Smørmosen med Herlev Vandtårn og Herlev Hospital i baggrunden af . Begrænset anvendelse

Herlev Kommune

Kort over Herlev Kommune.

.

Herlev Kommunes logo.

.

Et stort nybyggeri med en projektperiode, der rækker fra 2009 til 2020, skal danne rammerne for Nyt Hospital Herlev, et af de store akuthospitaler i Region Hovedstaden. Her ses byggepladsen med de karakteristiske runde bygninger i november 2017.

.

Herlev Kommune er en forstadskommune ca. 10 km nordvest for København. Den tætte bebyggelse betyder, at det oprindelige istidslandskab med bløde morænebakker i nord og moræneslette i syd ligger skjult. I Hjortespringkilen nord for Klausdalsbrovej kommer landskabet dog til syne. Her ligger også Naturcenter Kildegården, som tilbyder naturvejledning til skoler og daginstitutioner. Skovene fylder bare 7 % af kommunens areal, og der er ikke planer om yderligere skovrejsning. Men arboretet Træbanken mellem Smørmose og Naturcenter Kildegården er ved at udvikle sig til skov, og her er shelter, bålplads og rindende vand.

Faktaboks

areal:
12,1 km²
højeste punkt:
40,4 m.o.h.
kystlinje:
0 km
region:
Hovedstaden
stift:
Helsingør
provsti:
Gladsaxe-Herlev
antal sogne:
3
befolkningsudvikling:
7.674 personer (1950), 28.530 personer (1980), 28.572 personer (2018)
befolkningstæthed i kommunen:
2.361 personer/km²
befolkningstæthed i Danmark:
135 personer/km²
gennemsnitsalder i kommunen:
41,1 år (2018)
gennemsnitsalder i Danmark:
41,5 år (2018)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen:
286.795 kr. (2017)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark:
277.182 kr. (2017)
hjemmeside:

herlev.dk

Fund af bl.a. en forarbejdet rensdyrtak ved Smørmose, som i sen istid for omkring 14.000 år siden var del af et stort søområde, vidner om, at der allerede i ældre stenalder var menneskelig aktivitet i kommunen. Bronze-, jernalder og vikingetid har derimod kun efterladt sig få spor.

Den nuværende Herlev Kommune udgjordes i middelalderen af landsognet Herlev Sogn, der indtil 1921 forblev et annekssogn til Gladsaxe Sogn. Sidst i 1600-tallet bestod sognet af én stor landsby, Herlev, med 17 gårde samt herregården Hjortespring, der blev etableret på jorderne fra den tidligere landsby Tubberup. Ved år 1900 var landbruget fortsat hovederhverv. I 1920’erne steg befolkningstallet markant, og der kom gang i byudviklingen. Under Besættelsen blev der bygget etageejendomme, bl.a. langs Herlev Hovedgade og Herlev Ringvej, og med S-togets komme i 1949 gik det stærkt med udviklingen fra land- til forstadskommune.

Herlev har været selvstændig kommune i Københavns Amt siden 1909 og har haft den størrelse, den har i dag, siden 1974, hvor mindre dele af Rødovre og Ballerup-Måløv Kommuner blev lagt til Herlev Kommune. Ved Strukturreformen i 2007 blev Herlev Kommune del af Region Hovedstaden. De oprindelige landsbyer, Herlev og Hjortespring, er i dag vokset sammen og rummer 99,9 % af kommunens 28.572 indbyggere. Kommunen har flere regionale funktioner, bl.a. Herlev Hospital, og den samarbejder med ti andre kommuner om den kommende Ring 3-letbane.

Arbejdsmarkedet er præget af en omfattende pendling. Herlev Hospital er den største arbejdsplads, men kommunen rummer også en lang række mellemstore private virksomheder.

En stor udvidelse af Herlev Hospital er med en projektperiode frem til 2020 støttet af den statslige kvalitetsfond og rummer bl.a. et nyt Kvinde- Barn-Center og en ny akutmodtagelse. Med udvidelsen indgår Nyt Hospital Herlev i regionens planlægning som et af de store akuthospitaler.

