Rødovre Kommune fortsatte uændret i forbindelse med Strukturreformen fra 2007, helt ligesom det havde været tilfældet i forbindelse med Kommunalreformen i 1970. Da fusionsdrøftelserne mange andre steder i landet toppede i 2004‑05, stod Rødovres kommunalbestyrelse fast på, at der med over 36.000 indbyggere i kommunen ikke var behov for eller perspektiv i en sammenlægning med andre. Dermed drog man i Rødovre den samme konklusion som i nabokommunerne.
Rødovre Rådhus. Af Nana Reimers/Trap Danmark, 2017.
Begrænset anvendelse
Politik og planer i Rødovre Kommune
Kommunens politiske landskab
Rødovre Kommune er socialdemokratisk ledet og har fra 1952 og til konstitueringen efter valget i 2017 kun haft fire borgmestre. Per Møller blev borgmester i 1979 og blev fra 1. januar 1994 afløst af Erik Nielsen.
Ved valget i 2017 fik Socialdemokratiet med 11 mandater absolut flertal ud af kommunalbestyrelsens 19 pladser. Det Konservative Folkeparti blev det næststørste parti med tre mandater, mens Enhedslisten fik to. Dansk Folkeparti fik kun 8,7 % af stemmerne og et enkelt mandat, selv om partiet ved valget til Folketinget i 2015 havde fået 22,4 % af stemmerne i Rødovre Kommune.
Erik Nielsen (S) fik 4.996 personlige stemmer i 2017 og kunne fortsætte som borgmester i sin syvende valgperiode. Det gjorde ham til en af de siddende danske borgmestre, der havde haft posten længst. Blandt de ikke-sammenlagte kommuner blev Erik Nielsen kun overgået af Gentoftes Hans Toft (K), der blev borgmester et år før Erik Nielsen.
Erik Nielsen, der i sin borgmestertid også havde været formand for Kommunernes Landsforening, nåede at holde 25-års jubilæum, inden han stoppede som borgmester i marts 2020. Han blev dog i kommunalbestyrelsen resten af valgperioden. På borgmesterposten blev han afløst af den da 50-årige Britt Jensen, der kom fra posten som job- og karrierechef i Din Sundhedsfaglige A-kasse. Britt Jensen havde været medlem af kommunalbestyrelsen siden 1994.
Det kostede stemmer at sige farvel til den populære bykonge Erik Nielsen. Socialdemokratiet mistede ved valget i november 2021 to pladser og dermed sit absolutte flertal. Imidlertid var partiets nu ni mandater sammen med to til hhv. Enhedslistens og SF, rigeligt til at Britt Jensen kunne fortsætte som borgmester. Kommunalbestyrelsen har efter 2021-valget kun fem partier. De borgerlige er præsenteret med Det Konservative Folkeparti med fem pladser og Venstre med en.
| 2005 | 2009 | 2013 | 2017 | 2021 | |
|---|---|---|---|---|---|
| A. Socialdemokratiet | 11 | 11 | 9 | 11 | 9 |
| B. Radikale Venstre | 1 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| C. Det Konservative Folkeparti | 1 | 1 | 2 | 3 | 5 |
| D. Nye Borgerlige | - | - | - | - | 0 |
| F. Socialistisk Folkeparti | 1 | 3 | 1 | 1 | 2 |
| I. Liberal Alliance | - | 0 | 0 | 0 | - |
| K. Kristendemokraterne | - | - | - | - | 0 |
| O. Dansk Folkeparti | 2 | 3 | 3 | 1 | 0 |
| V. Venstre | 2 | 1 | 2 | 1 | 1 |
| Ø. Enhedslisten | 1 | 0 | 2 | 2 | 2 |
| Å. Alternativet | - | - | - | 0 | - |
| I alt | 19 | 19 | 19 | 19 | 19 |
| Kvinder | 6 | 6 | 4 | 5 | 10 |
| Mænd | 13 | 13 | 15 | 14 | 9 |
| Stemmeprocent | 64,0 % | 60,4 % | 67,4 % | 65,0 % | 59,9 % |
*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK
Den politiske dagsorden har i 2010’erne været præget af diskussioner om kommunens stærke vækst og de krav, det stiller til byplanlægningen og den kommunale service. Der er tradition for brede forlig, og budgettet for 2019 blev vedtaget med 18 ud af 19 stemmer. Det indeholdt bl.a. investeringer i skoler og daginstitutioner.
