Gentofte Amtssygehus blev indviet som det første amtssygehus i Københavns Amt. Byudviklingen fortsatte, S-tog og siden motorveje kom til i kommunen, og en lang række nye bebyggelser, der ofte var tegnet af kendte arkitekter, så dagens lys. Tuborgs Bryggerier var kommunens største arbejdsplads.
Tuborgs Bryggerier i 1949 set fra Strandvejen.
Administrativ inddeling
Med overdragelsen i 1921 af området omkring Ermelundsvej nord for Klampenborgvej ved Fortunen til Lyngby- Taarbæk Sognekommune fik Gentofte Sognekommune den afgrænsning, som den har i dag. Kommunen lå fortsat i Københavns Amt. Også i denne periode skete en betydelig kirkeligt-administrativ udvikling, idet antallet af sogne steg fra fem til ni, som er det samme antal som i dag.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Ved folketællingen i 1921 boede 34.451 personer i Gentofte Kommune. I begyndelsen af perioden var der en del tilflytning til kommunen fra provinsbyer og landdistrikter. Befolkningstallet steg de følgende årtier til 54.448 i 1930 og 76.457 i 1940 og toppede i 1955 på 89.180. Derefter faldt befolkningstallet og landede på 77.744 i 1970.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Infrastruktur
Nye S-togsforbindelser blev indviet mellem København og Hellerup og desuden fra Frederiksberg via Vanløse til Klampenborg i 1934 samt fra Hellerup til Holte i 1936. I 1923 blev privatbanen Lyngby-Vedbæk forkortet til strækningen Lyngby-Nærum og fik fra 1936 endestation ved den nyåbnede Jægersborg Station. En ny kystvej blev anlagt på tidligere havområde øst for Skovshoved 1936‑38, ligesom en ny Skovshoved Havn blev opført med plads til lystsejlere. Danmarks første motorvej, Hørsholmvejen (den senere Helsingørmotorvej), blev indviet på strækningen fra Jægersborg til Hørsholm i 1956. Lyngby Omfartsvej (rute 201) blev anlagt 1960‑63 ved delvis opfyldning af Vintappersø. Motorring 3 mellem Jægersborg og Buddingevej blev indviet i 1966.
I 1931 etablerede kommunen en forbrændingsanstalt for dagrenovation samt drev et vandværk ved Sjælsø sammen med Lyngby-Taarbæk Kommune. Gennem perioden fortsatte Nordsjællands Elektricitets og Sporvejs Aktieselskab (NESA) med at forsyne kommunen og det meste af Storkøbenhavn med el.
Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen
-
Dette luftfoto fra 1937 giver et overblik over det omfattende projekteringsarbejde med at anlægge Kystvejen uden om Skovshoved og den nye Skovshoved Havn.
-
Nordsjællands Elektricitets og Sporvejs Aktieselskab (NESA) drev både sporvognslinjer og forsynede kommunen med elektricitet. Trolleybusser havde været i drift i kommunen siden 1927, og i 1953 indstillede NESA sporvognsdriften og omlagde til trolleybusdrift. Her er trolleybusser parkeret i Hellerup Remise på hjørnet af Strandvejen og Jomsborgvej i 1970.
Bebyggelse og erhverv
Gentofte Rådhus på Bernstorffsvej fra 1936 er opført af Thorvald Jørgensen i nyklassicistisk stil.
Der er aktivitet, hvor vejen Tværbommen går ud i Vangede Bygade. Her kunne man bl.a. handle i Kolonialhuset med et varieret vareudbud, herunder solstole og drømmesenge. I 1963 blev vejene omlagt i Vangede pga. den voksende bilisme. Vangedevej blev ført øst om byen, og Vangede Bygade blev anlagt, hvor Vangedevej tidligere lå. Foto fra april 1966.
For at imødegå den store boligmangel i 1920’erne blev bl.a. Studiebyen opført 1920‑24 af det almennyttige boligselskab KAB, hvor en række af samtidens kendte arkitekter, herunder Anton Rosen, Kay Fisker og Thorkild Henningsen, tegnede enkelthuse, dobbelthuse og rækkehuse, men arbejderklassen flyttede ikke ind. Sundvænget fra 1925, der var tegnet af Thorkild Henningsen og tiltænkt borgerskabet, blev derimod en succes. Størstedelen af kommunens boliger blev opført fra 1920’erne til 1960’erne. Alene i 1930’erne blev, trods den økonomiske krise, 11.000 boliger opført. Flere store arkitekter satte deres præg på kommunen i perioden 1930’erne til 1950’erne, fx Arne Jacobsen, Edvard Heiberg, Mogens Lassen og Karen og Ebbe Clemmensen, hvoraf flere også tegnede deres eget hus i kommunen. I Vangede blev kolonihaver udlagt for arbejdere på Tuborgs Bryggerier, bl.a. Tuborg Haveby fra 1929.
Øregaard blev i 1926 udvidet til centralbibliotek for Københavns Amt, og Øregaard Museum åbnede i 1921. Arne Jacobsen tegnede desuden Bellevue Strandbad, indviet i 1932, Bellevue Teatret fra 1936 og Gentofte Stadion fra 1942, der åbnede i Tjørnegårdens gamle lergrav. Gentofte Rådhus i Charlottenlund blev opført i 1936, tegnet af Thorvald Jørgensen i nyklassicistisk stil. Flere byparker blev anlagt, fx Ordrupparken i 1946. Andre nye kulturtilbud var Danmarks Akvarium, der åbnede i Charlottenlund i 1939, og Ordrupgaard i 1953.
