1536-1850 i Lyngby-Taarbæk Kommune

På dette maleri af C.W. Eckersberg, Prospekt af Lyngby fra 1803‑10, knejser Lyngby Kirke højt i maleriets baggrund. Tv. ses et firkantet tørretårn med tremmeskodder, som hørte til kattunfabrikken på Bleggården. Det brugtes til tørring af lange stofbaner, hvilket i godt vejr skete udenfor, i regnvejr indenfor i tårnet.

.

Bebyggelsesmønsteret var i perioden præget af de store landsbyer Kongens Lyngby, Virum og Lundtofte. Der opstod en række husmandssteder, bl.a. langs Kongevejen. Husene i området havde for størstedelens vedkommende ikke jord og var især pensionist- og håndværkerboliger eller lystejendomme. Langs Strandvejen blev der opført villaer, og der opstod en tidlig industri knyttet til møllerne langs Mølleå.

Administrativ inddeling

Indtil 1662 lå den nuværende Lyngby-Taarbæk Kommune i Københavns Len, og med amtsreformen blev området placeret i Københavns Amt. Sogneforstanderskabernes oprettelse i 1841 medførte etableringen af Lyngby-Taarbæk Sognekommune, som stort set svarer til det område, der også nu hører til kommunen.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Sammenlignet med naboområderne ved man lidt mere om den tidlige befolkningsudvikling i Lyngby-Taarbæk Kommune, for kirkebøgerne er bevaret længere tilbage i tiden. Således fortæller de, at en dysenteriepidemi ramte Kongens Lyngby i 1652, hvorefter pesten ramte i 1654. Men ofte var der blot tale om midlertidige tilbageslag, som udjævnedes gennem tilvandring til gårde, som savnede arbejdskraft, for af og til gik de omliggende sogne fri. Generelt set var der dog tale om stagnation i hele 1600-tallet, hvor der var klimaforværring, svenskekrige og epidemier.

I 1700-tallet begyndte befolkningstallet at stige, særligt efter 1750. Ved den første rigtige folketælling i 1787 var der 1.763 indbyggere i kommunen, og tallet var i 1850 steget til 3.623 indbyggere.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Bebyggelse og erhverv

I 1682 omfattede Lyngby-Taarbæk Kommune tre store landsbyer: Kongens Lyngby med 21 gårde, Virum med 13 og Lundtofte med 10. Der var flere enlige gårde, primært i tilknytning til møllerne langs Mølleå. Der var enkelte huse med jord, men mange, 40 i alt, var uden jord. Af disse var i Kongens Lyngby 21, i Virum 14 og i Lundtofte 5. Jægersborg Dyrehave var et stort, nærmest ubebygget område.

Udskiftningen blev præget af, at landsbyerne var store, og at Kongens Lyngby lå skævt i forhold til sine jorder. Både Kongens Lyngby og Virum blev udskiftet som en kombination af en stjerne omkring den gamle bykerne og af udflyttede gårde, som kom til at ligge som blokke uden for stjernen. Den mindre by Lundtofte blev også stjerneudstykket. Mens gårdene i Kongens Lyngby og Lundtofte fik nogenlunde sammenhængende lodder, fik gårdene i Virum mange udlodder, særligt nordvest og sydøst for byen, hvor der også kom nogle husmandssteder med jordtilliggende. Tidligt opstod der husmandssteder langs Kongevejen, men det kan være vanskeligt at afgøre, om disse var til egentlige husmænd eller til mere urbane beboere, som allerede omkring år 1800 var begyndt at slå sig ned langs vejen. Omkring 1850 var Kongens Lyngby et bysamfund domineret af huse, og det var karakteristisk, at husene gennem hele perioden ikke havde egentligt jordtilliggende, kun en have. De blev i høj grad benyttet af pensionister og håndværkere eller som lystejendomme. Tilsvarende var der omkring år 1800 begyndt at komme villaer langs Strandvejen, og i 1850 var østsiden ved at være udbygget.

Der kendes to herregårde i kommunen. Frederiksdal, oprettet i 1668, var en lille herregård og havde i 1682 21 tønder hartkorn. Sorgenfri blev oprettet omkring år 1700 og fungerede fra 1730 som bolig for medlemmer af kongefamilien.

Mindst tre landsbyer blev nedlagt i perioden, heriblandt Møllestrup, Fuglevad samt Stokkerup, der blev nedlagt i 1670 som led i Jægersborg Dyrehaves udvidelse.

Møllerne omkring Mølleå, som oprindelig var kornmøller, overgik i perioden til håndværksmæssig og industriel produktion.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Arkæologi 1536-1850

Se alle artikler om 1536-1850