Herlev Hospital har en karakterfuld, skulpturel profil, der hæver sig over de københavnske forstæders ellers relativt flade landskab. Især højhuset er synligt fra oplandet og fungerer som et vartegn for hovedstadens nordvestlige omegn. Hospitalet, der som led i en arkitektkonkurrence er tegnet af Gehrdt Bornebusch, Max Brüel og Jørgen Selchau, blev opført i årene 1966‑76 af det daværende Københavns Amt. Det var dengang amtets tredje sygehus.
Herlev Hospital
Motorring 3 ved Herlev. Når bilisterne nærmer sig Herlev på vej mod syd, er der udsigt til Herlev Hospital
Logisk og stringent arkitektur
Hospitalets arkitektoniske formsprog er ensartet og rationelt med gentagelse af de samme motiver: store lukkede flader på gavlene og vinduesbånd af forskellig størrelse, der åbner facaden. Med sengebygningens 120 m og 25 etager er Herlev Hospital Danmarks højeste etagebygning, og sengestuerne er her stablet oven på hinanden, således at alle patienter får dagslys og udsigt.
Ved siden af den høje sengebygning ligger en udstrakt, tekniktung behandlingsbygning, der har en tydelig struktur af gentagelser. Endelig er den vifteformede forhal udformet, så den med et mere organisk og skulpturelt formsprog byder den besøgende velkommen.
Hospitalet blev opført af præfabrikerede betonelementer med en for tiden høj kvalitet i håndværket og et stort fokus på detaljer. Det blev tegnet, så det havde en imødekommende indretning, der samtidig skulle være optimal og effektiv. Resultatet var grundplaner med logiske rumlige sammenhænge og stor fleksibilitet.
Byggeriet blev flere gange dyrere end projekteret. Ved hospitalets åbning i 1976 var kun de nederste 16 etager af sengebygningens 25 klar til brug, og af økonomiske hensyn kom de øverste etager til at stå tomme i årtier. Etagerne blev taget i anvendelse etapevis, og fra 2007 kom den 25. og sidste etage i brug.
Forskning og behandling
Et stort nybyggeri med en projektperiode, der rækker fra 2009 til 2020, skal danne rammerne for Nyt Hospital Herlev, et af de store akuthospitaler i Region Hovedstaden. Den statslige kvalitetsfond støtter projektet, der bl.a. rummer et nyt Kvinde-Barn-Center og en ny akutmodtagelse. Her ses byggepladsen med de karakteristiske runde bygninger i november 2017.
I samarbejde med Københavns Universitet er Herlev Hospital et universitetshospital, der bl.a. uddanner læger, sygeplejersker, jordemødre. Det blev d. 1. januar 2015 lagt sammen med Gentofte Hospital og er akuthospital for Region Hovedstadens planlægningsområde Midt, som dækker Ballerup, Gladsaxe, Herlev, Egedal, Rødovre, Furesø, Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommuners omkring 450.000 borgere. Hospitalet behandler et bredt spektrum af lidelser, og der er en internationalt anerkendt sundhedsvidenskabelig forskningsaktivitet fordelt på seks kliniske forskningscentre.
Frem til 2020 er flere udbygninger planlagt, bl.a. en akutmodtagelse og et Kvinde-Barn-Center. Nybyggeriet rummer også Center for Fordybelse og Tro, der vil blive indrettet med kirkerum, et muslimsk bederum samt et stillerum til bøn og fordybelse for personer tilhørende alle religioner og ikke-troende. Det nye Steno Diabetes Center Copenhagen ved siden af hospitalet bliver Nordeuropas største og mest moderne center til behandling af og forskning i diabetes.
Udsmykningen
Paul Gernes’ totaludsmykning af Herlev Hospital strækker sig fra forhallen til sengeafsnittenes øverste etage. Alt fra vægge, døre og paneler til stueinteriør er sat i rene farver.
På Herlev Hospital findes et af de absolutte hovedværker inden for dansk udsmykningskunst: Paul Gernes’ sprudlende, polykrome farvesætning. Med et skarpt øje for selv de mindste detaljer har Gernes udsmykket bygningens indre med rene farvesætninger, og en række tavler i hospitalets forhal har motiver såsom skydeskiver, tal, flag, tern og prikker.
Den monumentale udsmykning blev påbegyndt i 1968 og stod færdig ved indvielsen af det nye amtssygehus otte år senere. Ikke kun det enorme omfang har givet udsmykningen status af at være et hovedværk i moderne dansk kunsthistorie – også måden, hvorpå Gernes integrerede kunsten i arkitekturen og i bygningens funktion har bidraget hertil. Hospitalet er farvesat, således at farverne bliver funktionelle, bl.a. som stifindere i bygningen. Samtidig giver udsmykningen et indblik i Gernes’ socialt engagerede praksis, der rykkede kunsten ud af museet og ind i hverdagslivet. Hospitalet skulle være et imødekommende og opløftende sted, og i farverne fandt Gernes en helende, stimulerende og adspredende kraft for patienter, ansatte og pårørende.
I 1987 blev et kolossalt keramisk relief, Urhavet, på 3,4 × 14 m af Lene Adler Petersen tilføjet fysioterapiens genoptræningsbassin. Til hver af kapellets to sale har Jan og Benedikte Groth skabt en stor sort gobelin, Tegn (1967) og Tegn (1976) på 2,5 × 4 m. Begge har en hvid indvævet streg, der bryder mørket, og som kan tolkes som billeder på håb i sorgen.
-
Danmarks højeste etagebygning, det nuværende Herlev Hospital, under opførelse i 1971. Højhuset blev konstrueret som seks sammenbyggede tårne og opført efter, hvad der dengang var nye principper om patienten i centrum, hvor man bl.a. anbragte plejefaciliteterne lige op ad sygestuerne. Hospitalet blev bygget ved Herlev Ringvej for at sikre gode transportmuligheder til hospitalet.
-
Til Herlev Hospitals to kapeller har Jan og Benedikte Groth udført to store gobeliner i sort med insisterende hvide tråde indvævet som en let tegning i mørket.