Gennemsnittet for personlige indtægter og formuer er næsten som på landsplan. Der er en høj andel af almennyttige boliger, og politisk er Socialdemokratiet det dominerende parti. Kommunen planlægger nye boligbyggerier og forventer på den baggrund et voksende befolkningstal.

Der er fem kirker i kommunen, men kun Herlev Kirke er fra middelalderen. Det er en gotisk teglstenskirke fra begyndelsen af 1400-tallet, som blev om- og tilbygget omkring 1475. Først i anden halvdel af 1900-tallet kom der flere kirker til kommunen: Birkholm Kirkesal i 1957, Præstebro Kirke i det østlige og Lindehøj Kirke i det vestlige Herlev, begge i 1969. På tegnebrættet ligger det multireligiøse Center for Fordybelse og Tro af Henning Larsens tegnestue, der vil afløse kirkerummet på Herlev Hospital med en selvstændig bygning med et kristent kirkerum, et muslimsk bederum og et rum uden religiøse symboler.

Siden 1970’erne har Herlev Kommune arbejdet med kunstnerisk udsmykning af det offentlige rum, og blandt de mere markante værker er Karl Åge Rigets vandskulptur med høje obelisker, der blev rejst i 1992 i forbindelse med renoveringen af Herlev Bymidte. Dertil kommer bronzeskulpturen Effort Commun (Fælles indsats) fra 1963‑64 af den internationalt kendte Cobrakunstner Sonja Ferlov Mancoba, der står ved Herlev Bibliotek, og Paul Gernes’ totaludsmykning af Herlev Hospital, der betragtes som et af hovedværkerne i moderne dansk udsmykningskunst.

Kommunevåben

Det delte skjolds første felt viser attributten for Sankt Laurentius, en rist, da Herlev Kirkes ældste klokke er viet til denne helgen. Andet felt med den springende hjort er talende og henviser til Hjortespring i Herlev Kommunes nordlige del. Det blev registreret i Kommunevåbenregisteret d. 30. april 1949.

Våbenets blasonering (beskrivelse): Delt af rødt, hvori en nedadvendt sølv rist, og sølv, hvori en opspringende rød kronhjort.

Natur og landskab

Med fuldt udspilede kvækkeposer lader en grøn frø sin skrattende kvækken genlyde over Smørmoses solbeskinnede vandhuller og småsøer.

.

Udsigt over det småbakkede dødislandskab i Smørmose, som kommunens beboere flittigt benytter som rekreativt område. I baggrunden ses Værebro Park i nabokommunen.

.

Hverken naturen eller landskabet gør meget væsen af sig i den tæt bebyggede Herlev Kommune. Det største åbne landskab findes i Hjortespringkilen i nord. Her kommer et småbakket dødislandskab, gennemskåret af dybe dale med søer, moser og enge, til syne. I den centrale og sydlige del af kommunen findes et mere jævnt, bølget bundmorænelandskab, men det ligger for det meste godt skjult under bebyggelse og infrastruktur.

I den østlige del af Hjortespringkilen ligger Smørmose, der i dag fremstår som et varieret naturområde med moser, rørsumpe og sumpskov samt søer i de gamle tørvegrave. Her udspringer også Tibberup Å. På sin vej mod nordvest fungerer åen bl.a. som spredningskorridor for dyr og planter gennem det ellers tætbebyggede område. Hjortespringkilens mange vådområder har været udnyttet til fiskeri siden stenalderen, og det er netop her, man har gjort de fleste fund efter områdets allerførste beboere. Derudover rummer Hjortespringkilen Naturcenter Kildegården og arboretet Træbanken, som huser en varieret samling af træer og buske. Ud over Hjortespringkilen i nord tæller kommunens naturområder også mindre dele af Kagsmose i sydøst og Sømose i vest. Begge er lavningsmoser med et ofte parkagtigt præg.

De bebyggede og grønne områder i kommunen er forbundet af stisystemer, der benyttes til både vandring, løb og cykling, ligesom en del af stierne indgår i forskellige afmærkede motionsruter.

Læs videre om

Historie

Tidslinje over oldtiden i Herlev Kommune.

.

Talrige oldtidsfund fra Hjortespringkilen vidner om områdets gunstige betingelser for fortidens mennesker.

