Kaffetårnet, den høje, tårnlignende kafferisteribygning med det karakteristiske integrerede ur, er blevet et vartegn for Rødovre.
.
Rødovre Rådhus.
.

Rødovre er en forstad til København godt 7 km fra hovedstadens centrum. Byen har et samlet indbyggertal på 39.188. Rødovre består af bydelene Rødovre Øst og Vest, der udgør hovedparten af Rødovre Kommunes sydlige del, Islev i kommunens nordligste del, samt Milestedet og Hendriksholm længst mod syd grænsende op til Brøndby Kommune. Vestvolden gennemskærer byen, og opsplitningen blev forstærket, da Motorring 3 i 1960’erne blev anlagt parallelt med volden. Tårnvej og Rødovrevej løber nord-syd, og en række tværveje, hvoraf de største er Slotsherrensvej, Jyllingevej og Roskildevej, adskiller de enkelte bydele. Byens centrum er ved rådhuset på Rødovre Parkvej sammen med hovedbiblioteket, kulturhuset Viften, politistationen og sundhedscenteret. Her ligger også Rødovre Centrum fra 1966. Det fik sin placering her for at skabe et alternativ til butiksudviklingen, som fandt sted på begge sider af Roskildevej i konflikt med den gennemkørende trafik, der udviklede sig hastigt i disse år.

I 1901 var 716 af Rødovres indbyggere beskæftiget med landbrug som erhverv, og der var gårde og gartnerier, som solgte frugt og grønt til København. Rødovres første bymæssige bebyggelse, Søtorp, opstod, da Byggeforeningen Fremtiden købte en grund fra Annexgården nær Damhus Sø, og de nye beboere var tilflyttere fra København, der gik eller cyklede til arbejde. Befolkningsvæksten var beskeden indtil 1920, hvor flere gårde udstykkedes, først i Rødovre og siden i Islevområdet nord for Jyllingevej, fx Hendriksholm, Damhuskroen, Nørregaard, Nygaard og Islevhus. Villaer blev den dominerende boligform indtil 1950’erne, hvor eksempelvis kollektivbebyggelsen Carlsro med rækkehuse og et otteetagers højhus blev bygget, og Milestedet med fire højhuse foruden en række boligblokke stod færdig i 1958. Disse store komplekser øgede befolkningstallet væsentligt, og Rødovre fik S-togsstation i 1964, dog på grænsen til nabokommunen Hvidovre. Med sin placering mellem de to byfingre Frederikssund og Roskilde har Rødovre aldrig kunnet få en centralt placeret S-togsstation.

En af Rødovres sidste gårde, Islevgård med Statens Pædagogiske Forsøgscenter, blev nedrevet i 2014, og på grunden bygges nu lave boligblokke langs Slotsherrensvej. Andre nybyggerier sker ved ny udnyttelse af gamle erhvervsarealer, fx IrmaByen i Rødovres sydvestlige del.

Rødovres største erhvervsområder er placeret langs Islevdalvej og mellem Roskildevej og Rødager Allé.

Rødovre Kommunes hovedbibliotek, der ses til højre i billedet, ligger i forbindelse med rådhuset.

.

Stednavnets betydning

Navnet Rødovre udspringer af et stednavn, der på nudansk ville have formen Ovre. Navnet Ovre er tidligst nævnt i et dokument fra ca. 1170 (afskrift fra ca. 1440) i formen Aworthe. Den ældste originalform, som formentlig skal henføres til Ovre, er 1198 Hauerthi. Første gang navnet optræder med den adskillende tilføjelse adjektivet øvre, er 1313 Awarthæøfræ. En enkelt gang optræder en form med det adskillende element nørre *1489 (afskrift ca. 1497) Awørde nørre, og i 1500‑1600-tallet omtales lokaliteten undertiden med tillægget ved Dammen (Damhus Sø). Formen 1634 Røeoffre er første belæg på tilføjelse af forleddet, farveadjektivet rød. Forleddet i det oprindelige Ovre er substantivet å. Efterleddet har været tolket som et i dansk ellers ukendt ord med betydningen »strandbred, brink«. Nyere forskning peger på substantivet, gammeldansk warth »vagthold, vagtpost«, som indgår i en række danske stednavne. Navnet Ovre betyder da rimeligvis »vagtposten ved åen«. Tilføjelsen øvre sigter til den del af bebyggelsen, som lå oven for den, der lå ved stranden (Hvidovre). Tilføjelsen af forleddet Rød- skyldes måske den tidligere sognekirkes rødfarvede munkesten.

Mere om stednavnets betydning

Videre læsning

Læs mere om byer i Rødovre Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byer