Befolkningstallet steg voldsomt i perioden, da området gik fra at være et landsbysamfund til en udbygget forstad til hovedstaden. Herlev fik S-togsforbindelse i 1949.
Parkrydsning af radiser hos J.E. Ohlsens Enke på forsøgsgården Clausdal i Hjortespring (ca. 1945). Af Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte.
Begrænset anvendelse
1920-1970 i Herlev Kommune
Dette foto fra 1954 illustrerer, hvorfor Herlev fik tilnavnet »barnevognenes by«. Der gik den vittighed, at byens stork flygtede pga. udmattelse. Efter 2. Verdenskrig var der mangel på boliger i København, og mange, især unge, flyttede ud til forstæderne.
Administrativ inddeling
Den nuværende Herlev Kommune var fortsat en selvstændig sognekommune beliggende i Københavns Amt. Imidlertid havde Herlev Sognekommune indtil 1960’erne bestået af Herlev Sogn alene, men i 1966 oprettedes Præstebro Sogn og i 1969 Lindehøj Sogn, så området nu talte tre sogne.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Befolkningstallet steg fra 1.717 i 1925 til 7.674 i 1950. Herefter skete der et markant hop til 15.666 i 1955, hvorefter indbyggertallet steg til 24.647 i 1970. Den store befolkningsfremgang i efterkrigstiden hang sammen med den byudvikling, der var sat i værk i Herlev med bl.a. etagebyggeri.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Infrastruktur
I 1920 fik kommunen rutebildrift, og i 1949 fik Herlev S-togsforbindelse, hvilket fik stor betydning for byens videre vækst. Kommunen fik gas fra Hareskovby. I 1927 blev der opført et nyt vandværk, og i 1938 et rensningsanlæg. Herlev Vandtårn i Hjortespring blev opført i 1964.
Mere om infrastruktur i kommunen
Bebyggelse og erhverv
I slutningen af 1940’erne udstykkede sognerådet i Herlev tidligere landbrugs- og gartneriområder syd for jernbanen og anlagde et af de første planlagte industriområder i forstæderne uden for København. I 1949 skrev Folkebladet om virksomheden Hastrup & Co., der netop var flyttet til industrikvarteret, at de ansatte »strutter af sundhed takket være den friske luft i de til dels landlige omgivelser«. Luftfoto over industriområdet ved vejene Hørkær, Vasekær og Mileparken omkring 1951.
Københavns Kommune begyndte at opkøbe gårde i kommunen fra 1930’erne, hvilket Herlev Sognekommune så som en trussel om at blive indlemmet i Københavns Kommune. Dette blev undgået ved at opnå den såkaldte Gentoftestatus i 1952. Sognerådet havde store ambitioner for kommunens vækst og formulerede allerede fra 1949 et mål om at nå 40.000 indbyggere. I efterkrigstiden blev der bygget i både Herlev og Hjortespring, men Hjortespring bevarede foreløbig det landlige præg. I årene 1948‑50 blev fx Herlevhuse opført. Det var et af de første forsøgsbyggerier med betonelementer i Danmark, som det ikke krævede meget faglært arbejdskraft at bygge med. I 1950’erne blev der – ud over flere boliger – også opført nye skoler samt posthus og rådhus i Herlev. Fra midten af 1950’erne blev der især bygget parcelhuse i kommunen. I 1960’erne vedtog man at bygge et center og et nyt rådhus, ligesom endnu flere skoler og boliger kom til. På grund af de mange unge familier, der flyttede til kommunen i efterkrigstiden, fik Herlev tilnavnet »barnevognenes by«.
Ydermere ønskede sognerådet at skabe arbejdspladser i kommunen, og der blev udlagt store arealer til industri. Det første og største areal blev lagt syd for banen og vest for Herlev Ringvej. Længere mod øst blev Industriareal II anlagt, mens Industriareal III blev anlagt lige nord for banen mod vest. Fælles for industriarealerne var, at der var lav bebyggelsesgrad, da sognerådet ville sikre et åbent område.
I 1960’erne fik kommunen først en svømmehal og siden en idrætshal, Herlev Hallen. Idrætshallen havde været ønsket siden 1946, hvor Herlev Idrætsforening havde oprettet en fond til formålet.
I 1955 levede 475 af landbrug, mens 4.038 ernærede sig ved håndværk og industri, og 1.091 af handel. Transportbranchen sørgede for job til 657.
Den tyske besættelsesmagts opløsning af det danske politi i september 1944 medførte i Herlev, at det frivillige brandmandskorps overtog patruljeringen i aften- og nattetimerne, indtil der blev oprettet et kommunalt vagtværn.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
-
Nord for Herlev Bymidte ved Herlev Hospital ligger Herlevhuse, opført 1948‑50, som var et af de første storskalabyggerier i Danmark, hvor man anvendte færdigproducerede elementer og eksperimenterede med rationelle byggeteknikker.
-
Bag Herlev Gadekær ligger Herlev Kirke fra middelalderen. Tv. ses Herlev Præstegård. Præstegården blev revet ned i 1923. Th. ses hjulmandens tømmerlagerplads. Foto fra ca. 1920.
-
På forsøgsgården Clausdal i Hjortespring foretog frøfirmaet J.E. Ohlsens Enke forsøg med forædling af radiser. På dette foto fra ca. 1945 ses to medarbejdere foran glasbure med radiseplanterne i gang med at foretage parkrydsning. Dette arbejde krævede præcision, idet man med en lille pensel overførte pollen fra en blomst til griflen på en anden.
Politik
Ved folketingsvalgene fik Socialdemokratiet i hele perioden flest stemmer, bortset fra i 1926, hvor Det Konservative Folkeparti fik flest. Sidstnævnte var, med få undtagelser, kommunens andenstørste parti i årene 1920‑70.
Socialdemokratiet erobrede dog først posten som sognerådsformand i 1946, men mistede den igen i 1954 til Det Konservative Folkeparti, der beholdt posten indtil 1970 (efter 1952: som borgmester).
Mere om politik, uddannelse og social omsorg i kommunen
Videre læsning
Læs mere om historie i Herlev Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Herlev Kommune
- Middelalderen i Herlev Kommune
- 1536-1850 i Herlev Kommune
- 1850-1920 i Herlev Kommune
- 1970-2007 i Herlev Kommune
Se alle artikler om 1920-1970
