Smørmosen. Af . Begrænset anvendelse

Herlev Kommunes landskaber

Geologisk tidslinje for Herlev Kommune.

.

Herlev Kommunes landskab blev overvejende dannet under sidste istid. I den højtliggende, nordlige del af kommunen findes et kuperet dødislandskab, der blev skabt af den dødis, som de store gletsjere efterlod, da de smeltede tilbage. I syd består det lavereliggende, mere jævne landskab af bundmoræne, der blev aflejret inde under gletsjerne. Landskabet mod syd er tæt bebygget, men i de lavestliggende dele findes stadig nogle få vådområder.

.

Artikelstart

I Herlev Kommune bemærkes naturlandskabet knap nok, da store dele er bebygget og belagt med asfalt. Kun i kommunens parker og i Hjortespringkilen nord for Klausdalsbrovej, hvor store områder endnu er åbne arealer, ses konturerne af det oprindelige landskab, som blev skabt af isen og smeltevandet mod slutningen af sidste istid.

Landskabet i den centrale og tæt bebyggede del af kommunen mellem Klausdalsbrovej og Herlev Bymidte består af jævnt bølgede morænebakker, der når højder på 30‑35 m.o.h. og kulminerer nord for Herlev Hospital i 38 m.o.h. I den sydlige del af kommunen ligger landskabet 15‑20 m lavere og er en egentlig moræneslette, der kan følges videre ind i Rødovre Kommune. Herlev Hospital er anlagt på den sydvendte skråning, der adskiller de to landskabsniveauer. Fra det jævne bakkeland udgår to dale, som udmunder på morænesletten på hver sin side af Hjortespringvej. Mod øst afgrænses det jævne morænebakkeland af den markante Kagsådal, der grænser op til Gladsaxe Kommune, mens den mere beskedne dal med Sømose Å danner skel til Ballerup Kommune.

Nord for Klausdalsbrovej skifter landskabet karakter og bliver et ujævnt, småkuperet moræneland med talrige lavninger med småsøer, moser og vandhuller. Et par af bakkerne når højder på 38‑40 m.o.h. og udgør de højeste naturlige punkter i kommunen. Den nordligste del af det småbakkede landskab breder sig ned i en 1,5 km bred, øst-vest-orienteret dal, hvor Tibberup Å løber. Åen udspringer i Smørmose, og på en lang strækning danner åen skel til Gladsaxe og Furesø Kommuner. Den 5‑10 m høje dalside kan følges som en jævn, nordvendt skråning fra haveforeningen H/F Klausdalsbro syd for Smørmose, syd om Kildegård og videre mod nordvest langs Skinderskovvej og ind i Ballerup Kommune. Omkring Tibbevangen nord for Skinderskovvej træder det småbakkede landskab tydeligt frem.

Herlev Kommune ligger således på grænsen mellem to vidt forskellige landskabstyper. Mod nord ligger det stærkt toppede og grubede bakkeland, der med Tibberup Ådal tangerer det øst-vest-gående fletværk af dybe dale med småbakker, søer, moser og enge, som er så karakteristisk for landskabet i det centrale Nordsjælland. Det skifter i syd til et jævnt, bølget- bakket moræneland, der videre sydpå afløses af morænesletten, som kendetegner landskabet i trekantområdet Heden mellem København, Roskilde og Køge.

Landskabets dannelse

Kommunens istidsaflejringer består flere steder af metertykke lag af moræneler, som ligger adskilt af smeltevandssand og -grus, og viser, at området under sidste istid blev overskredet af isen flere gange. Fletværket af dybt nedskårne dale, som i dag furer istidslandskabet i den centrale del af Nordsjælland og med Tibberup Ådal strækker sig ind i Herlev Kommune, er dannet ad flere omgange. Nogle af dalene er dannet af strømmende smeltevand under og i et bredt bælte af stærkt opsprækket dødis, som for 19.000 år siden blev efterladt foran den vigende Nordøstis. Andre steder har smeltevandet løbet i tunneler under Bælthavisen, der efterfølgende gled ind over Nordsjælland fra sydøst og lagde et tæppe af moræneler ud over Nordøstisens morænelandskaber og dødis.

Inden Bælthavisen slap sit tag i Nordsjælland for 17.000 år siden, rykkede den flere gange frem fra sydøst. Da den bagvedliggende is pressede på, opstod der vældige brud i isen ude nær randen. Langs de mange brudflader blev jordmasser fra underlaget trukket op til isoverfladen, hvor de smeltede frem. Med tiden blev jorddækket så tykt, at det hæmmede smeltningen af den underliggende is, så der opstod vidtstrakte områder med stilleliggende dødis. I takt med at den begravede dødis smeltede, kom jorddækket gentagne gange i skred, hvilket skabte det særprægede og bakkede dødislandskab, som i dag kendetegner den nordlige del af Herlev Kommune.

Langt det meste af det ler, sand, grus og sten, som Bælthavisen bragte med sig, blev aflejret som kompakt moræneler under isen. Efterhånden som Bælthavisen smeltede tilbage mod syd og sydøst, dukkede det jævne, bølget-bakkede bundmorænelandskab op, der i dag dækker den centrale og sydlige del af kommunen. Mange steder ligger dette bundmorænelandskab på resterne af en ældre hedeslette af sand og grus, som smeltevandet 3.000 år tidligere aflejrede foran den vigende Nordøstis.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Herlev Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Landskaber