Mange informationer om kommuneområdets forhistorie er gået tabt, eftersom ingen af anlægsarbejderne i 1900-tallet førte til arkæologiske undersøgelser. Heldigvis foreligger der mange registrerede fund af oldsager, som er gjort af lokale borgere.
Oldtiden i Herlev Kommune
Tidslinje over oldtiden i Herlev Kommune.
Talrige oldtidsfund fra Hjortespringkilen vidner om områdets gunstige betingelser for fortidens mennesker. Både istidens jægere og stenalderens tidlige agerdyrkere har slået sig ned ved bredden af det søområde, der lå, hvor Smørmose i dag ligger.
Ældre stenalder
Det ældste vidnesbyrd om menneskers tilstedeværelse i området er fra slutningen af sidste istid for omkring 14.000 år siden. Der er tale om et fund af en rensdyrtak med spor efter forarbejdning. Fundet stammer fra kanten af Smørmose, som i senistiden var en del af et stort søområde omgivet af et åbent tundralandskab. De indvandrede mennesker levede af jagt, fiskeri og indsamling, og en sådan gruppe af fangstfolk har for en tid opholdt sig ved søbredden.
Nogle årtusinder yngre er fund af benspidser karakteristiske for Maglemosekulturen (ca. 9000-ca. 6400 f.Kr.). Fundene stammer fra mosejord i den nordvestlige del af Hjortespringkilen og fra området ved Vesterled Sø. Benspidserne optræder både med fintandet benod og med modhager; begge typer har været anvendt som pilespidser eller fiskelystre. Landet var nu dækket af en lysåben skov, og indlandets bopladser lå, hvor skoven grænsede til sø og å. Den sene del af ældre stenalder, Ertebøllekulturen (ca. 5400- ca. 3950 f.Kr.), er repræsenteret med en sjælden T-formet økse af hjortetak fundet i mosejord ved Sortemosevej i kommunens nordlige del.
Yngre stenalder
I yngre stenalder (ca. 3950-ca. 1700 f.Kr.) ændrede livsgrundlaget sig mærkbart, da husdyrhold og agerbrug blev dominerende, og befolkningen blev mere bofast. Skov fældedes med flintøkser til fordel for agerland, og bosætning fandt sted nær fugtige engområder med græsning til husdyrene. Området rummede gode livsbetingelser for stenalderbonden, hvilket talrige fund af slebne flintøkser og andre flintredskaber fra tiden vidner om. Flere steder foreligger der tilmed flintaffald fra tildannelsen af redskaber, fx nær Sømoses østside samt ved Hækmosen og Kildegård i Hjortespringkilen, der må opfattes som egentlige bopladsområder. I Smørmose blev der ved tørvegravning i 1800-tallet fundet brudstykker af et stort lerkar, som var sat ud i den tidligere sø som offergave af tragtbægerkulturens (ca. 3950-ca. 2800 f.Kr.) mennesker. Deres storstensgrave fra ca. 3500‑ca. 3200 f.Kr. er der ingen synlige spor bevaret af. De var ifølge ældre kortmateriale talrige, men er blevet sløjfet i 1800-tallet.
Bronzealder
Bronzealderens kulturlandskab var præget af gravhøje, men ingen af disse er bevaret, og der er endnu ikke foretaget arkæologiske undersøgelser af bopladsområder eller overpløjede gravhøje. En pilformet kniv af bronze, dateret til ca. 1100-ca. 500 f.Kr., blev fundet ved gravearbejde på Højbjergvej i 1964 og antages at stamme fra en højtomt. Herudover blev der i 1871 og i 1942 indleveret pålstave – bronzeøkser – til Nationalmuseet, som er fundet ved hhv. Herlevgård og Klavsdal og dateret til ca. 1700-ca. 1100 f.Kr.
Jernalder og vikingetid
I Hospitalsparken i Herlev er afdækket spor efter bebyggelse fra ældre jernalder (ca. 500 f.Kr.-ca. 375 e.Kr.). Tidligere er der ved tørvegravning i 1867 i Tubberup Mose, nu den sydlige del af Smørmose, fundet et lerkar fra romersk jernalder (Kristi fødsel-ca. 375).
Der foreligger endnu ikke sikre fund fra vikingetiden i Herlev Kommune.