Landbrug havde ingen større betydning som erhverv, og andelen af ansatte i de primære erhverv faldt fra 2,9 % i 1930 til 0,5 % i 1970. Omkring 1930 ophørte kreaturgræsningen ved Gentofte Sø. Nordisk Insulinlaboratorium, der havde haft sin spæde begyndelse et par år tidligere i en villa på Onsgårdsvej i Gentofte, flyttede i 1925 til nye bygninger på hjørnet af Brogårdsvej og Ved Stadion i Gentofte. Niels Steensens Hospital (senere Steno Diabetes Center) blev desuden opført i 1932. Det konkurrerende Novo Terapeutisk Laboratorium indrettede Hvidøre som diabetikersanatorium i 1938. Tuborgs Bryggerier, som var kommunens største arbejdsplads, udvidede i 1954 med køb af Lautrup Havn, der skiftede navn til Tuborg Havns søndre bassin. Havneanlægget blev tilsammen på 57 tønder land. Den største ændring i erhvervsfordelingen fra 1930 til 1970 var inden for administration, liberale erhverv og serviceerhverv, hvor andelen af beskæftigede samlet set steg fra 13,9 % til 42,6 % fra 1930 til 1970.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Besættelsen
Radiofabrikken Torotor fremstillede komponenter til V2-raketter under Besættelsen, og om morgenen d. 2. januar 1945 lykkedes det – efter flere mislykkede sabotageforsøg – modstandsgruppen BOPA at sprænge fabrikken i luften. Efter krigen blev radiofabrikken genopbygget og fortsatte virksomheden frem til 1964.
Den tyske besættelse af Danmark var en urolig tid i kommunen. Den dansktyske terrorgruppe Brøndumbanden, også kendt som Petergruppen, foretog flere aktioner, bl.a. bombesprængninger mod Palladium Film i Hellerup i januar 1944 og mordet på praktiserende læge i Gentofte Stefan Jørgensen i april samme år. Modstandsmanden Jørgen Haagen Schmidt, alias Citronen, var aktiv i Holger Danske og havde bl.a. stået for sabotagehandlinger mod Citroën- fabrikkerne i København. Efter at være blevet såret i september 1944 var han skjult i en villa på Jægersborg Allé 184, hvor Aage Valdemar Strøm Tejsen, alias AV, boede. Gestapo fandt frem til villaen, hvor Citronen blev dræbt i ildkamp. Modstandsmanden Bent Faurschou-Hviid med dæknavnet Flammen mistede måneden efter livet i en villa på Strandvejen 184 efter at have taget gift, da tyskerne stormede villaen. Radiofabrikken Torotor blev d. 2. januar 1945 sprængt i luften af modstandsgruppen BOPA, og tre dage senere blev et kedelhus og en maskinhal på Tuborg sprængt i luften som en tysk hævnaktion (schalburgtage). Senere samme måned var der ildkamp på Gentofte Amtssygehus mellem frihedskæmpere og Sommerkorpset.
Politik, uddannelse og social omsorg
I 1920 fik sognekommunen som den første i landet tilkendt en ny kommunal status, den såkaldte Gentoftestatus. Fra 1920 til 1934 blev kommunen styret af en borgerlig fællesliste, derefter var der en ubrudt linje af konservative borgmestre, hvoraf flere bestred embedet i lange perioder.
En række nye skoler åbnede: Tranegårdsskolen og Dyssegårdsskolen i 1932, Bakkegårdsskolen i 1935, Mosegårdsskolen i 1950, Skovgårdsskolen i 1951 og Munkegårdsskolen i 1956. Gentofte Kommune overtog desuden i 1938 den private Søgårdsskolen, indviet i 1898. I 1952 flyttede Ordblindeinstituttet, oprettet i 1939, til Hellerup.
Gentofte Amtssygehus (senere: Gentofte Hospital) blev indviet i etaper i hhv. 1927, 1936 og 1939 som det første amtssygehus i Københavns Amt, tegnet af Emil Jørgensen og Helge Bojsen-Møller med et for tiden nyt princip om en- til sekssengsstuer frem for fællesstuer. Sankt Lukas Stiftelsen flyttede til Hellerup i 1932 i et nybygget hospital med kirke. Fra 1937 drev Gentofte Kommune alene fattighuset Stolpegården, der i 1952 blev omdannet til ældresygehjem og skiftede navn til Vesterled.
Gentoftestatus
Administrativt havde Danmark siden hhv. 1838 og 1842 været inddelt i købstads-og sognekommuner, men efterhånden som befolkningen voksede i mange af sognekommunerne rundt om København, fik det beskedne administrative apparat, der primært hvilede på sognerådsformanden, sværere ved at klare kommunernes opgaver. Gentofte fik i 1920 som landets første sognekommune tilladelse af indenrigsministeren til at nedsætte faste udvalg, der kunne bistå sognerådsformanden, hvilket kort tid efter blev til den første kommunalbestyrelse. En række sognekommuner i hovedstadsområdet fik i de efterfølgende årtier den samme administrative status, den såkaldte Gentoftestatus, der ofte blev suppleret med, at kommunen fik lov til at administrere skolevæsenet eller næringslivet, ligesom hvis sognekommunen havde været en købstad. I 1970 blev primærkommuner indført, og forskellen mellem land- og bykommuners administration ophørte. Ordningen med Gentoftestatus var overflødiggjort, og i 1974 ophørte brugen af denne særlige administrative status.
Mere om politik, uddannelse og social omsorg i kommunen
Videre læsning
Læs mere om historie i Gentofte Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Gentofte Kommune
- Middelalderen i Gentofte Kommune
- 1536-1850 i Gentofte Kommune
- 1850-1920 i Gentofte Kommune
- 1970-2007 i Gentofte Kommune
Se alle artikler om 1920-1970
