Jægersborg Dyrehave

Nær Øresund, i Jægersborg Dyrehaves bølgende landskab med bakker, dale og brede bøge, fandt Adam Oehlenschläger inspiration til versdramaet Sanct Hansaften-Spil fra 1803. Oehlenschläger havde sin faste gang i Dyrehaven, og selv om han efter sigende skrev den danske nationalsang under en bøg på Langeland, understreger tekstens ligheder med Dyrehaven områdets nationalromantiske karakter.

Området nord for hovedstaden havde en berusende tiltrækningskraft på ikke bare Oehlenschläger; også malere som P.C. Skovgaard, C.W. Eckersberg og andre kunstnere valfartede til den gamle vildtbane, som de med deres skovscenerier og brølende kronhjorte fik uløseligt forbundet med den danske guldalder.

Siden guldalderen har Dyrehaven ændret sig forbløffende lidt. De scenerier, der i første halvdel af 1800-tallet inspirerede Eckersberg og Oehlenschläger, er i vid udstrækning de samme, som møder de besøgende i dag. Mange af de gamle træer står endnu i landskabet, hvor kronhjortene brøler i september, og Dyrehavsbakken i sommerhalvåret runger af fest og farver. Eremitageløbet og Hubertusjagten er nyere tiltag, som sammen med resterne af guldalderens landskab og nærheden til hovedstaden gør Dyrehaven og Jægersborg Hegn til landets mest besøgte skovområde med ca. 7,5 mio. besøgende om året.

Det område, som i dag omfatter Jægersborg Hegn og Dyrehave, var en del af den kongelige vildtbane og blev 1669‑70 indhegnet til dyrehave af Frederik 3. og Christian 5. I den forbindelse blev landsbyen Stokkerup nedlagt og bønderne forflyttet. Dyrehaven blev åbnet for offentligheden i 1756, og da Skovforordningen af 1781 forbød almenhedens færdsel i de kongelige skove, fritog Christian 7. Jægersborg Dyrehave fra adgangsforbuddet. I 1832 blev Jægersborg Hegn udskilt fra Dyrehaven, som i 1844 blev udnævnt til lystskovdistrikt, hvor vedproduktion var af underordnet betydning.

I dag dækker Jægersborg Dyrehave ca. 1.100 ha, herunder hele 28 % af Lyngby-Taarbæk Kommunes areal. Heraf er de ca. 650 ha skovbevoksede, mens resten overvejende er åbent land med overdrev, moser, mindre søer og vandhuller. I de skovbevoksede dele af området er bøgen det talrigeste træ. Der er også en stor andel af eg samt forskellige andre løvtræer, især ask og ahorn. Derimod er andelen af nåletræ meget lille. De største sammenhængende skovområder findes i nord med Christian IX’s Hegn og Stampeskov op mod Mølleå samt i syd og vest med bl.a. Ranglerne, Fortunens Indelukke og Von Langens Plantage. I resten af Jægersborg Dyrehave veksler småskove med større og mindre åbne områder. Det åbne landskab når sin største udbredelse omkring Eremitageslottet, hvor Eremitagesletten breder sig ud mod vestsydvest, mens Københavns Golf Klub fra 1898 har golfbane mod nordvest og nord.

Gennem Dyrehavens mere end 300-årige historie har hjortevildt græsset i dele af områdets skove, og med Fortunens Indelukke, som i 2016 blev gjort tilgængeligt for hjortene, ligger det samlede hjortegræssede areal nu på ca. 1.000 ha. Hjortene afgræsser skovbunden og æder ny træopvækst samt løv og kviste i op til mindst 2 m’s højde. Derved opstår der en lysåben græsningsskov, hvor grænsen mellem det åbne land og skoven bliver flydende. Sommerbestanden omfatter ca. 300 krondyr, ca. 1.700 dådyr og ca. 100 sikaer. For at fastholde det særlige landskabsudtryk reguleres bestanden ved hvert år at afskyde ca. 700 dyr, hvilket svarer til det antal kalve, som fødes hver sommer.

I skovene får træerne lov at dø af alderdom, og gamle træer, der falder sammen, henfalder naturligt. Hvis stående gamle træer eller udhængende grene udgør en risiko for skovgæsterne, saves eller sprænges de dog bort. Hvert år foregår der en nytilplantning på 1‑2 ha, hvilket svarer til det løbende forfald af levende træer. For at beskytte de yngre bevoksninger mod hjortevildtet indhegnes de i ca. 30‑50 år.

