Smørmosen. Af . Begrænset anvendelse

Kulturlandskabet i Herlev Kommune

Artikelstart

Herlev er en geografisk lille, men tæt befolket forstadskommune. Som en integreret del af Storkøbenhavn dækkes den næsten helt af bebyggelser og infrastruktur, om end der i Hjortespringkilen længst mod nord findes mindre områder med landzone, parklignende natur og vådområder. Bebyggelsen tog især fart efter 1950 og skete bl.a. på bekostning af et meget stort landbrug, som omkring år 1900 dækkede mere end 90 % af kommunens areal. I dag udgør landbrugsarealet beskedne 5 %.

Kulturlandskabets udvikling

Arealanvendelsen i Herlev Kommune i hhv. ca. 1810, ca. 1950 og 2018 viser de betydelige forandringer, som landskabet har gennemgået i løbet af de sidste godt 200 år. I begyndelsen af 1800-tallet var omkring to tredjedele af kommunen dækket af landbrugsarealer m.m. Omkring år 1900 var andelen steget til 90 %, men faldt efterfølgende, så den i ca. 1950 udgjorde lige over to tredjedele af kommunens areal. I dag dækker landbrugsarealer m.m. blot 5 %. Hvor landbrugsarealet er faldet betydeligt, har det bebyggede areal til gengæld oplevet en kraftig vækst. I begyndelsen af 1800-tallet bestod det af få mindre bebyggelser, men voksede til at udgøre en fjerdedel af arealet omkring 1950. I dag er 86 % af kommunen bebygget.

.

Oldtid

Dødislandskabet i den nordlige del af kommunen var med sine mange vandhuller og småsøer et attraktivt område for stenalderens jægere og fiskere, og netop fund fra stenalderen er rigt repræsenteret i dette område. Selv om der også er gjort fund fra både bronzealder og jernalder, er de så fåtallige, at de ikke kan fortælle noget om befolkningens fordeling i kommunen. Det må dog antages, at landskabet, især i jernalderens sidste del, har været ret lysåbent med græsningsarealer og spredt korndyrkning.

Middelalder

Ved middelalderens begyndelse har landskabet formentlig været ret opdyrket. Det til trods blev Herlev Sogn ikke udskilt fra Gladsaxe Sogn før efter 1453. Fra kommunen, som tilhører agerbygden, kendes to middelalderlige landsbyer: Herlev og Tubberup.

1536‑1850

I 1672 blev landsbyen Tubberup nedlagt. I stedet blev dens areal anvendt til herregården Hjortespring. I 1688 indgik under halvdelen af kommunen i landbrugets omdrift, og i landsbyen Herlev benyttede man sig af trevangsdrift.

I 1738 overgik herregården Hjortespring til kronen, som brugte gårdens arealer til høavl for militærets heste. Gården blev i 1771 udstykket til mindre gårdbrug. Efter udskiftningen blev landbrugsdriften intensiveret, og omkring 1810 dækkede landbrugsarealer m.m. knap to tredjedele af kommunen. Vådområder udgjorde en tredjedel, mens skovene var begrænset til et lille område i kommunens nordvestlige del.

Efter 1850

Omkring år 1900 indgik 90 % af kommunens areal i landbrugets omdrift. Den intensive landbrugsdrift varede dog ikke ved, og i 1950 udgjorde landbrugets andel kun to tredjedele af arealet. Derimod var de bebyggede arealer vokset betydeligt, så de nu dækkede knap en fjerdedel af kommunen, som var godt på vej til at blive en forstadskommune. I tiden efter 1950 blev der bygget mange nye boliger, skoler, institutioner og industrianlæg. Af boligbyggeri var der i 1950’erne tale om småhuse og etagebyggerier, mens der i 1960’erne overvejende blev bygget parcelhuse. Denne ekspansion medførte også, at Præstebro og Lindehøj blev udskilt som selvstændige sogne i hhv. 1966 og 1969.

Udnyttelsen af landskabet i dag

Hele 86 % af Herlev Kommune er bebygget med såvel almene boligområder som industrikvarterer og Danmarks p.t. højeste bygning, Herlev Hospital. Inde blandt de vidtstrakte bebyggelser findes spredte parker og parklignende bevoksninger, mens der i Lindehøj Sogn omkring Hjortespring og ned mod Tibberup Å findes større sammenhængende åbne arealer. En del af denne landzone er udlagt til landbrug med marker og græsningsarealer.

Før byudviklingen var landbruget betydelig mere udbredt. Således beskæftigede 441 personer sig i 1930 ved landbrug, og så sent som i 1951 blev i alt 313 ha af kommunens areal drevet med landbrug omfattende 457 grise og 141 kvæg. De bedste lerjorder findes i kommunens sydlige og centrale dele, men disse dele er nu dækket af bebyggelse. I dag udgør landbrugsarealet mindre end 5 % af kommunens areal og ligger i nord, hvor jorderne er mere sandede med pletter af humusjord i lavningerne.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Herlev Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kulturlandskaber