Herlev Gadekær (ca. 1920)
Herlev Gadekær (ca. 1920). Af . Begrænset anvendelse

1850-1920 i Herlev Kommune

Bag Herlev Gadekær ligger Herlev Kirke fra middelalderen. Tv. ses Herlev Præstegård, hvor kaldskapellanen boede i årene 1908‑20; præsten for Gladsaxe-Herlev Sogn boede derimod i Gladsaxe. Th. ses hjulmandens tømmerlagerplads. Foto fra ca. 1920.
.
Licens: Begrænset anvendelse

Herlev Kommune var perioden igennem et udpræget landligt område med et forholdsvis lavt indbyggertal. I perioden fik Herlev den første jernbaneforbindelse.

Administrativ inddeling

Med oprettelsen af sogneforstanderskaberne i 1841 var der af Gladsaxe og Herlev Sogne blevet oprettet en sognekommune, der lå i Københavns Amt. I 1909 blev Gladsaxe-Herlev Sognekommune delt, og Herlev Sognekommune opstod som selvstændig kommune omtrent i samme form som i dag.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Indbyggertallet svingede lidt i perioden og faldt fra 778 indbyggere i 1850 til 693 i 1901. Herefter steg det stabilt til 1.158 i 1921.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

I 1879 nåede jernbanen Herlev, der desuden blev gennembrudt af landevejen mellem København og Frederikssund samt vejen til Gladsaxe. Landevejen drejede ind gennem byen og forbi både kroen og kirken. I 1905 fik kommunen et vandværk.

Mere om infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Bebyggelsen lå spredt, særligt i Hjortespring, hvorimod nogle huse lå tættere i Herlev og dermed kunne indikere en slags by omkring kirken og kroen i Herlev. Indbyggerne ernærede sig primært af landbrug og tørveproduktion; sidstnævnte især i Hjortespring. Omkring år 1900 ernærede 454 indbyggere sig ved landbrug og fem ved gartneriarbejde. 94 levede af industri, og 74 af handel.

Under 1. Verdenskrig var der indkvarteret soldater fra sikringsstyrken hos forskellige gårdejere i både Herlev og Hjortespring, og der blev holdt øvelser lige uden for Herlev. Et konsortium af gartnere fra Amager oprettede grøntsagstørreriet Ama, der fremstillede dåsemad til de krigsførende magter.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik, uddannelse og social omsorg

Ved sognerådsvalgene i 1909, 1913 og 1917 var der borgerligt flertal. Sognerådet i Herlev sendte i 1906 en ansøgning til amtet om at blive løsrevet fra Gladsaxe. Året efter stemte samtlige vælgere i Herlev, bortset fra seks, for adskillelsen af de to sognekommuner, og fra d. 1. april 1909 var Herlev en selvstændig sognekommune. Et af Herlev Skoles klasseværelser blev brugt som kommunekontor og til sognerådsmøder.

Ved folketingsvalg tilhørte kommunen Lyngbykredsen og var konservativt præget indtil 1901. Derefter skiftedes Socialdemokratiet og Højre til at vinde kredsens mandat, og i slutningen af perioden var de to partier omtrent lige store.

I 1860 blev der bygget en ny skole ved siden af kirken, og i 1906 blev der opført en ny skole i tre etager.

Kommunen fik i 1916 et såkaldt iagttagelseshjem for unge piger.

Mere om politik og uddannelse i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Herlev Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1850-1920