Kulturlandskabet i Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommunes landskab er varieret med både skove, ådale, overdrev, kyst- og ferskvande samt større bebyggelser i Kongens Lyngby, Virum og Lundtofte. Siden den sene middelalder har landsbyerne Stokkerup, Lundtofte, Virum og Kongens Lyngby opdyrket området, mens der sydligst i den nuværende Jægersborg Dyrehave samt i Frederiksdal Skov formentlig har været skov.

Omkring år 1900 dækkede landbrugsarealer m.m. næsten 60 % af kommunens areal. En kraftig byvækst begyndende i 1930’erne betød dog, at landbruget gik betydeligt tilbage op gennem 1900-tallet. I dag består det af ekstensivt drevne marker og græsningsarealer, der tilsammen dækker ca. 5 % af kommunen.

Kulturlandskabets udvikling

Arealanvendelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune i hhv. ca. 1810, ca. 1950 og 2018 viser den markante udvikling, som landskabet har gennemgået i løbet af de sidste godt 200 år. I begyndelsen af 1800-tallet udgjorde landbrugsarealer m.m. næsten to tredjedele af arealet, men faldt en smule i tiden frem mod ca. år 1900. Derefter blev faldet mere drastisk. I ca. 1950 dækkede landbruget således under en tredjedel, mens det i dag blot udgør 5 % af kommunens areal. Derimod er skovarealet forblevet højt gennem hele perioden og ligger i dag på ca. 28 %. Byarealet er vokset kraftigt siden begyndelsen af 1800-tallet, hvor det bestod af få og små bebyggelser. Omkring 1950 dækkede bebyggelser ca. en tredjedel af kommunens areal, og i dag er lige under halvdelen af kommunen bebygget.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Oldtid

Der er gjort fund fra stenalderen i hele kommunen. Det tyder på en rig og alsidig menneskelig aktivitet, hvor især søerne, åerne og kysten har været attraktive for jæger- og fiskersamfundene. I det meste af bronze- og jernalderen har det meste af den nuværende kommune formentlig været skovdækket. Der må dog også have været en del opdyrkning, da der over hele kommunen er gjort fund fra disse to perioder.

Middelalder

Ved middelalderens begyndelse var den vestlige del af kommunen overvejende et dyrkningslandskab omkring de halvstore landsbyer, og i 1100-tallet blev Lyngby Sogn etableret. I 1200-tallet var den sydlige del af den senere Jægersborg Dyrehave kendt som Boveskoven. Derudover var der formentlig også en del skov ved Furesø.

Bøndergodset var delt, så kongen havde godset i Lyngby, Stokkerup og Fuglevad Mølle, mens Roskildebispen bl.a. havde godset i Virum. Bispegodset, som bispen havde fået foræret af Valdemar den Store, blev administreret lokalt fra ladegården Hjortholm.

1536‑1850

Ved middelalderens afslutning var der fire landsbyer: Kongens Lyngby, Virum, Lundtofte og Stokkerup. Landsbyen Stokkerup blev nedlagt, da Jægersborg Dyrehave blev etableret som et indelukke for kongens jagt 1669‑70. I 1680’erne dækkede agerjorden en tredjedel af landskabet. De tre tiloversblevne landsbyer havde alle trevangsbrug, mens der i den østlige del af kommunen var et par enestegårde.

Langs Mølleå lå der hele ni vandmøller. I 1600-tallet stoppede nogle af møllerne produktionen af mel og blev industrimøller. Det gjaldt bl.a. Brede Mølle, som havde krudtproduktion fra 1628 og i 1668 blev kobberværk. Som kronbønder fik bønderne arvefæste fra 1766, og kort efter udskiftedes landsbyerne.

Efter landboreformerne blev landskabsudnyttelsen intensiveret, og omkring 1810 dækkede landbrugsarealer m.m. knap to tredjedele af landskabet. Cirka en sjettedel var skov, mens engene blot udgjorde en tiendedel, og græsningsarealer knap en tredjedel af arealet.

Efter 1850

Omkring år 1900 var andelen af landbrugsarealer m.m. faldet en smule, mens skovarealet var steget, så det nu dækkede knap en fjerdedel af arealet. Derimod var arealerne med eng reduceret til mindre end halvdelen af det areal, som det udgjorde godt 100 år tidligere.

Den nordlige grænse af Københavns Landbefæstning gik gennem kommunen med forter ved Kongens Lyngby og Fortunen samt søfortet ved Taarbæk. I slutningen af 1800-tallet blev der desuden etableret jernbanelinjer gennem kommunen med linjen Hellerup-Helsingør 1863‑64, Klampenborg-Snekkersten i 1897 og Lyngby-Vedbæk i år 1900. Samtidig blev flere nord-syd-gående veje ført gennem kommunen. Det medførte, at kommunen ændrede sig fra at være en landbrugskommune til at blive en bosætningskommune, hvor byudviklingen og bosætningen især koncentrerede sig omkring stationsbyerne Lyngby og Virum samt i Lundtofte. I 1950 var landbrugsarealer m.m. faldet til knap en tredjedel, mens det bebyggede areal nu også udgjorde en tredjedel af arealet. Det gav grobund for nye sognedannelser. Således blev Taarbæk Sogn etableret i 1907, Lundtofte Sogn i 1932, Christians Sogn i 1941, Virum Sogn i 1941 og Sorgenfri Sogn i 1966‑68.

Udnyttelsen af landskabet i dag

Arealanvendelsen i procent i Lyngby-Taarbæk Kommune og landet som helhed i 2016 baseret på topografiske kort.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Bymæssig bebyggelse og infrastruktur dækker med 49 % en væsentlig del af Lyngby-Taarbæk Kommunes areal. Der er dog også plads til store skovarealer, hvor især Taarbæk og Sorgenfri Sogne er skovrige. Dertil kommer en forholdsvis stor andel våd og tør natur, som dækker hhv. 12 og 5 % af arealet mod et landsgennemsnit på hhv. 7 og 3 %.

Med sine sandblandede lerjorder og pletter med humusjorder på de lavereliggende engarealer er kommunen velegnet til planteproduktion. I takt med byudviklingen er produktionen dog gået kraftigt tilbage. Ved landbrugstællingen i 1951 blev de fleste typer af afgrøder registreret i kommunen samt i alt 275 stykker kvæg, 75 grise, 80 heste og 1.722 stykker fjerkræ. Frem til 1980’erne blev der stadig dyrket nogle få hundrede hektar, og der var et ubetydeligt svinehold. Siden er de få dyrkede områder skrumpet ind til blot ca. 100 ha korn og græs, og det opdyrkede land dækker i dag kun ca. 5 % af kommunens samlede areal. På Eremitagesletten driver Naturstyrelsen stadig en ca. 10 ha stor, flytbar mark med økologisk havre til vinterfodring af Dyrehavens hjortevildt. Hesteholdet findes også stadig i kommunen, men drives nu udelukkende med rekreative og sportslige formål for øje.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kulturlandskaber