.

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Helrev Kommune.

.

Dette foto fra 1954 illustrerer, hvorfor Herlev fik tilnavnet »barnevognenes by«. Der gik den vittighed, at byens stork flygtede pga. udmattelse. Efter 2. Verdenskrig var der mangel på boliger i København, og mange, især unge, flyttede ud til forstæderne.

.

Det tidligste tegn på menneskelig aktivitet i området er en ca. 14.000 år gammel forarbejdet rensdyrtak. Desuden er der gjort fund af benspidser fra Maglemosekulturen og af en hjortetaksøkse fra den sidste del af ældre stenalder. I yngre stenalder var der gode livsbetingelser for bønderne, og der er fundet talrige flintredskaber. Ældre kortmateriale tyder på et større antal storstensgrave, men de er alle sløjfet i dag. Heller ingen bronzealderhøje er bevaret, men der er gjort fund af redskaber. Fra jernalderen er der udgravet spor af en bebyggelse og et lerkar fra tiden kort efter Kristi fødsel.

Området var i middelalderen præget af landbrug, især dyrkning af rug og byg, samt husdyrbrug. Bønderne har endvidere kunnet deltage i sildefiskeriet i Øresund. Landsbyen Tubberup ved det nuværende Hjortespring anlagdes formentlig under befolkningsfremgangen i 1100- og 1200-tallet. I Herlev, der antagelig går tilbage til jernalderen, blev der i begyndelsen af 1400-tallet rejst en stenkirke, som blev udbygget i senmiddelalderen, formentlig med baggrund i ressourcefrigørelsen efter den sorte død.

I 1600-tallet havde svenskekrigene og epidemier en negativ indflydelse på befolkningsudviklingen, og væksten begyndte formentlig først i 1700-tallet.

I slutningen af 1600-tallet var der kun én landsby i kommunen, Herlev. Tubberup blev nedlagt i 1672 til fordel for herregården Hjortespring, der dog blev udstykket i 1771. Ved udskiftningen blev Herlev stjerneudstykket, mens Hjortespring blev blokudskiftet.

I 1879 kom jernbanen til Herlev, som også blev gennembrudt af landevejen mellem København og Frederikssund. Udviklingen fra landsbysamfund til forstad foregik især efter 2. Verdenskrig.

Herlev fik S-togsforbindelse i 1949, der blev desuden opført et stort antal boliger, og store arealer blev lagt ud som industriarealer. På grund af de mange unge familier blev Herlev i 1950’erne kaldt for »barnevognenes by«, og i 1970’erne, pga. den store byggeaktivitet, for »kranernes by«.

I 1976 åbnede Herlev Hospital. Omkring år 2000 var Herlev Kommune stort set udbygget.

Læs videre om

Byer

Befolkning og areal i Herlev Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2018).

.

Nord for Herlev Bymidte ved Herlev Hospital ligger Herlevhuse, opført 1948‑50. Boligområdet består af 285 fritliggende familie- og kædehuse.

.

Boligområdet Sortemosen.

.

Mellem Herlev og Hjortespring var der tidligere ca. 2,5 km, og forløbet af Hjortespringvej, Våbenstedvej og Tvedvangen viser, hvordan de gamle markskel strålede ud fra Herlevs forte. Hele kommunen er nu udbygget, og de to byer er vokset sammen. Begge byers befolkningstal opgøres samlet under Herlev, hvor 99,9 % af kommunens befolkning på 28.572 bor (2018).

Herlev Kommune, der ligger ca. 10 km nordvest for København, udviklede sig efter 2. Verdenskrig til en forstadskommune. Med tilkomsten af flere regionale funktioner, som Herlev Hospital og det nye regionale BIG Shoppingcenter samt med deltagelse i Loop City, hvor Herlev sammen med ni andre kommuner arbejder sammen om den kommende Ring 3-letbane, er kommunen ved at få en mere selvstændig rolle i hovedstadsregionen.

