Borgmester Ib Juul holder tale ved Herlev Hallen ved Herlev Kommunes 75-års jubilæum (1984). Af . Begrænset anvendelse

1970-2007 i Herlev Kommune

Artikelstart

Der var stor byggeaktivitet i kommunen, især i 1970’erne. Også centerområderne i såvel Herlev som Hjortespring blev udbygget.

Administrativ inddeling

Siden 1909 havde Herlev været selvstændig kommune i Københavns Amt. Den eneste ændring, der skete i forbindelse med Kommunalreformen i 1970, var, at Herlev Sognekommune slet og ret blev til Herlev Kommune. I 1974 blev en lille del af Rødovre Kommune i syd og en lille del af Ballerup-Måløv Kommune i vest tillagt kommunen, så den fik den størrelse, den har i dag.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Indbyggertallet steg fra 24.647 i 1970 til 28.190 i 1981; herefter svingede det en smule, men faldt til 26.743 i 2007.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Tabel. Erhvervsfordelingen 1976, 1990, 2000 og 2006 i Herlev Kommune.

.

Danmarks højeste etagebygning, det nuværende Herlev Hospital, under opførelse i 1971.

.

Kun en meget lille andel af kommunens indbyggere var beskæftiget inden for landbrug i perioden. Andelen af beskæftigede inden for industrien faldt fra 22 % i 1976 til 10,8 % i 2006. Servicefagene var i stedet blevet dominerende, og i 1976 var 62,4 % af arbejdsstyrken beskæftiget i denne sektor. Det var steget til 67,4 % i 1990 og yderligere til 75,4 % i 2006 (se tabel).

Byggeriet fortsatte i stor stil i perioden, og Herlev fik nu tilnavnet »kranernes by«. I 1970 påbegyndte man opførelsen af bycenteret på Herlev Torv, der blev indviet i 1972. Rådhuset blev opført 1970‑71, og Herlev Bibliotek taget i brug i 1971. I årene 1965‑76 blev Amtssygehuset i Herlev opført, det senere Herlev Hospital, der blev en stor arbejdsplads i kommunen.

Også i Hjortespring kom der et byggeboom med etageejendomme, rækkehuse, børneinstitutioner, lægehuse og butikker. Hjortespringbadet blev taget i brug i 1973 – om sommeren var det friluftsbad og om vinteren svømmehal. Bydelen fik desuden en ny skolebygning, der blev taget i brug i 1974.

I begyndelsen af 2000-tallet var Herlev Kommune ved at være udbygget. Kommunen ønskede at fortætte i det allerede eksisterende byområde uden at inddrage arealer i landzonerne, ligesom der var behov for at tiltrække nye borgere. Derudover lagde kommunen vægt på, at Herlev skulle tiltrække nye arbejdspladser, og industriområdet på Marielundvej i den sydlige del af kommunen skulle forandres og gøres mere indbydende for nye erhvervstyper som it-industri.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik og uddannelse

I hele perioden var Socialdemokratiet det dominerende parti både ved folketingsvalg og inden for lokalpolitikken. I perioden 1970‑96 var Ib Juul fra Socialdemokratiet borgmester i Herlev Kommune, hvorefter partifællen Kjeld Hansen overtog posten.

Herlev Statsskole blev oprettet som forsøgsgymnasium i 1974 og fungerede som sådan frem til 1986, da Undervisningsministeriet afskaffede forsøgsgymnasierne, og skolen skiftede navn til Herlev Gymnasium.

Ib Juul – borgmester gennem tre årtier

Ib Juul holder tale ved Herlev Hallen (i dag Herlev Hallerne) i 1984 i anledning af Herlev Kommunes 75-års jubilæum.

.

Ib Juul (1928‑2006) blev student fra Sorø Akademi i 1947, cand.mag. i matematik, fysik og kemi fra Københavns Universitet i 1958 og havde bl.a. været ansat på Gladsaxe Gymnasium. I 1970 blev Ib Juul valgt som borgmester for Herlev Kommune for Socialdemokratiet. Samtidig beklædte han forskellige tillidshverv, bl.a. i Amtsrådsforeningens bestyrelse, KL og Foreningen af Kommuner i Københavns Amt. Ib Juul var borgmester for Herlev Kommune indtil 1996 og lagde vægt på, at borgerne skulle have en oplevelse af at bo i en kommune med nærhed og mulighed for at leve et godt liv. Som borgmester havde han fokus på at have skoler, kultur- og fritidstilbud af høj kvalitet og desuden grønne områder, ligesom Herlev Bymidte undergik en markant forandring. Som pensionist fortsatte Ib Juul sit engagement i kommunen og var bl.a. formand for Herlev Teaterforening.

Mere om politik, uddannelse og social omsorg i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Herlev Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1970-2007