegeret kro i 1757 og hyppigt besøgt af kunstnere i 1800-tallet, og under Besættelsen dannede kroen ramme om nationale møder og alsang.
Der har været menneskelig aktivitet i det, der i dag udgør Rødovre Kommune, gennem hele oldtiden. Arkæologer har gjort enkelte fund, bl.a. flintøkser i den nu tørlagte del af Damhus Sø og spor efter bebyggelser fra både bronzealder og jernalder ved Fjeldhammervej. Man har kendskab til fem bronzealderhøje, men kun Valhøj på Henrik Cavlings Allé er bevaret.
I middelalderen lå her to landsbyer: sognebyen Rødovre og den mindre landsby Islev i den nordlige del af kommuneområdet. I slutningen af 1500-tallet blev Islev nedlagt for at gøre plads til en enghave, der kunne producere hø til kongens heste på Københavns Slot, hvilket indskrænkede det opdyrkede areal til omkring 1/3 af kommunen. Efter landboreformerne blev landbruget intensiveret, og i 1810 var 90 % af kommunens areal opdyrket.
Under Karl Gustav-krigene 1657‑60 blev sognets middelalderlige teglstenskirke ødelagt, og den røde kirke, der i dag står på Kirkesvinget 3, er fra 1664. Kommunens øvrige tre kirker er fra anden halvdel af 1900-tallet.
Fra 1850 til folketællingen i 1921 voksede indbyggertallet i kommunen fra 534 til 1.643. Væksten tog til efter år 1900, bl.a. fordi sikringsstyrken blev udstationeret på Vestvolden og indkvarteret i Rødovre. I tiden omkring 1. Verdenskrig steg befolkningstallet, og det toppede i 1965 med 45.680 indbyggere.
Der skete ingen ændringer ved hverken Kommunalreformen i 1970 eller Strukturreformen i 2007. Socialdemokratiet har siden 1929 været det dominerende parti, og profilen som socialdemokratisk velfærdskommune afspejles i prioriteringen af områder som dagtilbud, folkeskole og ældreområdet, som alle tildeles ressourcer i en størrelsesorden over landsgennemsnittet.
Skønt Rødovre er en af landets tættest befolkede kommuner, er der mange planer for mere boligbyggeri. En del af mulighederne skabes af virksomheder, der flytter ud. Grunden, der indtil 2012 rummede Irmakædens hovedkvarter, er således i årene 2015‑21 blevet kommunens vigtigste byggeområde. Den samlede udvikling i hovedstadsområdet har medvirket til at gøre Rødovre mere attraktiv som bosætningskommune.