Sonja Ferlov Mancoba

Faktaboks

Sonja Ferlov Mancoba
Nationalitet
Dansk
Født
1. november 1911, København
Død
17. december 1984, Paris
Titel
Billedhugger
Virkested
Danmark, Frankrig

Artikelstart

Biografi

Sonja Ferlov Mancoba ville oprindelig være maler. Ind til 1936 udførte hun ekspressionistisk og kubistisk prægede landskaber og opstillinger. Hun kom i 1932 i forbindelse med Vilhelm Bjerke Petersen, der introducerede hende til den abstrakte kunst. Hos Bizzie Høyer mødte hun Ejler Bille, og til kredsen, der blev til gruppen linien, sluttede sig også Richard Mortensen og Gustaf Munch-Petersen. Selvom Sonja Ferlov ikke deltog på liniens udstilling i 1934, hørte hun dog fra første færd til i gruppen. I tidsskriftet Julefluen bidrog hun i 1935 med en oversættelse af de Chirico. Under et sommerophold i Gudhjem i 1935 udførte hun dels sine to første skulpturer i ler, dels s.m. Richard Mortensen en samling "levende grene", sammenstillinger af grenstykker fundet på stranden, i slægt med de surrealistiske "objets trouvés". Gennem en slægtning, Carl Kjersmeier, havde hun førstehåndskendskab til afrikansk skulptur fra hans store samling, hvortil hun også introducerede sine kammerater. Af andre inspirationskilder kan nævnes de franske avant-gardetidsskrifter Cahiers d'art og Minotaure, koptiske vævninger, moderne reklame (Cassandre), skulptur (Archipenko) og den konstruktivistiske billedkunst.

I 1936 rejste hun til Paris for at søge direkte kontakt med den moderne kunst. Hun fik atelier i en lille bygning, som hun delte med brødrene Diego og Alberto Giacometti. Bekendtskabet med Giacometti blev både kunstnerisk og personligt en livslang inspiration for hende. Hun fortsatte med at arbejde med maleri og tegning, og nåede frem til en næsten fuldstændig formopløsning, billedet blev reduceret til ansamlinger af enkle tegn, delvis inspireret af Miros kunst. I enkelte skulpturer spores indflydelse fra surrealismen. Også det nyoprettede Musée de l'Homme med rige samlinger af oversøisk og afrikansk kunst hørte til inspirationskilderne. Ved krigsudbruddet i 1939 var F. tvunget til at forlade Paris.

Hjemkommet til Danmark udførte hun en stor maske, hvis voldsomme ekspressive og truende karakter spejlede hendes oplevelse af krigsudbruddet og adskillelsen fra den sydafrikanske kunstner Ernest Mancoba, som hun havde truffet i 1938. Efter få måneder fik hun udvirket en tilladelse til at vende tilbage til Paris, hvor hun i 1942 i en lejr for internerede britiske statsborgere blev gift med Mancoba. Under hele krigen fristede hun en besværlig skæbne i det besatte Paris. Hun arbejdede gennem alle krigsårene på en stor skulptur, hvis trekantagtige form dukker op fra plinten. Oprindelig var skulpturen gennembrudt, men med årene lukkede den sig til et sluttet volumen. Denne langsomme arbejdsform kom til at kendetegne hele hendes senere virke.

I maj 1947 flyttede F. med sin mand til Kattinge uden for Roskilde. Hun blev medlem af Høst-udstillingen og gennem Jorn inddraget i Cobra. Hun arbejdede i Danmark med mindre skulpturer i gips og ler, omkring 1948 af mere konstruktivt-abstrakt tilsnit, selvom maskemotivet stadig optræder. I 1951, under et nyt ophold i Gudhjem, opstod to figurer, skabt i ler og afstøbt i gips, Den lille nænsomme. Meget få arbejder fra disse år eksisterer i dag. Efter afrejsen i 1951 fra Danmark blev F. stort set glemt i Danmark, og kun enkelte privatsamlere og ungdomsvenner tog vare på hendes billeder og skulpturer. Selv afbrød hun al forbindelse med fortiden. Hun boede i årene fra 1951-61 med sin mand og søn i en landsby, Oigny-en-Valois, ca. 80 km fra Paris. Hun udførte i halvtredserne kun enkelte mindre brændtlerskulpturer, der blev brændt i en almindelig ovn. Det var små statuetter af kvinde og mand, fortolket som fugleagtige væsener. I 1961 flyttede familien ind i en lille nedlagt butik i Paris. Jorn bestilte i 1962 et eksemplar i bronze af en ældre skulptur til sin samling i Silkeborg. Langsomt blev man i Danmark atter opmærksom på hendes indsats, bl.a. gennem Louisianas og Ny Carlsbergfondets køb. I sin langsomme arbejdsrytme skabte hun i de små forhold i butikken en række større skulpturer, der sammenfatter hendes tidlige inspirationer fra moderne skulptur og fra andre kulturers formsprog. Masken var et tilbagevendende motiv, men også stående, enkelte figurer, som Confiance, 1963, Solidarité, 1965, Le roi des geux, 1972-73 og Livsmod, 1964-79, kom til. Fra begyndelsen af tresserne udførte hun en række collager med farvet papir og tegnede elementer, en videreførelse af beskæftigelsen med de fundne ting. Ofte var ting, hun havde set som affald, til inspiration, collagerne benytter da også gerne indpakningspapir og andre papirrester. Hun efterlod sig en række mindre skitser og udkast til skulpturer, der, selvom hun ikke betragtede dem som færdige, dog altid har en klar plastisk idé. Hun arbejdede i de store skulpturer direkte i gipsen og anså skulpturen for afsluttet dermed. Den efterfølgende støbning og patinering overlod hun til andre. Da hendes produktion er meget lille, gav hun i 1979 tilladelse til, at der kunne udføres 7 eksemplarer af hver skulptur. Mange af disse er nu i offentlige samlinger.

Genealogi

Ferlov Mancoba, Sonja Ida, 1911-1984, billedhugger. *1.11.1911 i Kbh., ?17.12.1984 i Paris, begr. i Kbh. (Ass.). Fra 1961 anvendt navnet Sonja Ferlov Mancoba. Forældre: Fabrikant Niels Ejner Jørgensen F. og Minna Emilie Caroline Osten. ~juni 1942 i La Grande Caserne, St. Denis, Frankrig med maler og billedh. Ernest Methuen Mancoba, *29.8.1904 i Boksburg, Sydafrika, søn af minearb. Irvine M. og Florence Magquanwana.

Uddannelse

Kunsthåndv.sk. (Bizzie Høyer) 1931; Kunstakad. Kbh. (Aksel Jørgensen) 1932-33.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

Eksterne links