Blandt de politiske uenigheder har været grundskyldpromillen, som Det Konservative Folkeparti gerne vil have sænket.
| 2007 | 2011 | 2015 | 2019 | 2022 | |
|---|---|---|---|---|---|
| A. Socialdemokratiet | 33,4 % | 31,6 % | 33,8 % | 31,4 % |
33,1 %
|
| B. Radikale Venstre | 4,5 % | 8,9 % | 3,9 % | 8,7 % | 4,2 % |
| C. Det Konservative Folkeparti | 8,6 % | 4,4 % | 2,7 % | 5,5 % | 4,5 % |
| D. Nye Borgerlige | - | - | - | 2,2 % |
3,0 %
|
| E. Klaus Riskær Pedersen | - | - | - | 0,8 % | - |
| F. Socialistisk Folkeparti | 14,7 % | 9,8 % | 5,1 % | 10,7 % | 10,4 % |
| I. Liberal Alliance | - | 3,6 % | 5,5 % | 2,0 % | 6,4 % |
| K. Kristendemokraterne | 0,5 % | 0,4 % | 0,6 % | 1,0 % | 0,5 % |
| M. Moderaterne | - | - | - | - | 9,7 % |
| O. Dansk Folkeparti | 17,0 % | 14,6 % | 22,4 % | 9,2 % | 4,4 % |
| P. Stram Kurs | - | - | - | 2,3 % | - |
| Q. Frie Grønne | - | - | - | - | 2,5 % |
| V. Venstre | 16,5 % | 18,3 % | 11,9 % | 14,3 % |
8,0 %
|
| Y. Ny Alliance | 2,3 % | - | - | - | - |
| Æ. Danmarkshistorie | - | - | - | - | 4,1 % |
| Ø. Enhedslisten | 2,5 % | 8,1 % | 9,7 % | 8,6 % | 6,0 % |
| Å. Alternativet | - | - | 4,2 % | 2,9 % | 3,1 % |
| Stemmeprocent | 85,8 % | 86,9 % | 84,3 % | 82,8 % | 80,8 % |
*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM
Kommunal service og beskatning
Rødovre Kommune har et serviceniveau, der ligger over landsgennemsnittet, og de store velfærdsområder er højt prioriteret.
Folkeskoleudgifterne var i 2017 på 77.151 kr. pr. folkeskoleelev og dermed 17 % højere end på landsplan. Udgifterne på ældre- og handicapområdet var i 2017 på 61.427 kr. pr. borger, der er 67 år eller derover, hvilket var 13 % højere end for hele landet.
Det afspejler sig i udskrivningsprocenten, der i 2017 var 25,7 % og dermed højere end landsgennemsnittet på 24,9 %.
| 2009 | 2017 | |
|---|---|---|
| Serviceniveau (DK = 1,00) | 1,02 | 1,05 |
| Udskrivningsprocent | 25,7 % | 25,7 % |
| Grundskyldpromille | 30,8 ‰ | 30,8 ‰ |
*Økonomi- og Indenrigsministeriet – Noegletal.dk
Beskatningsgrundlaget pr. indbygger var i 2017 på 188.419 kroner og dermed kun et par procent højere end landsgennemsnittet.
Kommunale fremtidsplaner og strategier
Byggepladsen i IrmaByen i januar 2018 med Kaffetårnet i baggrunden. Omkring 300 nye boliger blev indflytningsklare i løbet af året. Opførelsen af IrmaByen har været i gang siden 2015, og der er mange små børn blandt indflytterne. I 2017 var der blandt tilflytterne i Espehaven flere under seks år og færre i skolealderen end forventet. Det førte til en justering af befolkningsprognosen.
Planstrategien »Sammen om Rødovre – bæredygtig byudvikling« fra 2016 var bygget på forventningen om en række større nybyggerier og et øget befolkningstal. Fokus var på at sikre, at det ville ske gennem grønne løsninger samt bæredygtige og attraktive byrum, så væksten blev holdbar på længere sigt. I kommuneplanen for 2018 »Sammen om et bæredygtigt Rødovre« er planerne videreudviklet.
Centralt står den fortsatte intense udbygning af det gamle erhvervsområde IrmaByen, som grænser op mod Vestvolden. Nybyggeriet blev påbegyndt i 2015 og vil ifølge kommunens byggeprognose alene 2019‑20 omfatte yderligere over 450 nye indflytningsklare boliger. Hertil kommer Gefion Groups plan om at sikre finansieringen af projektet Rødovre Port, hvor lokalplanen har godkendt opførelse af tre højhuse med yderligere omkring 500 boliger, der kan være klar 2020‑22.
Også flere andre steder i kommunen er der planer om nyt byggeri, delvis i form af byfortætning. Når Hovedstadens Letbane åbner i 2025, vil det det være med en station i Rødovre Nord.
Videre læsning
Læs mere om samfund og erhverv i Rødovre Kommune
Læs videre om
- Politik, uddannelse og social omsorg 1850-1920
- Politik og uddannelse 1920-1970
- Politik, uddannelse og social omsorg 1970-2007
Læs også om
- Rødovre Kommunes befolkning og boliger
- Erhverv og arbejdsmarked i Rødovre Kommune
- Uddannelse, sundhed og omsorg i Rødovre Kommune
Se alle artikler om Politik og planer