Herlev ligger ved Frederikssundsvej, som indtil midten af 1930’erne passerede gennem Herlev Bygade, der var det kommunale centrum med kirke og handelsliv. Det er det stadig, men i udvidet format. Herlev Bymidte er ombygget flere gange. Et nyt center kom til ved Bangs Torv langs den omlagte Frederikssundsvej, nu Herlev Hovedgade, senere fulgte det større Herlev Bymidte Butikscenter i tilknytning til Herlev Bygade. Det lille indkøbscenter i Hjortespring er kommet til senere. Herlev fik station, da Frederikssundbanen blev indviet, men den lå syd for byen og påvirkede ikke umiddelbart byudviklingen.

Etagebyggeriet blev introduceret under 2. Verdenskrig med boliger langs den gamle Frederikssundsvej og Herlev Ringvej samt syd for byen på Stationsvej, nu Toggangen. Industriarealerne blev planlagt syd for jernbanen. Der gik flere årtier, før også gårdene i Hjortespring blev erstattet af moderne boligbyggeri med indkøbscenter, bibliotek, institutioner og sportsfaciliteter. Som en del af Fingerplanen skulle bebyggede arealer adskilles af grønne områder. Et af disse var Hjortespringkilen med Smørmose, Fedtmose og Naturcenter Kildegården.

Kommunen er velforsynet med trafikårer, men er samtidig opsplittet af jernbanelinjen og Frederikssundsvej (Herlev Hovedgade) fra øst til vest og af Motorring 3 og Ring 4 og Herlev Ringvej i nord-sydlig retning.

Læs videre om

Kultur

Hvert år i uge 35 afholdes Herlev Festuge. Billedet er fra gadekæret i Herlev under festugen i 2017.

.

Paul Gernes’ totaludsmykning af Herlev Hospital strækker sig fra forhallen til sengeafsnittenes øverste etage. Alt fra vægge, døre og paneler til stueinteriør er sat i rene farver.

.

Der finder mange forenings- og frivillighedsaktiviteter sted i kommunen, fx i de mange idrætsforeninger under Herlev Idrætsforening. Desuden er her et frivillighedscenter og et brugerdrevet socialt aktivitetscenter. Mange af foreningerne arrangerer aktiviteter i forbindelse med den årlige Herlev Festuge i sensommeren.

Kommunen har fem kirker, hvoraf en enkelt, Herlev Kirke, er fra middelalderen, mens de øvrige stammer fra anden halvdel af 1900-tallet. Desuden findes bl.a. en baptistmenighed og en katolsk menighed.

Herlev Kommunes Lokalarkiv holder til på Herlev Bibliotek og rummer bl.a. en stor samling fotografier.

Kommunen er rig på kunstværker i det offentlige rum, bl.a. et af hovedværkerne i dansk udsmykning: Paul Gernes’ totaludsmykning af Herlev Hospital. Derudover er opstillet en række skulpturer, fx ved Herlev Bibliotek, ved rådhuset og i Herlev Bymidte. Herlev Teater arrangerer forestillinger i Herlev Teaterbio, hvor også amatørteateret Herlev Revy og Teaters årlige store forestilling opføres.

Musiklivet udfoldes først og fremmest i Herlev Medborgerhus og i ungdomskulturhuset Klauzdal samt i Herlev Musikskole.

Læs videre om

Samfund og erhverv

BIG Shoppingcenter, på Herlev Hovedgade.

.

Motorring 3 krydser Herlev Kommune og er i myldretiderne en af de mest befærdede danske vejstrækninger med hyppige køproblemer. Når bilisterne nærmer sig Herlev på vej mod syd, er der udsigt til kommunens største arbejdsplads, Herlev Hospital.

.

Herlev Kommunes mest markante bygning, Herlev Hospital, er samtidig kommunens største arbejdsplads. Som en centralt beliggende omegnskommune er Herlev præget af en omfattende pendling og rummer samtidig en stribe mellemstore private virksomheder.

Indtægter og formuer er tæt på niveauet for landet som helhed, og samtidig er kommunen karakteriseret af en høj andel af almennyttige boliger og et fokus på kernevelfærden. Politisk er den domineret af Socialdemokratiet.

Ved Strukturreformen i 2007 var der ingen interesse for fusioner med andre kommuner, men med planer om flere nye boligbyggerier satser kommunen på et voksende folketal.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner