Da store dele af Rødovre Kommune er tæt bebygget eller belagt med asfalt, er det kun i parker som Schweizerdalsparken og Espelunden, at konturerne af det landskab, som blev skabt af isen og smeltevandet mod slutningen af sidste istid, endnu kan fornemmes. Også Vestvolden, der blev anlagt 1888‑92 som en del af Københavns Landbefæstning, har gennemgribende ændret landskabet. Godt 4,5 km af det ca. 14 km lange fæstningsanlæg med voldgrav løber gennem kommunen og kan følges nordpå fra Roskildevej langs Motorring 3, der danner skellet til Glostrup Kommune. Ved udfletningen til Frederikssundmotorvejen svinger Vestvolden med Fæstningskanalen mod nordøst og Islev.

Det oprindelige landskab udgør en del af den sammenhængende, frugtbare morænelerslette, der karakteriserer trekantområdet Heden, også kaldet Hedeboegnen, mellem København, Roskilde og Køge. Mellem Roskildevej og Jyllingevej i den centrale del af kommunen ligger det let bølgede morænelandskab i en højde på 18‑21 m.o.h. og kulminerer ved Espelunden i kommunens højeste naturlige punkt 21 m.o.h. Også kommunens nuværende højeste punkt på 30 m.o.h. ligger ved Espelunden som en kunstigt anlagt bakke mellem tennisbanerne og Rødovrehallen. Fra Roskildevej tager det jævne morænelandskab form af en bakke, der strækker sig sydpå ind i Hvidovre Kommune, mens morænesletten fortsætter mod vest ind i Glostrup Kommune. Fra Jyllingevej falder morænesletten gradvis nordpå til Harrestrup Ådal og Kagsmose nær grænsen til Herlev Kommune, mens den øst for Rødovrevej falder ret stejlt ned mod Harrestrup Ådal og det åbne, lavtliggende område med Damhusengen og Damhus Sø i Københavns Kommune. Harrestrup Ådal er en erosionsdal, der blev dannet under sidste istid. Tidligere løb Harrestrup Å gennem Damhusengen og Damhus Sø, men blev i 1938 forlagt til en kanal hhv. øst om engen og vest om søen. Damhus Sø opstod ved opdæmningen af Harrestrup Å og Grøndalsåen og fungerede som et vandreservoir, der forsynede hovedstadens voldgrave og byen med vand.

Overalt i Rødovre Kommune hviler morænesletten oven på en undergrund af kalksten, som blev aflejret i Danien for 66‑63 mio. år siden. Under sidste istid sleb isens bevægelser kalkoverfladen, så den fik form af en jævn, svagt hvælvet bakke, der i dag hæver sig fra få meter under havniveau i den nordlige del af kommunen til 5‑10 m.o.h. i det centrale Rødovre. Da morænedækket de fleste steder kun er få meter tykt, har morænesletten i store træk taget form efter kalkoverfladen.

Landskabets dannelse

Geologisk tidslinje for Rødovre Kommune.

.

Under sidste istid blev Nordsjælland flere gange overskredet af isen. Således har talrige boringer og grusgrave nord for Rødovre Kommune afsløret metertykke lag af isaflejret moræneler, som ligger adskilt af smeltevandets sorterede aflejringer af sand og grus.

For 22.000 år siden nåede Nordøstisen frem til Hovedstilstandslinjen. Under den efterfølgende tilbagesmeltning satte den markante spor i Nordøstsjællands landskab, heriblandt flere fremtrædende randmorænebakker, som senere isfremstød ikke formåede at udviske. Nordøstisen har dog ikke efterladt synlige spor i Rødovre Kommune. Her er landskabet i stedet formet af Bælthavisen, der for 18.000 år siden bevægede sig op gennem Østersølavningen og Køge Bugt fra sydøst. Størstedelen af det materiale, som isen slæbte med sig, blev aflejret inde under isen som et tæppe af kompakt moræneler. I det centrale Nordsjælland var meget af isen dækket af jordmasser, og da Bælthavisen smeltede tilbage, opstod der vidtstrakte områder med stilleliggende dødis. Det skete ikke i det område, som i dag udgør Rødovre Kommune. Her var isens overflade stort set ren, og isen kunne derfor smelte gradvis tilbage. Det landskab, der dukkede op, var et såkaldt bundmorænelandskab, som var formet inde under isen. I dag udgør det den jævne til svagt bølgede slette af moræneler, som dækker kommunen.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskabet i Rødovre Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Landskaber