Rødovre Rådhus. Af . Begrænset anvendelse

Politik og planer i Rødovre Kommune

Artikelstart

Rødovre Kommune fortsatte uændret i forbindelse med Strukturreformen fra 2007, helt ligesom det havde været tilfældet i forbindelse med Kommunalreformen i 1970. Da fusionsdrøftelserne mange andre steder i landet toppede i 2004‑05, stod Rødovres kommunalbestyrelse fast på, at der med over 36.000 indbyggere i kommunen ikke var behov for eller perspektiv i en sammenlægning med andre. Dermed drog man i Rødovre den samme konklusion som i nabokommunerne.

Kommunens politiske landskab

Rødovre Kommune er socialdemokratisk ledet og har fra 1952 og til konstitueringen efter valget i 2017 kun haft fire borgmestre. Per Møller blev borgmester i 1979 og blev fra 1. januar 1994 afløst af Erik Nielsen.

Ved valget i 2017 fik Socialdemokratiet med 11 mandater absolut flertal ud af kommunalbestyrelsens 19 pladser. Erik Nielsen fik 4.996 personlige stemmer og kunne fortsætte som borgmester på sin syvende valgperiode. Det gjorde ham til en af de siddende danske borgmestre, der havde haft posten længst. Blandt de ikke-sammenlagte kommuner blev Erik Nielsen kun overgået af Gentoftes Hans Toft (K), der blev borgmester et år før Erik Nielsen.

Ved kommunalvalget i Rødovre i 2017 blev Det Konservative Folkeparti det næststørste parti med tre mandater, mens Enhedslisten fik to. Dansk Folkeparti fik kun 8,7 % af stemmerne og et enkelt mandat, selv om partiet ved valget til Folketinget i 2015 havde fået 22,4 % af stemmerne i Rødovre Kommune.

Mandatfordeling og stemmeprocent ved kommunalvalg i Rødovre Kommune i 2005, 2009, 2013 og 2017*
2005 2009 2013 2017
A. Socialdemokratiet 11 11 9 11
B. Radikale Venstre 1 0 0 0
C. Det Konservative Folkeparti 1 1 2 3
F. Socialistisk Folkeparti 1 3 1 1
I. Liberal Alliance - 0 0 0
O. Dansk Folkeparti 2 3 3 1
V. Venstre 2 1 2 1
Ø. Enhedslisten 1 0 2 2
Å. Alternativet - - - 0
I alt 19 19 19 19
Kvinder 6 6 4 5
Mænd 13 13 15 14
Stemmeprocent 64,0 % 60,4 % 67,4 % 65,0 %

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

Den politiske dagsorden har i 2010’erne været præget af diskussioner om kommunens stærke vækst og de krav, det stiller til byplanlægningen og den kommunale service. Der er tradition for brede forlig, og budgettet for 2019 blev vedtaget med 18 ud af 19 stemmer. Det indeholdt bl.a. investeringer i skoler og daginstitutioner.

Blandt de politiske uenigheder har været grundskyldpromillen, som Det Konservative Folkeparti gerne vil have sænket.

Folketingsvalg 2007, 2011, 2015 og 2019 i Rødovre Kommune (stemmer i procent)*
2007 2011 2015 2019
A. Socialdemokratiet 33,4 % 31,6 % 33,8 % 31,4 %
B. Radikale Venstre 4,5 % 8,9 % 3,9 % 8,7 %
C. Det Konservative Folkeparti 8,6 % 4,4 % 2,7 % 5,5 %
D. Nye Borgerlige - - - 2,2 %
E. Klaus Riskær Pedersen - - - 0,8 %
F. Socialistisk Folkeparti 14,7 % 9,8 % 5,1 % 10,7 %
I. Liberal Alliance - 3,6 % 5,5 % 2,0 %
K. Kristendemokraterne 0,5 % 0,4 % 0,6 % 1,0 %
O. Dansk Folkeparti 17,0 % 14,6 % 22,4 % 9,2 %
P. Stram Kurs - - - 2,3 %
V. Venstre 16,5 % 18,3 % 11,9 % 14,3 %
Y. Ny Alliance 2,3 % - - -
Ø. Enhedslisten 2,5 % 8,1 % 9,7 % 8,6 %
Å. Alternativet - - 4,2 % 2,9 %
Stemmeprocent 85,8 % 86,9 % 84,3 % 82,8 %

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

Kommunal service og beskatning

Rødovre Kommune har et serviceniveau, der ligger over landsgennemsnittet, og de store velfærdsområder er højt prioriteret.

Folkeskoleudgifterne var i 2017 på 77.151 kr. pr. folkeskoleelev og dermed 17 % højere end på landsplan. Udgifterne på ældre- og handicapområdet var i 2017 på 61.427 kr. pr. borger, der er 67 år eller derover, hvilket var 13 % højere end for hele landet.

Det afspejler sig i udskrivningsprocenten, der i 2017 var 25,7 % og dermed højere end landsgennemsnittet på 24,9 %.

Serviceniveau og skatteudskrivning for Rødovre Kommune i 2009 og 2017. Serviceindekset viser afvigelse fra landsgennemsnit og er korrigeret for aldersfordeling, sociale forhold m.m.*
2009 2017
Serviceniveau (DK = 1,00) 1,02 1,05
Udskrivningsprocent 25,7 % 25,7 %
Grundskyldpromille 30,8 ‰ 30,8 ‰

*Økonomi- og Indenrigsministeriet – Noegletal.dk

Beskatningsgrundlaget pr. indbygger var i 2017 på 188.419 kroner og dermed kun et par procent højere end landsgennemsnittet.

Kommunale fremtidsplaner og strategier

Byggepladsen i IrmaByen i januar 2018 med Kaffetårnet i baggrunden. Omkring 300 nye boliger blev indflytningsklare i løbet af året. Opførelsen af IrmaByen har været i gang siden 2015, og der er mange små børn blandt indflytterne. I 2017 var der blandt tilflytterne i Espehaven flere under seks år og færre i skolealderen end forventet. Det førte til en justering af befolkningsprognosen.

.

Planstrategien »Sammen om Rødovre – bæredygtig byudvikling« fra 2016 var bygget på forventningen om en række større nybyggerier og et øget befolkningstal. Fokus var på at sikre, at det ville ske gennem grønne løsninger samt bæredygtige og attraktive byrum, så væksten blev holdbar på længere sigt. I kommuneplanen for 2018 »Sammen om et bæredygtigt Rødovre« er planerne videreudviklet.

Centralt står den fortsatte intense udbygning af det gamle erhvervsområde IrmaByen, som grænser op mod Vestvolden. Nybyggeriet blev påbegyndt i 2015 og vil ifølge kommunens byggeprognose alene 2019‑20 omfatte yderligere over 450 nye indflytningsklare boliger. Hertil kommer Gefion Groups plan om at sikre finansieringen af projektet Rødovre Port, hvor lokalplanen har godkendt opførelse af tre højhuse med yderligere omkring 500 boliger, der kan være klar 2020‑22.

Også flere andre steder i kommunen er der planer om nyt byggeri, delvis i form af byfortætning. Når Hovedstadens Letbane åbner i 2025, vil det det være med en station i Rødovre Nord.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Rødovre Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Politik og planer