Det meste af Jægersborg Dyrehave indgår i habitatområdet Nedre Mølleådal og Jægersborg Dyrehave, ligesom den er en del af det parforcejagtlandskab, der i sommeren 2015 blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

Det varierede landskab, de lysåbne, gamle græsningsskove med lang kontinuitet og de store mængder dødt ved på skovbunden giver Jægersborg Dyrehave en meget høj biodiversitet. Eksempelvis er der fundet hele 104 rødlistede svampearter, heriblandt flere arter af vokshatte. I skovene knytter svampene sig til såvel dødt som levende ved. Det samme gælder et stort antal sjældne biller som egeværftbille, matsort træsmælder, pragtsmælder, rød skivebuk og urskovshvepsebuk.

I de gamle hule træer kan flagermus som brunflagermus, dværgflagermus, sydflagermus, troldflagermus og vandflagermus finde skjul. Træerne benyttes også som redested af hulrugende fugle som huldue, rødstjert, grå fluesnapper, broget fluesnapper, spætmejse, korttået træløber, allike, stor flagspætte og sortspætte. I træernes hulheder har man desuden fundet den lille, blot 2,5 mm store, meget sjældne Stellas mosskorpion.

Det afvekslende landskab med både skov og åbne områder gør Jægersborg Dyrehave attraktiv for rovfugle, og både duehøg og musvåge yngler i området. I småsøerne yngler desuden gråstrubet lappedykker, lille lappedykker, blishøne, grønbenet rørhøne, knopsvane, hvinand og gråand. Vandhullerne er ynglested for flere forskellige paddearter og huser desuden den sjældne, farvestrålende lægeigle. Derudover er de temporære pytter, der om foråret opstår i lavningerne, levested for de ligeledes meget sjældne krebsdyr forårsfereje og forårsdamrokke.

Allerede før Dyrehaven blev til Dyrehave, kom der formentlig besøgende sankthansaften til en helsekilde. Om den Kirsten Piil, der har lagt navn til kilden, er en historisk person, er usikkert. I 1756 skrev lægen J.C. Lange, at kilden var velegnet som drikkevand for sangvinske, koleriske og flegmatiske naturer. Herefter voksede dens ry som helsekilde. Kildegæsterne trak markedsgøgl til i nogle uger omkring sankthansaften, hvilket lagde grunden til Dyrehavsbakkens forlystelser.

Jægersborg Dyrehave indgik i den parforcejagt, som især havde sin storhedstid i slutningen af 1600-tallet. Det ses bl.a. af de fem snorlige jagtveje, som mødes i en stjerne på Eremitagesletten. Selv om parforcejagten blev forbudt i 1777, er jagt og heste stadig uløseligt forbundet med Dyrehaven. I år 1900 genopstod parforcejagterne i form af Hubertusjagten, der afholdes hvert år i november. Derudover blev der fra 1870 afholdt hestevæddeløb på Eremitagesletten, indtil væddeløbene fik bedre rammer med opførelsen af Klampenborg Galopbane i 1910.

Nærheden til hovedstaden betyder, at Jægersborg Dyrehave har været blandt københavnernes vigtigste friluftsmål; ikke mindst efter at jernbanen i 1863 kom til Klampenborg. Der var teater i Ulvedalene i perioden 1910‑49. Traditionen blev genoptaget af Det Kongelige Teater, som har opført forestillinger i bakkerne siden 1996. Dertil kommer Eremitageløbet, som er løbet af stablen hvert år i oktober siden 1969. På den 13,3 km lange distance deltager ca. 17.000 løbere.

Læs mere om Det åbne land i Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs videre om

• Lyngby Åmose
• Ermelundskilen

Læs også om

• Lyngby-Taarbæk Kommunes geologi
• Lyngby-Taarbæk Kommunes landskaber
• Lyngby-Taarbæk Kommunes klima
• Kulturlandskabet i Lyngby-Taarbæk Kommune
• Skove i Lyngby-Taarbæk Kommune
• Ferske vande i Lyngby-Taarbæk Kommune
• Kyster i Lyngby-Taarbæk Kommune
• Natur- og landskabsforvaltning i Lyngby-Taarbæk Kommune

Se alle artikler om Det åbne land