Kulturlandskabet i Gentofte Kommune

Beliggenheden lige nord for København, ud til Øresundskysten og syd for Jægersborg Dyrehave, har gjort Gentofte Kommune meget attraktiv for bosættelse. I dag præges kommunen derfor af tæt bebyggelse, som veksler med mindre parker, parklignende skovområder og flere moser.

Da landbruget op gennem 1800-tallet var på sit højeste, dækkede landbrugsarealer m.m. to tredjedele af den nuværende kommune. I første halvdel af 1900-tallet skiftede kommunen karakter og blev en bosætningskommune. Landbruget gik hastigt tilbage, og omkring 1950 udgjorde det kun ca. 10 % af kommunens samlede areal. Med undtagelse af nogle få græsningsarealer er landbruget i dag helt forsvundet fra Gentofte Kommune.

Kulturlandskabets udvikling

Arealanvendelsen i Gentofte Kommune i hhv. ca. 1810, ca. år 1900 og 2018 viser den markante udvikling, som landskabet har gennemgået de sidste godt 200 år. I begyndelsen af 1800-tallet udgjorde landbrugsarealer m.m. to tredjedele af kommunens areal, hvilket forblev mere eller mindre uændret frem til omkring år 1900. Herefter faldt landbrugsarealet drastisk, så det i ca. 1950 blot udgjorde 10 %. I dag er der ikke længere dyrket jord i kommunen, og de tilbageværende græsningsarealer er få. Gennem næsten hele perioden har skovarealet ligget på ca. 10 %. Fra at udgøre næsten en fjerdedel af arealet er vådbundsarealerne derimod reduceret til blot ganske få procent. Til gengæld er det bebyggede areal vokset kraftigt. Fra i begyndelsen af 1800-tallet kun at bestå af mindre bebyggelser voksede det til at udgøre ca. en femtedel af arealet omkring 1950. I dag er 88 % af kommunen bebygget.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Oldtid

Der er gjort fund fra alle oldtidens perioder i Gentofte Kommune. Fra stenalderen er de fleste fund gjort langs den dengang vandrige tunneldal på kommunegrænsen i nord og omkring Gentofte Sø. Fundene fra denne periode er dog også repræsenteret langs kysten, hvilket antyder, at der i ældre stenalder har været en veludviklet jæger- og fiskerkultur her.

Da agerbruget vandt udbredelse, var bosætningen knap så tæt knyttet til søerne og kysten, om end den i begyndelsen fortsat var koncentreret i kommunens nordlige del. Efterhånden begyndte også den sydlige del at blive mere bebygget.

Middelalder

I løbet af 1100-tallet blev Gentofte Sogn etableret og dækkede hele den nuværende kommune. Også de store landsbyer Gentofte og Vangede stammer fra middelalderens begyndelse, hvorimod den mindre landsbybebyggelse Ordrup først blev udskilt senere. Antagelig har den nordligste del af sognet været mindst opdyrket, og efterhånden kom der også små fiskerlejer som Skovshoved til. I Gentofte kendes der en herregård fra slutningen af 1100-tallet. Sammen med bøndergods fik biskop Absalon skænket herregården i 1186, og området forblev bispegods gennem resten af middelalderen.

1536‑1850

Selv om bispens fæstegods ved Reformationen overgik til kronen, eksisterede der fortsat to herregårde i sognet: Gentoftegård og Gl. Vartov. I slutningen af 1600-tallet var lidt over halvdelen af Gentofte Sogn under dyrkning, og i 1680’erne var trevangsbrug det benyttede dyrkningssystem i alle tre landsbyer. Den nordlige del var dog præget af mere ekstensiv udnyttelse med en vis andel skov og overdrev. Her lå desuden den kongelige jagtgård Ibstrup, der i 1699 blev omdøbt til Jægersborg.

