Indbyggertallet steg kraftigt i perioden pga. tilflytning. Andelen af landbrugsareal faldt, og jorderne blev udlagt til gartnerier og boligbyggeri. I 1960’erne begyndte kommunen for alvor at få forstadspræg med anlæggelse af S-togsstation og centerbyggeri.
Islev Børnehave, ca. 1965. Af Rødovre Kommune Lokalhistorisk Samling.
Begrænset anvendelse
1920-1970 i Rødovre Kommune
I 1961 åbnede en skøjtehal ved Rødovrevej, der var Danmarks første overdækkede isbane. Da Rødovre Skøjte og Ishockey Klub blev stiftet året efter, fik den hjemmebane her. Foto fra åbningsåret.
Administrativ inddeling
I 1944 blev området mellem Roskildevej og Kongeslusen syd for Damhus Sø, som tidligere var en del af Rødovre Kommune, indlemmet i København. I 1960 blev den noget bugtede grænsedragning mellem Rødovre og Brøndbyvester-Brøndbyøster Sognekommuner ved gensidig udveksling draget efter mere lige linjer. Kommunen lå fortsat i Københavns Amt.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Fra folketællingen i 1921 til 1970 voksede kommunens befolkning fra 1.643 til 44.713 indbyggere. Den største befolkningsstigning skete i perioden 1943 (13.922 indbyggere) til 1965 (45.680), hvor bl.a. opførelsen af alment boligbyggeri trak folk til kommunen. Herefter faldt indbyggertallet langsomt.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Infrastruktur
Kommunen fik eget vandtårn og vandværk i 1927. Tidligere markveje som Jyllingevej, Tårnvej og Slotsherrensvej blev asfalteret i perioden, og utallige villaveje blev anlagt. I 1964 åbnede Rødovre S-togsstation på kommunegrænsen til Hvidovre Kommune.
Mere om infrastruktur i kommunen
Bebyggelse og erhverv
Nord for Roskildevej og umiddelbart op til Vestvolden i Rødovre ligger en af københavnsområdets få campingpladser. Absalon Camping blev etableret på stedet i 1967 som en plads til telte og campingvogne, og den blev dermed et spejl på velfærdssamfundets voksende privatbilisme og indenlandske turisme i 1960’erne.
Ved folketællingen i 1930 arbejdede ca. 12 % af indbyggerne inden for landbrug, og i 1970 var dette tal faldet til blot 0,4 %. Antallet af beskæftigede inden for håndværk og industri faldt, mens andelen af beskæftigede inden for administration, serviceerhverv og i det offentlige steg fra 5,8 % i 1930 til 38 % i 1970.
I 1920’erne begyndte en større udparcellering af bøndernes jorder. En del omlagde deres produktion til gartneri, og i 1935 husede Rødovre Kommune 47 gartnerier. Efter Besættelsen blev de efterhånden solgt til udstykning.
I slutningen af 1940’erne begyndte byggeriet af almennyttige boliger for alvor, fx Milestedet, der blev opført i perioden 1953‑58 i samarbejde med Brøndby Kommune. I relation til dette blev Vestbad opført, som »branddam« for det store boligområde.
Udbygningen af kommunen blev styret delvis af den overordnede planlægning for Københavnsegnen. I 1966 blev Danmarks første overdækkede indkøbscenter, Rødovre Centrum, opført. Handelen lå spredt rundtom i kommunen med hovedvægt på Roskildevej og Rødovrevej, men efter åbningen af centeret flyttede meget af handelen hertil.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Besættelsen
Under Besættelsen skete flere sabotagehandlinger. Heriblandt blev fabrikken Carltorp på Roskildevej sprængt i luften d. 22. april 1944 og igen nytårsaften. Et hus på Vamdrupvej 40 blev sprængt i luften af tyskerne d. 29. november 1944, da det husede en modstandsgruppe.
Politik og uddannelse
Ungdomsbyen blev i 1960’erne og de følgende årtier rammen om et stort udviklingsarbejde på Statens Pædagogiske Forsøgscenter.
Indtil 1929 var den lokale Landbrugerliste dominerende politisk. Herefter fik Socialdemokratiet flertal i sognerådet og overtog posten som sognerådsformand og siden borgmester frem til slutningen af perioden. Rødovre Kommune ændrede i 1952 status fra landkommune til bykommune med den såkaldte Gentoftestatus, som bl.a. betød, at sognerådet herefter blev kaldt kommunalbestyrelse, og formanden blev borgmester.
Uddannelsesmulighederne blev desuden udbygget i løbet af 1950’erne. Rødovre Statsskole (nuværende Rødovre Gymnasium) blev indviet i 1958, og i 1959 begyndte opførelsen af Ungdomsbyen, der havde til formål at knytte folkeskolen og erhvervsuddannelserne sammen. I begyndelsen af 1960’erne overtog Undervisningsministeriet Ungdomsbyen og åbnede Statens Pædagogiske Forsøgscenter.
Mere om politik, uddannelse og social omsorg i kommunen
Videre læsning
Læs mere om historie i Rødovre Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Rødovre Kommune
- Middelalderen i Rødovre Kommune
- 1536-1850 i Rødovre Kommune
- 1850-1920 i Rødovre Kommune
- 1970-2007 i Rødovre Kommune
Se alle artikler om 1920-1970
