Kulturlandskabet i Rødovre Kommune

Rødovre Kommune er overvejende et tæt bebygget bylandskab. Især langs Vestvolden findes også grønne oaser, som anvendes intensivt til rekreative formål, idrætsliv og camping. Landskabsudnyttelsen har ændret sig betydeligt gennem tiden. Omkring år 1900 dækkede landbruget mere end 90 % af kommunens areal. Det måtte vige pladsen for det boligbyggeri, som især tog fart i årtierne efter 2. Verdenskrig, og i dag drives der ikke længere landbrug i kommunen.

Kulturlandskabets udvikling

Arealanvendelsen i Rødovre Kommune i hhv. ca. 1810, ca. 1930 og 2018 viser den markante udvikling, som landskabet har gennemgået de sidste godt 200 år. I begyndelsen af 1800-tallet udgjorde landbrugsarealer m.m. knap 90 % af arealet og steg til over 90 % omkring år 1900. Herefter gik landbruget tilbage. I 1950 udgjorde det to tredjedele af arealet og er i dag helt forsvundet fra kommunen. Derimod er det bebyggede areal vokset kraftigt. I 1800-tallet dækkede det kun en enkelt procent, men voksede til at udgøre knap 30 % af kommunen omkring 1950. I løbet af de følgende årtier foregik der en kraftig vækst i det bebyggede areal, som i dag dækker over 90 % af kommunen.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Oldtid

Landskabet i den nuværende Rødovre Kommune har været udnyttet af mennesker op gennem hele oldtiden. Der er dog kun ganske få bevarede spor i landskabet, og de fund, som er gjort, ligger spredt over hele kommunen.

Middelalder

Ved middelalderens begyndelse var kommunen et velopdyrket og formentlig åbent agrarlandskab med to landsbyer, Rødovre og Islev. I Rødovre blev der etableret et sogn med kirke samt en storgård, som kong Valdemar i ca. 1180 forærede til biskop Absalon. Det vidner om, at magthaverne så et potentiale i området.

1536‑1850

I slutningen af 1500-tallet skiftede landskabet i kommunens nordlige del karakter. Landsbyen Islev blev nedlagt af kronen, og bymarken indrettet til enghave med høavl til kongens heste på Københavns Slot. Det medførte et fald i det opdyrkede areal, som i 1680’erne blot udgjorde omkring en tredjedel af kommunen. I landsbyen Rødovre var dyrkningssystemet det for egnen typiske tovangsbrug.

Med udskiftningen 1779‑81 skete der en større udflytning fra Rødovre. I 1793 blev Islev Mark udstykket af kronen og parcellerne solgt til husmænd, hvorved bl.a. Islevgård blev etableret. Herefter fremtrådte den nordlige del af kommunen som et stærkt udparcelleret landskab.

Nærheden til hovedstaden bevirkede, at mange trafikale ruter blev ført gennem kommunen. Således gik den gamle alfarvej fra København til Roskilde, Christian 4.s Kongevej fra 1642 samt den »nye« Roskildevej fra 1772 alle gennem kommunen, og Damhuskroen blev i den forbindelse et vigtigt samlingssted. Efter landboreformerne blev landskabsudnyttelsen intensiveret, og omkring 1810 udgjorde landbrugsarealer m.m. knap 90 % af arealet. Bortset fra ca. 1 % bebyggelse udgjorde vådbundsarealer resten af arealet.

Efter 1850

Omkring år 1900 udgjorde landbrugsarealerne over 90 %, mens vådbundsarealer var reduceret til ca. 3 %. I årene 1888‑92 blev Vestvolden anlagt gennem den vestlige del af kommunen som en del af Københavns Landbefæstning. Kommunens landbrugsproduktion nød godt af nærheden til den voksende hovedstad, og i første halvdel af 1900-tallet blev der etableret en række gartnerier i området. Samtidig foregik der et stigende parcelhusbyggeri, og efterhånden begyndte området at få karakter af en forstadskommune.

Efter 1945 og frem mod 1970’erne toppede boligbyggeriet med især almennyttige boliger og boligforeningsbyggeri. Det medførte, at landbrugsarealet i 1950 var reduceret til to tredjedele af arealet. Vådbundsarealet var uforandret, mens det bebyggede areal nu fyldte knap 30 %. Som følge af den store bebyggelsesekspansion blev tre nye sogne udskilt: Islev Sogn i 1949, Grøndalslund Sogn i 1958 og Hendriksholm Sogn i 1961.

Udnyttelsen af landskabet i dag

Hele 92,5 % af Rødovre Kommune er i dag enten bebygget eller dækket af infrastruktur. Kommunen har også grønne områder som Kagsmose og Viemoseparken, Schweizerdalsparken, Stadionparken og Espelunden samt fæstningsanlægget Vestvolden med sine vandgrave og beplantede områder. Disse områder udgør dog kun en meget lille del af det samlede areal.

Jordene i kommunen domineres af fint sandblandede lerjorde, selv om der mod nord også er lommer af lerblandet sandjord samt humusjorde i de tidligere lavbunds- og moseområder ved Motorring 3. Helt frem til efter 2. Verdenskrig var der da også et veludviklet landbrug i kommunen. Ved landbrugstællingen i 1951 var der således 120 ha landbrugsjord med 74 ha korn samt et tilhørende husdyrhold på 542 svin og 51 stykker kvæg.

I dag drives der ikke længere landbrug eller erhvervsgartneri i Rødovre Kommune. Til gengæld huser kommunen en del nyttehaver. Eksempelvis blev Islevgård udstykket til kolonihaver i 1937, og i dag har Haveforeningen Islegaard 358 kolonihaver fordelt mellem Rødovre og Herlev Kommuner. Langs Vestvolden har Rødovre Kommune desuden 180 nyttehaver, som især er tiltænkt pensionister.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskabet i Rødovre Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kulturlandskaber