Fra 1765 blev Bernstorff Gods udgangspunkt for landboreformerne med arvefæste, hoveriafløsning og udskiftning i hele sognet. Efter landboreformerne blev landbrugsudnyttelsen intensiveret. I 1810 udgjorde landbrugsarealer m.m. således to tredjedele af sognet, mens enge dækkede knap en fjerdedel, og skov knap en tiendedel.

Efter 1850

Omkring år 1900 udgjorde landbrugsarealer m.m. stadig to tredjedele af kommunen, mens skovene dækkede knap 10 %. Derimod var engarealerne reduceret med tre fjerdedele. Samtidig var der begyndt at dukke villabebyggelser op langs kysten, omkring stationerne Charlottenlund, Klampenborg og Gentofte samt langs landsbygaderne i Gentofte og Ordrup. I perioden 1886‑93 blev den Københavnske Landbefæstning anlagt gennem kommunen med flere batterier samt forter ved Charlottenlund og Garderhøj. I tiden herefter ændrede kommunen fuldstændig karakter, og fra at have været et landbrugsland blev den et bosætningssted. Omkring 1950 udgjorde landbrugsarealet kun 10 %, og hvor skovarealet fortsat holdt sig på ca. 10 %, var andelen af vådbundsarealer reduceret til ganske få procent.

Mellem 1891 og 1949 blev Ordrup, Hellerup, Skovshoved, Maglegård, Vangede, Dyssegård, Jægersborg og Helleruplund Sogne oprettet. Samtidig blev flere centrale infrastrukturlinjer ført gennem kommunen. I 1863 åbnede således både jernbanen København-Klampenborg og Hellerup-Lyngby, Kystbanen i 1897, og i 1906 kom Slangerupbanen til. Disse jernbaner blev senere en del af S-togsnettet. Flere nord-syd-gående veje, og senere motorvej, blev også ført gennem kommunen.

Udnyttelsen af landskabet i dag

Arealanvendelsen i procent i Gentofte Kommune og landet som helhed i 2016 baseret på topografiske kort.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Gentofte Kommune er først og fremmest præget af bebyggelser, som strækker sig fra klassiske palævillaer i Klampenborg, Skovshoved og Charlottenlund til nyere parcelhuskvarterer, rækkehuse og etagebyggeri i fx Vangede, Ordrup og Hellerup. I alt er 88 % af kommunen dækket af bebyggelse og infrastruktur, heriblandt de tre S-togslinjer, der går gennem kommunen.

Skov findes især i Jægersborg og Ordrup Sogne samt ved Charlottenlund Slot og Fort, i Ermelund og Bernstorff Slotshave. Dertil kommer rekreative arealer som trav- og galopbanerne samt Forstbotanisk Have i Charlottenlund og de populære badestrande ved Bellevue og Charlottenlund. I det tæt bebyggede landskab er der kun plads til meget få tørre naturområder som Ermelundsletten i nord, og selv om der er flere våde naturområder, bl.a. ved Gentofte Sø og Brobæk Mose, udgør de tilsammen kun 2 % af arealet mod 7 % på landsplan.

Kommunen præges af gode dyrkningsjorder med mere end 10 % lerindhold; dels i form af fine sandblandede lerjorder mod syd, dels af mindre områder med grovere, sandblandede lerjorder mod nord. Desuden findes der pletter med humusjorder i Vangede Sogn, især i Gammelmose på grænsen til Kongens Lyngby og i tunneldalen op mod Jægersborg Dyrehave. På nær enkelte græsningsarealer samt hestene omkring væddeløbsbanerne i Charlottenlund og Klampenborg er der ikke længere noget landbrug i kommunen. Frem til landbrugstællingen i 1951 var der dog stadig registreret ganske få hektar egentligt landbrug med bl.a. rug, byg, blandsæd, kartofler, roer, høslæt og fælled samt et tilhørende dyrehold på i alt 22 grise, 11 stykker kvæg og knap 500 fjerkræ.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Gentofte Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kulturlandskaber